De første sognekirker i Rom.
I Liber Pontificalis, en samling af pave-biografier, nævnes at
pave Cletus (76-88) udnævnte 25 præster, og at pave Evaristus
(97-105) udpegede dem til oprindeligt 25 forskellige
tituli-kirker der blev de første sognekirker i Rom.
Titulær-kardinaler.
Pave Marcellus
(308-309) fastlagde disse titulærkirker som religiøse og
administrative centre for den tidlige kirke.
Et kirkesynode i 499 lister kirkerne og
konfirmerer deres status som religiøse centre. Og det var præsterne
ved disse kirker, der sammen med andre præster i den pavelige
administration fungerede som rådgivere for paven.
De blev kendt som “cardinales” fra
det latinske ord cardo = den tap, et dørhængsel er hængt op
i og drejer rundt om.
Antallet af kardinaler steg med tiden,
men traditionen med at tilknytte dem til en bestemt kirke blev
fastholdt, selvom det efterhånden blev en udnævnelse af mere
symbolsk karakter.
Følgende oprindelige tituluskirker eksisterer ikke længere:
Titulus Matthaei i Via Merulana, ødelagt i 1810 Titulus Nicomedis
i Via Momentana, ødelagt under byggearbejder i 1800-tallet.
Her er kirkerne listet efter område:
Så kan de ses og opleves inden for gå-afstand af hinanden, og
uden at man mister pusten og interessen undervejs:
Omkring
Marsmarken:
1.San
Lorenzo in Lucina, 2.San Marcello al Corso 3.Santi Apostoli,
4.San Marco 5.San Lorenzo in Damaso.
Trastevere
– Aventin - Palatin:
6.Santa
Maria Antiqua, 7.Santa
Maria in Trastevere, 8.San Crisogono, 9.Santa Cecilia in
Trastevere, 10.Santa Sabina, 11.Santa Prisca, 12.San Anastasia.
Celio-højen/
Lateran:
13.Santa
Balbina, 14.Santi Nereo e Achilleo, 15.San Sisto Vecchio, 16.Santa Maria in
Domnica, 17.Santi Paolo e Giovanni, 18.Santi Quattro Coronati,
19.San Clemente.
Esquilin-højen:
20.San
Pietro in Vincoli, 21.San Martino ai Monti, 22.San Eusebio,
23.Santa Prassede, 24.Santa Pudenziana, 25.San Vitale, 26.San
Susanna.
PK
|