Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Vespasians Forum

Dette forum kan man overhovedet ikke se noget af, da det ligger skjult under det store T-kryds, hvor Via Cavour munder ud i Via dei Fori Imperiali. 

På stedet lå det Det store Fredsforum og -tempel, Templum Pacis, der blev indviet af Vespasian efter krigen mod jøderne, ca. år 75 e. Kr.. 

Da man intet nu kan se, kan vi i stedet bruge pladsen hér til at fortælle lidt anekdoter om kejser Vespasian. 

Hans navn er primært knyttet til Colosseum, men han blev også berømt på anden vis. Ifølge antikke kilder var han umådelig nærig, og blandt mange punktskatter lagde han også skat på de offentlige urinkar, der var opstillet foran garvernes og farvernes værksteder. De brugte ammoniakken fra den garvede urin i deres arbejde. Da Vespasians søn Titus bebrejdede ham denne urinskat, trak Vespasian en guldmønt frem og stak den op i næsen på Titus og svarede: Non Olet (penge lugter ikke). 

Langt senere, da Rom var blevet hovedstad i det genforenede Italien, begyndte myndighederne i et forsøg på at forbedre den offentlige hygiejne at opføre offentlige nødtørftshuse. Disse huse blev lynhurtigt døbt og kaldt Vespasiani af det romerske folkevid. Så også hér hænger Rom sammen på 2000 års afstand.

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk