Det
var først under Cæsar og kejserdømmet fra år 31 f. Kr. Rom
blev forvandlet fra en uanselig by til en storstad med flotte
pragtbygninger.
Efter
en stor brand under Nero genopstod byen i forskønnet skikkelse og
omkring Kristi fødsel havde byen ca. 1. mil. Indbyggere, hvor
hovedparten udgjorde underklassen, der levede en kummerlig
tilværelse i høje og dårligt byggede lejekaserner.
Under
Konstantin I den Store (330 e. Kr.) begyndte en tilbagegang for
Rom, da Konstantinopel blev residensstad, og det blev ikke bedre
under folkevandringerne i det 5. og 6. årh.
Først
med pavemagtens storhedstid kunne Rom igen hævde sig som
residensby.
Fra
det 15. årh. begyndte en ny vækst – præget af renæssancen og
barokken.
I
1809 – 1814 stod Rom under Frankrig og i 1871 blev den hovedstad
for kongeriget Italien.
Under
2. verdenskrig var Rom besat af tyske tropper fra 1943 til den i
1944 blev indtaget af de allierede styrker.