|
Væggene
var oversået med pokaler, præmier og Lazios klubflag. Dér
kunne man få en Bistecca di Manzo, patate arosti, un insalate
mista og en mezzo flaske Frascati for 800 lire – det var
billigt – og kvaliteten i top. Om aften var stedet og pladsen
foran samlingssted for gadens beboere, far, mor og børn, i
livlig snak over en drink eller en caffè. Familieharmonien
blomstrede, selvom man om dagen kunne møde adskillige af
mødrene i de mere dubiøse områder ved Termini, hvor de
supplerede familiens indtægter ved at inddrage andre herrer i
kønslivets herligheder.
”Mussolini” havde 2 sønner, Gianni og
Franco, der ikke lavede dagens gerning. Hvis ikke de var ude og
kurtisere piger, lå de og flød i en sofa i hotellets
reception.
På Peter og Paulus navnedag den 29. juni
havde jeg været ude og se pave Paul VI blive båret over
Peters-pladsen under jublende tårer fra den tusindtallige
mængde.
Ved hjemkomsten til hotellet holdt de travle
hoteldrenge klar i en Fiat 500 cabriolet sammen med 3
kammerater. Vi skulle til fodbold på Stadio Olympico.
Blinklysene virkede ikke, så jeg stod oven på kardanakslen med
overkroppen ud gennem det tilbagerullede lærredstag og havde
kun én opgave: At række hånden ud til venstre eller højre,
når kommandoråbene lød fra formel 1-føreren Franco.
Da vi ankom til stadion, sluttede vi
racerkørslen med at køre ind i en rustvogn! Problematico?
Ingenlunde. Ud af rustvognen sprang 20 glade fodboldfans. Hvad
er en bule mod fodbold: AC Roma mod FC Santos fra Brasilien med
legendariske Pelé på holdet?
Under tårevædet jubel løb roma-spillerne
på banen med målmand Pizzaballa (det hed han!) i spidsen. Ved
halvleg var jubelen forstummet, Pizzaballa udskiftet, og Santos
førte med 4-0 og kampen sluttede 7-1 under tumult. Tomater,
sædepuder og alskens andet regnede ned over de stakkels
roma-spillere. Hos italienske fans er der ikke langt fra
helgenagtig tilbedelse til den dybeste foragt. Men Pelé var en
oplevelse, han scorede 5 mål.
Ved hjemkomsten til hotellet var der kaos i
gaden. Biler holdt i kø fra alle sider under en øredøvende
koncert for bilhorn. Omkring bilværkstedet var der tumult.
”Charles Aznavour” og ”Mussolini” var røget i
totterne på hinanden over et eller andet økonomisk
mellemværende. Charles havde hevet Musses motor ud af dennes
bil, og den stod nu og blokerede gaden under vilde tilråb fra
de to kamphaners tilhængere.
Aznavour vandt på points. Han fik sine penge
og motoren kom på plads og alle var glade igen.
Minder fra et Rom, der i dag er forsvundet.
”Mussolini” og ”Aznavour” er borte, Hotel Union er i dag
Hotel Grifo og et lidt for gennemsnitlig og dyrt
turistklassehotel, og Trattoria Lazio er syet om til indisk
karry-tempel.
Men Via del Boschetto er stadig en dejlig
gade, ingen trafikstøj, flere gode spisesteder, ja Quadrifoglio
oven i købet et fremragende sådant, og så kan man i gaden
booke en god lejlighed med gårdhave gennem Rom-guiden til under
100€ for to personer.
Det kan du læse mere om på siden om ”Lejligheder i Rom” her på guiden.
PK
|
