Versione Italiana

Pavevalg i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Når en ny pave skal vælges sker det efter procedurer og regler der går helt tilbage til 1200 tallet, men som dog er blevet tilrettet gennem tiden og senest under både Paul den V og især Johannes Paul II. Bestemmelserne er samlet i pavevalgskonstitutionen Universi dominici gregis fra 1996 med mindre tilrettelser under Benedikt XVI.

Ved pavens død

Ved en paves dødsleje vil der altid være en række betydningsfulde embedsmænd samlet om ham. Det drejer sig om statssekretæren, statssekretærens substitut, kardinalkammerherren, kardinalvikaren samt pavens personlige sekretær. Desuden vil der være et hold af læger samt et mindre antal nonner, der har det daglige ansvar for den pavelige husholdning.

Når lægerne har erklæret paven for død, trådte tidligere kardinalkammerherren (camerlengoen) frem og slog paven tre gange på panden med en lille sølvhammer, samtidig med at han tre gange kaldte paven ved dennes borgerlige navn. Denne skik er imidlertid blevet afskaffet af pave Johannes Paul II, og der lægges nu et meget tyndt stofklæde over pavens ansigt, inden hans navn påkaldes. Først når paven ikke har reageret på denne sidste påkaldelse, erklæres han død af kirken, hvorefter camerlengoen beder kardinalvikaren for Rom om at give den officielle meddelelse.

Umiddelbart efter pavens død indtræder det såkaldte Interregnum (midlertidigt styre), også kaldet Sedisvacans i betydningen, at Peters stol står tom. Alle, der besidder et højt og styrende kirkeligt embede ved Kurien eller i Vatikanstaten, nedlægger med øjeblikkelig virkning deres embeder. Undtagen herfra er fire embedsmænd, der forestår det midlertidige styre af kirken og gennemførelsen af valget af den nye pave. Det drejer sig om kardinalkammerherren, kardinal storpønitentiaren (for bod og syndsforladelse), kardinalvikaren for bispedømmet Rom samt ærkepræsten for Peterskirken, der også er generalvikar for Vatikanstaten.

Umiddelbart efter pavens død forsegles alle pavens personlige ejendele for senere disponering efter pavens testamente – og vigtigst af alt: Pescatorio - fiskerens ring - pavens signetring samt det pavelige segl, bliver ”destrueret” i overværelse af det tilstedeværende kardinalkollegium. Dernæst forsegles hele det pavelige palads, indtil en ny pave er blevet valgt.

Næste skridt er indkaldelse af alle i Rom tilstedeværende kardinaler til den såkaldte Generalkongreation, der skal bestemme følgende:

Hvornår og hvordan den afdøde pave skal ligge på Lit de Parade i Peterskirken Hvornår han skal begraves (fra 4-6 dage efter dødsfaldet)

Hvilke messer der skal være i Novemdiales, de 9 sørgedage efter pavens død

Klargøringen af Det sixtinske Kapel og S. Marthas Hus til konklavet

Udgifternes fordeling ved pavens død, begravelse og valg af ny pave

Konklavets start (tidligst 14 dage og senest 21 dage efter pavens død)

De to seneste pavebegravelser har fundet sted på Peterspladsen for at give mange mennesker mulighed for at deltage i begravelsen. Kardinalkollegiets dekan forretter messen, der afsluttes med at sortklædte bærere under klokkeringning fører kisten ind i Peterskirken. Det store menneskehav på pladsen vil dog med den traditionelt enorme applaus overdøve alt. Pavens kiste placeres i krypten under hovedalteret i Peterskirken.

Hvem vælger den nye pave?

En ny pave vælges af Den katolske Kirkes kardinalkollegium, indehaverne af kirkens højeste embeder, enten som residerende ærkebiskop i den enkeltes hjemland eller som indehaver af et højt og prestigefyldt embede ved den romerske kurie. Kardinalfarven er rød.

I 1970 blev det fastsat at kun kardinaler, der er under 80 år den dag Interregnum begynder, kan deltage i valget, og at det ikke må tælle flere end 120 medlemmer. Kardinaler over 80 år kan dog godt vælges som ny pave. I konklavet 2013 efter Benedikt XVI opfyldte 117 kardinaler 80-årskravet. Af de 117 kardinaler var 61 fra Europa, 19 fra Latinamerika, 14 fra Nordamerika, 11 fra Afrika, 11 fra Asien og 1 fra Oceanien. Italien havde som enkeltland alene 28 kardinaler. 67 af kardinalerne var udnævnt under Benedikt XVI og de resterende 50 under Johannes Paul II.

Konklavet

Selve perioden, hvor kardinalerne er forsamlet for at vælge den nye pave, kaldes Konklavet efter det latinske cum clave (med nøgle) og hentyder til at kardinalkollegiet under valghandlingen er fuldstændig isoleret fra omverdenen. Tidligere opholdt kardinalerne sig alene og isoleret i Det sixtinske Kapel under konklavet, men med det nuværende store kardinalkollegium har Johannes Paul II bestemt, at kardinalerne udenfor de rent valgretslige handlinger opholder sig i Domus Sanctae Marthae (Sankt Marthas Hus) der ligger meget tæt på Peterskirken. Også hér holdes kardinaler i streng isolation, og en række af pavelige embedsmænd har til opgave at sikre denne totale isolation under valgperioden. Med få undtagelser har ingen andre end kardinalerne adgang til Det sixtinske Kapel og inden dørene lukkes cum clave (kun 3 personer har nøglen) sikres det, at intet audiovisuelt udstyr kan afsløre valghandlingerne.

