Da drengene blev voksne, ville de begge grundlægge en ny by. Men da de ikke kunne blive enige om, hvad byen skulle hedde, besluttede de at tage varsel af fuglene: Den som så det største antal fugle, skulle have ret til at navngive byen.

Romulus blev den heldige, så han tog en plov og markerede byens omkreds på Palatiner-højen, og kaldte byen for Rom efter sig selv.

Romulus blev således Roms første konge, og bestemte, at ingen måtte passere hegnet omkring byen uden hans tilladelse. I spøg - eller måske i misundelse - sprang Remus leende over hegnet og udbrød: "Se, det er nemt!" Den rasende Romulus kastede sig over Remus og dræbte ham med sit sværd og råbte, at enhver, som fornærmede Rom skulle dø.

Denne begivenhed fandt sted i år 753 f.kr. og er udgangspunktet for romernes tidsregning.

Gennem hele antikken og op igennem det meste af middelalderen vedligeholdte man en gammel hytte på Palatiner-højen, der efter sigende skulle være Romulus´. Arkæologiske undersøgelser på Palatiner-højen, som i dag kan ses på Palatiner-museet, har da også vist spor af hytter fra ca. år 800 f.kr.

Det fortælles videre, at Romulus regerede byen klogt, men at han, under et voldsomt stormvejr, forsvandt -bortført af krigsguden Mars.

Andre historier fortæller, at Romulus og Remus nedstammer fra den trojanske prins Æneas, der var den eneste trojanske adelsmand, som overlevede grækernes indtagelse og ødelæggelse af Troja. Prins Æneas flygtede fra Lilleasien til Italien, hvor hans efterkommere regerede, indtil slægten døde ud med den gale kejser Neros selvmord.

HK