Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Paveaudiens

Udover den store midnatsmesse den 24. december kan man "opleve" paven hver onsdag, når han afholder audiens og så naturligvis om søndagen, hvor hele Peterspladsen velsignes.

For at deltage i ceremonier med Paven, er det nødvendigt at bestille billet (dog ikke til søndagsvelsignelsen, som sker kl. 12,00 fra vinduet og som kan ses fra hele Peterspladsen). 

Billetterne er gratis og kan hentes hos Prefettura della Casa Pontificia (Vatikankontoret). 

Kontoret plejer at have åbent tirsdag 15,00 - 19,00 og onsdag kl. 7,00 - 9,00 (men her kan ske ændringer, som vi ikke har mulighed for at ajourføre her på siden).

Kontoret finder man ved at gå ind ad Bronzeporten (under arkaderne til højre for Peterspladsen). 

Indgangen er bevogtet af to schweizergardister, men de lader en komme forbi, når de hører ærindet.

Paven holder audiens hver onsdag formiddag (når han ikke er bortrejst eller optqget af vigtigere ting). Den foregår enten i audienshallen 'Sala Nervi' til højre for Peterskirken eller på Peterspladsen. 

Det er tilladt at medbringe flag, fotoapparater, videokameraer m.m. og vil man se paven tæt på, kan man tage en teaterkikkert med. 

Audiensen begynder kl. 9,30 og pladserne er unummererede. 

Kan man ikke rigtig forstå, hvad Paven siger, lægges hans audienstale ud på Internettet efterfølgende.  

Endelig kan du læse mere ved at klikke her. 

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk