Til hovedsiden

Versione Italiana

Mad og drikke i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Ragù Bolognese

Klik for større billede

Danmark har fået en ekstra nationalret der kaldes for "Spaghetti med kødsovs". 

Dens oprindelse skal hentes i Bologna, hvor man dog nyder den som "Tagliatelle al ragú".

I Bologna finder man ikke et eneste spisested der har "Spaghetti Bolognese" på spisekortet.

Her hedder det "Tagliatelle al ragú" eller - måske for at hjælpe nogle af byens sultne turisterne på vej "Tagliatelle al ragú Bolognese".

For en italiener er valget af pasta til den enkelte pastaret betydningsfuld og traditionsbunden.

Man spiser simpelthen ikke spaghetti til en ragú fra Bologna. Basta!

Ofte serveres den danske version af retten med en ubestemmelig, brunlig kødsovs - af og til endog fremstillet på baggrund af et pulver tilsat hakket kød, vand og mælk.

Her kommer så en autentisk opskrift, der under ingen omstændigheder må serveres med andet end Tagliatelle:

Til 4 personer, skal du bruge:

50 gr. smør

50 gr. hakket prosciutto (skinke)

3 store finthakkede gulerødder

3 finthakkede bladselleri

1 finthakket løg

100 gr. hakket magert kalvekød

100 gr. hakket svinekød

1 glas rødvin

1 oksebouillon-terning

3 spsk. koncentreret tomatpuré

Salt og peber

Smørret smeltes i en stor gryde, hvorefter den hakkede prosciutto kommes i sammen med grøntsagerne, der svitses i ca. 10 minutter.

Det hakkede kød tilsættes og der røres godt rundt i gryden i ca. 15 minutter.

Kom vinen i og lad saucen koge i nogle minutter, så alkoholen fordamper.

Opløs en oksebouillon-terning i lidt varmt vand og rør tomatpureen ud heri og kom det i saucen.

Lad det hele simre i halvanden time og tilsæt løbende lidt mere bouillon, hvis saucen bliver for tør.

Smag til med salt og peber.

Kog pastaen i nøjagtig den tid, der er angivet på pakken, og server retten med rigtig friskrevet parmasan.

Har du først smagt denne "Ragú al Tagliatelle", spiser du aldrig "Spaghetti med kødsovs"!  

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk

 

 

 

 

 

 

Klik for større billede