Introduktion
til Rom
Rom,
der er Italiens hovedstad, er beliggende ved Tiberen, ca. 25 km. fra
dens udmunding i det Tyrrhenske Hav, og har over 2,5 mill.
Indbyggere.
Størstedelen
af byen ligger øst for Tiberen – på samme sted som det antikke
Rom, der er grundlagt på syv høje:
Aventiner-højen,
Cælius-højen, Capitolium-højen, Esquilin-højen, Palatiner-højen,
Quirinal-højen og Viminal-højen.
Roms
centrum er Piazza Venezia med nationalmonumentet
Monumento Vittorio Emanuele II fra 1911 og Palazzo Venezia fra
1455, der var Mussolinis residens fra 1929 til 1943.
Fra
Piazza Venezia fører Via dei Fori Imperiali (anlagt i 1932) ned
til Colosseum, idet man derved kommer forbi det antikke Roms
torve: Forum Romanum og kejserfora.
Bag
Piazza Venezia findes Capitolium-højen med rytterstatuen af
Marcus Aurelius, Senatorpaladset fra middelalderen,
Konservatorpaladset opført i 1575 og Capitolinmuseet.
Vest
for Tiberen ligger det farverige Trastevere-kvarter og nord herfor
findes Peters-kirken, der er beliggende i Vatikanstaten.
Over
Tiberen fører talrige broer, hvoraf Ponte Sant’ Angelo er fra
antikken. Denne bro fører til Hadrians mausoleum Castello Sant’
Angelo.
Rom
byder på kirker fra oldkristen tid – bl.a. Santa Pudenziana,
Laterankirken, Santa Maria Maggiore, Santa Sabina, Santa Costanza
og San Paolo Fuori le Mura.
Under
renæssancen og i baroktiden blev Rom en monumentalby
med anlæg af store pladser, opførelse af utallige kirker og
paladser.
Af
disse pladser bør nævnes Piazza Mattei med Fontana delle
Tartarughe (skildpaddefontænen) fra 1585, Piazza Navona, Piazza
del Popolo og Piazza del Spagna med den Spanske Trappe fra 1723,
der fører op til kirken Trinità dei Monti fra 1494 og øst for
Piazza Colonna ligger Fontana di Trevi fra 1732.
De
mest kendte paladser er Lataranpaladset, Palazzo Farnese, Palazzo
Doria, Palazzo del Quirinale, Palazzo Borghese, Palazzo Barberini
og Villa Borghese.
Blandt
kirkerne fra dette århundrede er Peters-kirken, Gesù, Sant’
Ignazio og Sant’ Agnese.
Rom
har mange højere læreanstalter og videnskabelige institutioner,
samt et universitet, der i 1935 blev flyttet til Città
Universitaria i den østlige del af byen ved Termini, der er
Rom’s hovedbanegård.
Rom
har omkring 25 teatre – specielt kendt er Teatro dell’ Opera
og de fantastiske operaforestillinger, der om sommeren opføres i
Caracallas termer.
I
den nordvestlige del af byen ligger det store stadion, der blev
opført til de olympiske lege i 1960 og som har plads til 100.000
tilskuere. Stadion er hjemmebane for Rom’s 2 fodboldhold.
Rom
har 2 metrolinier, der krydser hinanden på Termini, som er
Europas største banegård, der blev opført i tidsrummet 1947 –
51.
Rom
har 2 lufthavne, Ciampino mod sydøst og Fiumicino mod vest. Førstnævnte
er en militærlufthavn, der også benyttes til chartertrafik, mens
sidstnævnte er Roms egentlige og største lufthavn.
Rom's
havn i antikken, Ostia, har ingen trafikal betydning og er afløst
af Civitavecchia og havnen i Napoli.
Industrien
omfatter maskin- transport-, møbel-, keramik-, levnedsmiddel-,
film- og medicinalfabrikation, samt en del kemiske og grafiske
virksomheder. En indtægtskilde af stor betydning er naturligvis
turistindustrien.
Fra
den romerske storhedstid findes en mængde mindesmærker og
monumenter, bl.a. Aurelians mur fra 270 f. Kr., Septimius
Severus-buen, Colosseum, Caracallas termer, Pantheon, Bollonas
tempel, Augustus mausoleum, Hadrians mausoleum og Forum Romanum
– anlagt i 575 f. Kr. nedenfor Capitolium-højen.
På
den åbne plads i Forum Romanum blev talerstolen, Rostra, opført
og omkring denne byggede man senatsbygningen, Curia og templerne
til Vesta, Saturnus (497 f. Kr.), Castor og Pollux (484 f.Kr.),
Concordia (367 f.Kr.).
Af
det ældste forum findes kun ubetydelige rester, da alle templerne
blev ombygget i senrepublikkens tid i græsk-hellenistisk stil.
Blandt
ruinerne findes Basilika Julia og Basilika Aemilia, marmorsøjler
fra de under kejsertiden ombyggede templer og Septimus
Severus-buen.
Nord
for torvet var der flere torve – det såkaldte kejserfore: Cæsars
forum (46 f.Kr.), Augustus forum (2 f.Kr.), Flaviernes forum (75
f.Kr.) og Trajans forum med Trajan-søjlen.
|