Sådan vælges den nye pave

Valget starter med en pavevalgsmesse om morgenen i Peterskirken. Over middag går alle kardinalerne i procession til Det paulinske Kapel i Vatikanpaladset, hvor den traditionelle hymne Veni Creator afsynges, inden processionen fortsætter til Det sixtinske Kapel. Hér aflægger alle kardinalerne ed på til punkt og prikke at ville overholde bestemmelserne i Den apostolske Konstitution: At modsætte sig enhver form for politisk pres, at opretholde den strengeste tavshed om valghandlingerne under og efter konklavet, og, hvis han bliver valgt, at forsvare den Hellige Stols åndelige og verdslige rettigheder såvel som dens frihed. Umiddelbart derefter giver Pavens liturgiske ceremonimester tegnet extra omnes (alle udenfor), hvorefter dørene lukkes og låses. Det er tilladt for nogle få assistenter at være til stede under konklavet, ligesom kardinalkollegiets sekretær også fungerer som konklavets sekretær. Dog er alene kardinalerne tilstede ved de enkelte valghandlinger.

Hovedbestemmelsen om valg af ny pave fordrer to tredjedels majoritet og afstemningen er og skal altid være skriftlig. Det er forbudt at stemme på sig selv, ligesom det, under trussel om ekskommunikation, er forbudt at indgå forhåndsaftaler om stemmeafgivning eller at give løfter om belønninger for at sikre sig stemmer. Hver kardinal udfylder stemmesedlen med navnet på sin kandidat på den fortrykte stemmeseddel: In summam pontificem eligo (Til det højeste præsteembede vælger jeg xxxxx). Hvis man ikke er nået til en afgørelse efter tre dages afstemninger, afbrydes forhandlingerne i 24 timer, hvor kardinalerne frit kan diskutere indbyrdes. Derefter afholdes der syv nye afstemninger og så en afbrydelse, igen syv afstemninger og en ny afbrydelse og så igen syv afstemninger. Denne procedure fortsættes indtil der er afholdt maksimalt 30 afstemninger. Herefter kan kardinalkollegiet på opfordring fra camerlengoen træffe beslutning om den videre fremgangsmåde, således at valget kan men ikke nødvendigvis skal afgøres mellem de to kandidater, der ved den seneste afstemning har fået flest stemmer. Dog skal en af de to kandidater stadigvæk have mindst to tredjedels majoritet bag sig. Denne sidste bestemmelse Motu propio er indført af Benedikt XVI i 2007, således at et lille flertal på den måde ikke kan blokere et pavevalg, indtil de får deres kandidat valg ved simpelt flertal.

Efter dagens afstemninger brændes stemmesedlerne og andet skriftligt materiale. Dog gemmes resultatet af de enkelte afstemninger i en forseglet kuvert, som kun den nyvalgte pave har adgang til. Under konklavet er det røgen fra denne afbrænding der fra Peterspladsen kan ses komme ud af den ”berømte” skorsten.  Ved negativt resultat sørger man med kemi for at røgen er sort, ved positivt resultat at den er hvid.

Når en ny pave er valgt

Umiddelbart efter at en kardinal har opnået det nødvendige antal stemmer tilspørger kardinalkollegiets dekan den valgte kardinal på latin: Acceptasne electionem canonicam in summum pontificem de te factum (Accepterer du dit kanoniske valg til det højeste præstembede). Fra det øjeblik den nyvalgte kardinal svarer: Accepto (jeg accepterer), er han i kanonisk forstand valgt som ny pave. I to vidners nærvær udfærdiger den pavelige ceremonimester det formelle acceptdokument med pavens navn, og konklavet er slut.

Derpå iføres den nyvalgte pave den traditionelle hvide klædning: Denne er syet af Skrædderiet Gamarelli der siden 1798 har været pavelig hofleverandør. Gamarelli leverer 3 sæt til konklavet: Model høj og tynd, lille og tyk og et sæt midt imellem, i håbet om at ét af dem passer den nye pave. Gamarellis fine gamle forretning kan ses og ligger lige bag ved Pantheon.

Den nyvalgte Pave bliver øjeblikkelig biskop af Rom og formand for bispekollegiet. Herefter præsenteres den nye pave på Peterskirkens balkon af den ældste kardinal med de traditionelle ord: Annuntio vobis gaudeum magnum: Habemus papam. Eminentissimum ac reverendissimum dominum, dominum (xxxxx), Sanctae Romanae Ecclesiae cardinalem (xxxxx), qui sibi nomen imposuit (xxxxx xx). Den latinske oversættelse lyder: Jeg meddeler jer en stor glæde: Vi har en pave. Det er hans eminence, den ærværdige herre (den nye paves borgerlige fornavn), kardinal i Den hellige romerske Kirke (den nye paves borgerlige efternavn), som har antaget navnet (den nyvalgte paves valg af navn). Umiddelbart derefter lyser den nye Pave velsignelsen Urbi et Orbi (til byen og verdenen) ud over den traditionelt fuldstændig fyldte Petersplads.  

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk