Derpå går jeg med ryggen mod metrostationen mod
nordvest (jeg har altid et lille kompas i snor om halsen, når
jeg bevæger mig rundt i Rom) op ad Via Marmorata (der går en
sporvogn), indtil jeg kommer til en bro, der hedder Ponte
Sublicio.
Lige på den anden side af broen begynder
Porta Portese-markedet.
Bemærk: der er ingen barer og ingen
toiletter!
Markedet siges at strække sig en kilometer;
det er de færreste, der går hele markedet igennem.
Der sælges ALT eller næsten alt: tøj, sko,
smykker, ting til husholdningen, malerier, keramik, cd’er,
tasker messingting og meget andet.
Selv går jeg efter de boder, hvor man kan
købe nyt tøj for meget små penge. Det er ukurante varer, der
sælges for 1 til 3 euro per del. Jeg har fået et par
meget flotte, hvide cowboybukser til 3 euro, en smuk, mørkeblå
velourskjorte til 1 euro, fine uldne undertrøjer til 2 euro og
tøj til børnebørnene for 1 eller 2 euro. Ja, jeg kunne blive
ved.
Jeg synes, det er festligt at dykke ned i
bunkerne og hive flotte ting frem.
Mange af sælgerne kommer helt fra Napoli. De
kører hele natten og stiller boderne op tidligt om morgenen. De
står tit oppe på bordene, hvor varerne ligger, og råber ud
over menneskemængden: "Bella roba, bella roba, due
euro". De råber hele tiden, til sidst kan de kun hviske.
Der kommer også tiggere. Nogle af dem er
vanskabte. De sidder f. eks på et skateboard og viser
deres nøgne, vanskabte fødder frem.
Og så er der svindlerne. De fascinerer mig;
men jeg spiller ikke. De triller en lille kugle frem og
tilbage under tre små messingklokker. De folk, der kan
gætte, hvor kuglen befinder sig, kan vinde 50 euro, hvis de
lægger 50 euro; men svindleren, der leder spillet, når at
flytte kuglen, mens folk kigger i pungen for at find de 50 euro
frem.
Mange vinder; men flere taber. Det er
uhyggeligt at se, når en person prøver at vinde de tabte euro
tilbage, men taber en mindre formue.
Jeg kan selvfølgelig lade være med at kigge
på det; men jeg kan ikke lade være.
Hver svindler har tre, fire hjælpere. De
står og spiller hele tiden og lader som om de er almindelige
"kunder". De råber og skælder ud lige som dem, der
taber. Man kan ikke se, at de er medløbere, før man kommer
tilbage et par timer senere og ser dem stå der endnu.
Der er en fordel ved Porta Portese-markedet: Man kan ikke blive væk, for
der er kun een, lang gade.
Porta Portese har åbent
søndag kl. 6,30 – 14,00
BH
|