Til hovedsiden

Versione Italiana

Kirker i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Santa Maria degli Angeli

En kunstelskende siciliansk præst fandt i renæs-sancen et imponerende freskomaleri af de syv ærkeengle under pudslaget på væggen i en lille kirke i Palermo og blev så imponeret af dette, at han besluttede sig for, at der måtte bygges en stor kirke til deres ære i Rom.

Da han senere i en drøm så en kirke til ære for ærkeenglene indbygget i termerne, rejste han til Rom og fik overbevist paven om, at der skulle opføres en kirke, der hvor Diocletian, ved hjælp af tusindvis af slaver, havde opført de kolossale termer.

Kirken kom til at hedde "Santa Maria degli Angeli" - englenes kirke.

Det var Michelangelo, der først indrettede disse storslåede rum til kirke i 1563, senere foretog arkitekten Luigi Vanvitelli i det 18’ende århundrede en del ændringer, blandt andet drejede han kirkens retning 90 grader og tilføjede den apsis, der i dag udgør højalteret.

De mest bemærkelsesværdige kunstværker er en fresko af St. Sebastians Martyrium af Domenichino og en kæmpe statue af St. Bruno udført af Jean-Antonine Houdon. 

Sakristiet byder på en lille udstilling, der viser Michelangelos oprindelige plan.

Kirkens officielle og fulde navne er i øvrigt Santa Maria degli Angeli e dei Martiri, eftersom den er indviet både til Maria og de martyrer, der ifølge Kirken døde under opførelsen af Diocletians Bade.

Kirken var officiel statskirke under monarkiet fra 1870 -1945, og den bruges stadig til officielle statsbegravelser, senest da 16 italienske soldater blev dræbt i Irak.

De fleste kunsthistorikere mener i øvrigt, at det var ren vandalisme, at Vanvitelli drejede kirkens orientering 90 grader i forhold til Michelangelos originale plan.

Kirken er også kendt for den såkaldte meridian, der blev bestilt af pave Clemens XI ca. år 1700 hos den italienske astronom og matematiker Francesco Bianchini, der netop inden da havde lavet en tilsvarende i Bolognas katedral, San Petroni.

Paven ønskede meridianen for at kunne kontrollere den nyindførte gregorianske kalender og for at få en mulighed for en præcis fastsættelse af påsketiden.

Meridianen er lavet af bronze og er 45 m. lang (jo længere, des mere nøjagtig måling af årets gang).

Den løber parallelt med længdegraden 12 gr. 50 min. gennem Rom.

Ved solens middagshøjde, kl. 12,00, rammer en solstråle meridianen gennem et hul i den høje sidemur. Ved sommersolhverv rammer strålen meridianen tættest på muren, og ved vintersolhverv længst væk fra muren. Ved efterårs- og forårsjævndøgn rammer strålen helt nøjagtig midten af meridianen.

Langs meridianen er så nedfældet forskellige astronomiske fixpunkter, stjernetegn og påske-tal: Påsken falder altid på den første søndag efter den første nymåne efter forårsjævndøgn.

Ud over hullet til solstrålen lavede Bianchini 3 huller i loftet, igennem hvilke man kan se henholdsvis Nordstjernen, Sirius og Arcturus, som er den største stjerne i stjernebilledet Storebjørn.

I 2002 blev meridianen restaureret i anledning af 300-året for dens indvielse.

HK / PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk