Dette
Roms største amfiteater blev bestilt af kejser Vespasian i år
72 e. Kr. men stod dog først færdig under kejser Titus, der
indviede det med en stor fest, der varede i 100 dage.
Colosseum
er opført i det sumpede område syd for kejser Neros palads -
det såkaldte Domus Aurea, hvor området tidligere havde udgjort
en sø til dette gigantiske palads.
I
denne kæmpemæssige bygning kunne op til 55.000 tilskuere følge
de drabelige slag mellem vilde dyr, slaver og gladiatorer.
Under
selve arenaen var der gange og rum, hvor aktørerne ventede på
deres skæbne.
Forestillingerne,
der kunne strække sig over flere dage, startede typisk med dyr,
der udførte cirkusnumre og sluttede med gladiatorkampene, der først
var tilendebragt, når den ene var død.
Den
dræbte blev slæbt væk af tjenere udklædt som "Charon"
(dødsrigets færgemand), som også ryddede op og gjorde klar
til den næste kamp.
En
hårdt såret gladiator, der var ukampdygtig kunne overlade sin
skæbne til publikum, og deres reaktion på hans kamp var afgørende
for om kejseren vendte tomlen op eller ned!
Colosseum
har været overdækket af en enorm markise - en såkaldt
Velarium, der var fastgjort til pæle i den øverste etage og
derfra hejst i stilling med reb. Et mageløst ingeniørarbejde.
Colosseum
blev restaureret af kejser Severus i år 230 og gladiatorkampene
fortsatte indtil år 404, hvor de blev forbudt.
Senere
i år 442 blev bygningen beskadiget ved et jordskælv og i år
523 forbydes også kampene mellem vilde dyr.
I
år 1312 giver kejser Henrik VII Colosseum til senatet og
endelig i år 1747 vies bygningen til Kristi Lidelse.
Omkring
1895 afdækkes strukturen under arenaen, der således har henstået
udækket indtil for et par år siden, hvor der blev etableret et
nyt arenagulv, så man igen kan danne sig et indtryk af, hvordan
selve arenaen har set ud.
Aurea.
Navnet Colosseum er ikke antikt, men optræder først i
kilderne fra omkring år 1000.
Den engelske munk "Den ærværdige Beda" fra ca.
år 700, er ganske vist blevet berømt for denne profeti: Så længe
Colosseum består, består Rom, når Colosseum falder, falder
Rom, når Rom falder, falder hele verden! Men dette citat beror
på en grammatisk fejloversættelse fra Bedes latinske
manuskript.
For det er i virkeligheden en kolossalstatue af Kejser
Nero han taler om. Denne statue, som Bede henviser til,
stod ved siden af Colosseum ved indgangen til haverne omkring
Neros gyldne Hus, Domus Aurea.
Colosseum
har åbent for besøg mod entre mandag, tirsdag, torsdag, fredag
og lørdag kl. 9,00 - 19,00 (i vinterhalvåret lukkes der kl.
15,00). Onsdag og søndag kl. 9,00 - 13,00
Vil du gerne undgå den lange kø ved
Colosseum? Så har du følgende muligheder:
Book i forvejen på nettet, klik her.
På
denne side er der også mulighed for at bestille ”Det arkæologiske
Kort”, der også omfatter adgang til Colosseum .
|