Når det italienske ordsprog
siger, at ”man er lykkelig som påsken”, kunne det falde
for, at tænke på børnene og deres påskeæg, men der er tale
om Jesus’ genopstandelse – naturligvis.
Når man siger, at ”man er
lykkelig som påsken”, er det således fordi bibelhistorien
ender godt med genopstandelsen.
Dette fejres i kirken og i de
romerske hjem.
For her slår påskefrokosten alle
årets frokoster. Så hvis du undrer dig over, hvordan man i den
romerske hverdag kan spise så meget til frokost, vil du slet
ikke kunne forstå, hvordan man overhovedet kommer gennem en
romersk påskefrokost.
Udover at gnaske de store
påskeæg, der symboliserer frugtbarheden, i sig, skal vi også
gennemføre en gigantisk frokost, bestående af en solid forret,
som udmærket kunne være Lasagne, en andenret med kalve- eller
svinekød og så naturligvis påskelam til hovedret for at
slutte af med en gigantisk påskekage.
Når man spiser
lam til påske, er det fordi det skal minde os om Jesus skæbne
som "offerlam", og således er påsken forbundet med
mange ritualer, traditioner og skikke.
Hvordan man
tilbereder et rigtig romersk påskelam kan du se ved at klikke
på linket "Påskemiddag" her øverst til højre på
siden.
Der holdes
auktion over retten til at bære kors ved påskeoptogene, man
pynter op, som vi kun kender det fra julen og deltager i lokale
påsketraditioner, der er forskellige fra bydel til bydel.
Man siger at i
ægget gemmer livets mysterium sig (derfor har kristendommen
taget symbolet til sig), men man kan også sige, at i påske kan
man virkelig opleve noget i Rom.
Så bare se at komme af sted!
HK
|