Transport
fra Rom til Napoli
- og videre til f.eks. Caserta,
Puzzuoli, Herculaneum, Pompeji eller Sorrento |
|
Gælder turen et besøg i Pompeji findes der
flere forskellige busselskaber der fra Rom arrangerer
enkeldags-udflugter hertil. Besøg en af turistinformationskioskerne i Rom
og hør nærmere om den mulighed. Man
kan også gøre turen i egen bil - enten ad motorvejen
Autostrada del Sole eller ad den smukke vej langs kysten. Køreturen
af Autostrada del Sole kan gøres på små 3 timer - alt efter
trafikken, mens turen langs kysten tager væsentlig længere
tid. Det
hurtigste transportmiddel er toget, der afgår fra Stazione
Termini.
|
På
hjemmesiden Treniatalia.it kan man se de forskellige afgange og de forskellige typer tog,
der kører på ruten. Siden er også på engelsk og når man har
fundet den forbindelse man vil benytte, kan man reservere plads
og printe sit "bookingnummer" og give det til
kontrolløren.
Rom-guide.dk's
Peter Kroll anbefaler det nye hurtigtog "ETR
650 Eurostar Alta Velocita", der suser af sted med op til
300 km/t.
Turen
er på køreplanen afsat til at tage 1 time og 25 minutter, men
tilbagelægges som regel på kortere tid - for stærk går det.
Grundprisen
udgør 33 euro, men der er et væld af rabatmuligheder - helt op
til 50%.
Skal
man videre fra Napoli til
Caserta, Puzzuoli, Herculanum, Pompeji eller Sorrento foregår
det med lokaltog, som man finder på Stazione Napoli Garibaldi.
Bemærk
at Stazione
Napoli Garibaldi blot er underetagen til Stazione Napoli
Centrale, og at der således ikke er tale om to forskellige
togstationer hver sit sted i Napoli. |
HK
|
|
|
|
|