Synagogen
/ Ghetto |
|
Området
bag Synagogen, der er opført i 1874, er meget charmerende med
middelaldergader, forretninger, der sælger typisk romersk
koscher-mad og små hyggelige spisesteder.
Men
det er også et vemodigt sted, hvor man kan mindes jødernes
noget omtumlende tilværelse i Rom.
Det
hele begyndte med at Pompejus den Store førte jøder til Rom
som slaver.
Under
det romerske imperium opnåede de at blive endog særdeles værdsat
på grund af deres økonomiske og medicinske kundskaber, hvilken
status holdt sig nogenlunde op gennem middelalderen.
Men
i begyndelsen af det 16. årh. tog jødeforfølgelserne til, og
fra den 25. juli 1556 blev alle romerske jøder tvunget til at
leve i ghettoen - bag en høj mur opført af pave Paul IV.
|
De
kunne forlade ghettoen om dagen, men om aftenen blev porten
låst, og om søndagen blev de tvunget ind i kirken Sant Angelo
in Pescheria for at blive belært om kristendommen.
Disse
uhyrligheder stod på indtil 1848, hvor jøderne fik fred og ro
indtil fascismen sendte utallige jøder til tyske
koncentrationslejre.
Synagogen
er åben for besøg mandag - torsdag kl. 10,00 - 17,00 og fredag
kl. 9,00 - 14,00 (dog
ikke Lørdag, jødiske helligdage, 1. januar og 15. august)
og billetkontoret lukker 45 min. før lukketid. Man
kan skrive på mail info@museoebraico.roma.it
og ringe på telefon:
390668400661,
samt sende fax til 390668400639
Ved
besøg af synagogen startes der i et særdeles veludstyret
museum, der beretter om de romerske jøders noget omtumlende
tilværelse og hver time er der guidede rundvisninger i selve synagogen. Både
museet og besøget i selve synagogen er en meget stor oplevelse. Der
er store sikkerhedsforanstaltninger, og den politiske situation
kan have indflydelse på muligheden for besøg.
HK
|
|
|
|
|