Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Octavias Søjlegang og Sant Angelo in Pescheria

Der er ikke meget tilbage af den store søjlegang, der blev bygget til ære for Marcus Antonius' søster Octavia.

Faktisk er det kun selve atrium, der står tilbage.

Og marmorpanelerne, der engang prydede bygningsværket - ja, dem kan man finde på andre bygninger i Rom, som beskrevet under omtalen af Rione 10 - Campitelli.

I ruinerne af søjlegangen, der oprindeligt omgav templer viet til Juno og Jupiter, blev der i middelalderen opført en kirke - Sant Angelo in Pescheria.

In Pescheria betyder på fisketorvet, og fortæller at der også her engang lå salgsboder, hvor fiskerne solgte deres fangst.

I kirken ses der mange udsmykninger med havets fauna og flora.

Bemærk i øvrigt den opsatte marmorplade ved kirkens indgang, hvor der på latin gøres gældende, at et fiskehoved, hvis længde til og med første finne overstiger det på tavlen angivne mål, skal afleveres til konservatorerne.

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk