Sorrento |
|
Da
turiststrømmen sydpå tog fat i starten af 1950’erne og
specielt efter at Tjæreborg og Spies kom på charterbanen, blev
”14 dage Rom-Sorrento” hurtigt et klassisk hit.
Siden hen
gik der nok lidt ”gammelfar og lillemor” i dette
rejsearrangement, men i de senere år er denne kombination af
storby- og mere afslappende solferie igen blevet populær – og
med god grund. Rom-guide.dk anbefaler den også hermed.
|
|
Sorrento
har en historie der går tilbage til antikken, da under navnet
Surrentum. Byen var en vigtig handelsby og nød på grund af sin
smukke beliggenhed især i kejsertiden popularitet som
sommerresidens for den romerske kejserfamilie og den
landbesiddende overklasse. Ikke meget fra romertiden har
overlevet tidens tand, men lige vest for Sorrento ved de såkaldte
”Bagni della Regina Giovanna” ligger ruinerne af en større
romersk villa med en smuk søjlegård. Er man knapt så meget
til de gamle romere, men mere til et nutidigt og friskt havbad,
så er dette også stedet, hvor man fra de små lagune-klippeskær
kan springe ud i krystalklart og på hovedspringsegnet dybt
vand.
|
Frem
til 1700-tallet indgik Sorrento i magtspillet i Middelhavet med
skiftende alliancer, og byen blev erobret flere gange af den
magt der nu netop var den stærkeste i området, indtil Sorrento
kom under kongedømmet Neapel og fra 1861 blev en del af det
forenede Italien.
Fra
samme tidspunkt begyndte Sorrento at få den status af berømt
turist- og ferieby, som den har bevaret til i dag, da det
engelske aristokrati fik øje på byen som behagelig
sommerresidens efter at så kendte engelske digtere som Lord
Byron, Keats og Walther Scott henrevet havde beskrevet byen og
dens vidunderlige beliggenhed.
Selvom
mange andre nationaliteter har opdaget kvaliteterne i og ved
Sorrento, så er den stadigvæk en meget ”engelsk” by. Mere
end 50 % af hotel-overnatningerne på de over 100 hoteller i området
er engelske.
Det
skal dog ikke hindre andre i at nyde denne charmerende by og
dens gode beliggenhed, højt på et vulkansk plateau med stejle
klippesider ned mod Napolibugten og den næsten teateragtige
kulisse- udsigt mod Vesuv på den anden side af bugten.
|
|
|
Sorrento
er endestation for Circumvesuviana-toglinien fra Napoli. Denne
toglinie har stop undervejs både ved Pompeji og Herculaneum.
Der er også fra havnen i Sorrento, Marina Piccola, gode bådforbindelser
til Napoli, Ischia, Capri, Positano og Amalfi.
De to sidste byer
kan også nås med gode busforbindelser fra Sorrento. Dog kan
trafiktætheden ofte nærme sig det skinbarlige kaos på den
meget smukke men smalle kystvej.
Sorrento
er i dag storproducent af sydfrugter, og især
Sorrento-citronerne er med rette berømte. Overalt omkring byen
ses de karakteristiske citronlunde i terrasser, og alle
kvadratisk overdækket af grønne net eller bambusmåtter.
Dette
gøres for at beskytte træerne mod haglstorme i det tidlige forår
og senere for at beskytte træerne mod for meget sol og varme, så
man får den langsomme modning der giver de bedste og mest
velsmagende frugter.
Besøger man Sorrento i marts/ april bedøves
man næsten af den vidunderlige duft, når citron- træerne
blomstrer. Og inden for de senere år er den lokale citronlikør,
Limoncello, blevet et hit over hele verdenen (se opskrift
i linkfortegnelsen).
|
|
Vil
man gerne have en ekstra god dag på den naturlige strand i området,
så er de bedste steder Marina del Puolo, 3 km. vest for
Sorrento i retning mod Massa Lubrense, og især anbefales Marina
del Cantone, der ligger eventyragtig smukt i halvmåneformet
lagune på sydspidsen af Sorrentohalvøen.
Her har man også
mulighed for at nyde en overordentlig god frokost, for både
Ristorante Quattro Passi og Taverna del Capitano har en stjerne
i Michelin-guiden.
Er dette ikke nok, så kan man i byen S.
Agata sui due Golfi, midtvejs mellem Sorrento og Marina del
Cantone, nyde en 2-stjernet Michelin middag på Ristorante Don
Alfonso 1890.
|
|
Piazza Tasso
Byens midtpunkt og centrale plads. Den
er navngivet efter byens berømthed fra 1500’tallet,
digteren Torquato Tasso.
Herfra
udgår byens centrale gade, Corso Italia, i østlig og
vestlig retning, og herfra går pendulbusser stejlt ned
til Marina Piccola med sejlmulighederne til og fra
Sorrento.
Omkring
pladsen ligger en del gode cafeer samt butikker med en
bedre og dyrere kvalitet i vareudvalget, end det man
finder i de mere turistede dele af byen.
|
|
På
højre side af pladsen i et lille indhak ses kirken
Santa Maria del Carmine, Sorrentos ældste kirke med en
historie tilbage til det 3. årh.
Det
får man ikke meget syn for, da kirken i dag er iklædt
en pyntet barok klædedragt. Meget populær som
bryllupskirke. |
|
|
Museo Correale di Terranova
Sorrentos
bymuseum og beliggende i den meget smukke Villa Correale, der ligger omgivet
af en meget smuk have med citrustræer og vidunderudsigt over havet.
Villaen
og samlingen stammer fra største- parten af en testamentarisk gave fra
Terranova- greverne Alfredo og Pompeo Correales kunstsamling.
Samlingen
omfatter bl.a. en flot antik skulptursamling, et meget interessant udvalg af
malerier fra Sorrento i 1800’tallet samt en møbelsamling udstyret med
fantastisk smukke og håndværksmæssigt unikke intarsia-indlæg.
Åbent 9 –
14, tirsdag lukket.
|
|
Domkirken
Flot 3-skibet med basilika med meget
fine 1700-tals billeder på væggene i sideskibene.
Derudover er det især
fantastisk flot udskårne korstole der til fulde lever op til Sorrentos ry som
hjemsted for kunstnerisk højt udviklet træskærerarbejde.
En bispestol i
marmor stammer fra 1500’tallet. Kirkens kampanile er interessant, da den som
base har 4 antikke søjler.
Lige bag kirken går gyden, Via
Sersale, under en
romersk marmorbue og gennembryder bymuren, der er meget velbevaret og som
stammer fra 1500’tallet.
|
|
|
|
Den romerske bydel
Beliggende nordvest
for Piazza Tasso og kaldet således, fordi bydelen med sine mange snævre og
krydsende gader har oprindelse helt tilbage til romertiden.
Her skal man se
sig for, for den ene turistfælde inden for både cafeer, restauranter og
souvenirbutikker, hvor alt er ”cheaper
than spaghetti” ligger side om side med ditto steder af rigtig god
kvalitet. Men fuld af atmosfære
er kvarteret.
|
|
|
Sedile Dominova
Fantastisk flot
loggia-bygning fra 1400’tallet med smuk kuppel belagt med gule og grønne
keramikfliser. Her samledes tidligere det lokale aristokrati under loggiaens
skygge for at rådslå – i dag er her lokal mandeklub, hvor der bedrives
kortens-spil ved mange små borde under lystig mandesnak.
|
|
San Francesco kirken og klostret
|
|
|
|
Kirken er fra ca. 1550 og meget populær som bryllupskirke for
engelske turister.
Meget smuk klostergård, der nu i den firkantede søjlegang
rummer en permanent kunstudstilling med malerier af meget vekslende kvalitet.
Klosterhaven i midten bliver i sommerhalvåret brugt til koncerter, der til
gengæld altid er af fin kvalitet. Klostret stammer i sin grundkonstruktion
helt tilbage fra 1200’tallet.
Fra balustraden udenfor er der en meget flot
udsigt over byen og havet, og her findes både trappe og elevator ned til
flere gode badeanstalter, dog kun med adgang mod entré, men stranden og
badebroerne er udmærket udstyrede og caferestauranterne af en rimelig
kvalitet.
|
|
|
Marina Grande
Med typisk italiensk inkonsekvens
hedder den store havn i Sorrento Marina Piccola, medens den oprindelige og
lille fiskerhavn hedder Marina Grande.
De springer vi op og hopper ned på og
traver fra balustraden ad de smukke blomstersmykkede gader ned til Sorrentos
oprindelige og stadig fungerende lille fiskerihavn.
Her har turistpræget og
de mange hoteller taget en god bid af den oprindelige og genuine atmosfære,
men stedet er stadig et besøg værd, når fiskerbådene kommer ind med deres
fangster af især sværdfisk.
|
Og med eller uden et forfriskende havbad på den
lille badeanstalt ud for havnen, kan man nyde en glimrende frokost udendørs
under skyggefulde bambusmåtter hos Trattoria Emilia til endog meget rimelige
penge.
Og hvis man vil sit eget vel skal man her spise fisk og skaldyr og
drikke kølig hvidvin til, for det fås ikke bedre til pengene end her.
Har du fået lyst
til et ophold i Sorrento, så har vi her et link til et pragtfuldt hotel til
rimelig pris.
|
|
PK
|
|
|
|
|