Storbyferie Rom - miniferie Rom -hoteller Rom - Hotel Rom - Rom hoteller - Hoteller i Rom - Ja, om det drejer som et billigt Rom hotel eller et godt Rom hotel - de bedste og billigste Rom hoteller finder du på Rom-guide.dk

Fly Rom - Flybilletter Rom - Rom flybillet - Flybilletter til Rom - Ja, om det drejer som et billige Rom fly eller flybillet Rom - de bedste og billigste flybilletter finder du på Rom-guide.dk

Tilbage til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

De 14 Stationer på via S. Bonaventura

Vilhelm Bergsøe beskrev for mere end 130 år siden vejen fra Colosseum op til det stille kloster San Bonaventura, hvor den gamle og milde Fra Pietro, maleren Albert Küchler (1803-86), ventede hans besøg:

”Vi dreie op ad Via Sacre, naae Titusbuen, og her gaaer Veien til Klosteret steilt opad til venstre. Veien er forfalden og fuld af Huller, Stentrappen, hvormed den begynder, halv sammensunken, og op af dens Revner groer Græsset høit i Veiret. Akacierne, der indfatte Veien på begge Sider, strække deres stærkt forhuggede, men dog endnu blomstrende Kroner høit op over en bregnebegroet Muur til høire, mens man til Venstre seer Tøndehvælvinger, Skillemure og Substructioner af de fordums Keiserborge, der som Muldvarpeskud have skudt Grønsværet til Side for endnu en Gang at stirre op imod Lyset og Livet. Kun et kort Stykke, og man er inde mellem tvende Mure, inde paa en af disse romerske Vigneveie, der virke lige hemmende paa Sindet og paa Øiet. Hvilken Taushed, hvilket Øde er ikke allerede her! Klangen af en fjern Kirkeklokke, Trillerne af en kvidrende Fugl, af og til en Susen i de høie Cypresser, som vi komme nærmere og nærmere – det er Alt, hvad der afbryder Stilheden.

Veien gjør et skarpt Sving, for Enden af den øine vi en lille Kirke med nogle lave, uanseelige Bygninger, og Decorationerne paa Muren til Venstre vise os, at vi have holdt den rigtige Cours. Bagved grove Staaltraadsgittre see vi lige saa grove, halvt forvitrede Frescobilleder af bibelske Emner, nogle hvilende i skummelt Mørke, andre oplyste af en brændende Lampe, og, hvis de særligt have gjort Mirakler, prydede med simple Bouketter af Campagnens Anemoner, som Hyrderne medtage, naar de i den tidlige Morgenstund forrette deres Andagt i Klosterkirken.”

Tiden synes være gået sporløst hen over turen, hvilket man kan forvise sig om ved at eftergøre den.

Helt oppe får man et godt indtryk af hvordan den østlige og sydlige del af Rom åbenbarede sig for den rejsende dengang på 1800-tallet: isolerede kirker, romerske ruiner og store villaer. Langs den sidste korte strækning, Via Crucis, op til kirken S. Bonaventura al Palatino har man på venstre side stadig 12 tilgitrede kapeller og på selve kirkemuren på hver sin side af indgangssporten de sidste 2.

Der er tale om 14 stationer eller stazioni, der udgør symbolet på Jesu lidelsesvandring i Jerusalem, fra domsfældelsen over korsfæstelsen til gravlæggelsen ved Golgathas fod.

For hver station mediterer den troende over den tilsvarende hændelse på Jesu vej som teksten beskriver den og beder en bøn.

Fromhedsøvelsen opstod i Jerusalem ved udgangen af middelalderen i franciskanermunkenes regi og spredte sig så til Europa, hvor billedlige fremstillinger af korsvejen blev anbragt i kirkerne eller udover i landskabet.

Først i 1731 fastlagde Clemens XII korsvejens liturgiske form som begrænsede antallet stationer il 14 og fremskyndede en almindelig opsætning. I nyere tid er ofte en 15. station blevet tilføjet for at mindes opstandelsen.

Korsveje eller Via Crucis findes mange steder, i næsten alle kirker, tilmed danske, og kendetegnes som tidligere nævnt af såkaldte stazioni, der kan være lavet af sten, træ eller metal, modelleret eller skåret, de kan være bemalede polykrome terrakottarelieffer, som her på Via S. Bonaventura, eller indgraverede. Nogle stazioni er værdifuld stor kunst, f.eks. de i Antwerpens katedral, der har været model for mange senere opstillinger.

Stazioni opstilles almindeligvis med mindre intervaller langs kirkemure, nogle gange udendørs i forbindelse med vejen, der fører til kirken eller valfartsstedet. I klostre er de ofte anbragt i søjlegangen til den indre gård.*Ved offentlige andagter er det almindeligt at synge en stanza fra ”Stabat Mater”, en kirkehymne, når man vandrer fra én station til den næste.

På denne måde erstatter den symbolske Via Crucis en pilgrimsrejse til de hellige steder i Jerusalem. Via Dolorosa i Jerusalem (først benævnt ved dette navn i det 16.århundrede) har fra de tidligste tider været mål for fromme pilgrimme. Traditionen hævder at Jomfru Maria hver dag besøgte scenerne (stazioni) for Jesu lidelseshistorie, og derfor opstod ønsket om at genskabe de hellige steder i andre lande, for at tilfredsstille de mange, som af en eller flere grunde var forhindrede i at foretage den ægte pilgrimsrejse.

Korsvejen beses oftest i fastetiden, særligt langfredag. En af de mest populære og benyttede Via Crucis findes i Colosseum, hvor andagten hver fredag forrettes offentligt af en franciskanerpræst.

En gennemgang af Via Crucis begynder længst væk fra kirken.

STAZIONE I - GESU CONDONATO A MORTE

Station 1 - Jesus dømmes til døden.

STAZIONE II - GESU RICEVE LA COCE IN SPALLA

Station 2 - Jesus bærer sit kors.

STAZIONE III - GESU CADE LA PRIMA VOLTA

Station 3 - Jesus segner første gang under korset.

STAZIONE IV - GESU INCONTRA LA MADRE

Station 4 - Jesus møder Maria, sin mor.

STAZIONE V - GESU AIUTATO DAL CIRENEO

Station 5 - Jesus hjælpes af Simon af Kyrene.

STAZIONE VI - GESU ASCIUGATO DALLA VERONICA

Station 6 - Veronica rækker Jesus svedekluden.

STAZIONE VII - GESU CADE LA SECONDA VOLTA

Station 7 - Jesus segner anden gang.

STAZIONE VIII - GESU CONSOLA LE DONNE

Station 8 - Jesus trøster Jerusalems kvinder.

STAZIONE IX - GESU CADE LA TERZA VOLTA

Station 9 - Jesus segner tredje gang.

STAZIONE X - GESU SPOGLIATO NUDO

Station 10 - Jesus fratages sine klæder.

STAZIONE XI - GESU  INCHIODATO IN CROCE

Station 11 - Jesus nagles til korset.

STAZIONE XII - GESU  MORTO IN CROCE.

Station 12 - Jesus dør på korset.

STAZIONE XIII - GESU DEPOSTO DALLA CROCE

Station 13 - Jesus tages ned fra korset/ Pieta.

STAZIONE XIV - GESU POSTO NEL SEPOLCRO

Station 14 - Jesus lægges i graven.

SN

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk