Midterfontænen er Fontana dei Quattro Fiumi, Flodernes fontæne. Dette mesterværk af Bernini og et højdepunkt i barokkens skulptur, blev bestilt af pave Innocens X.

Bernini stod oprindeligt ikke på pavens favoritliste over arkitekter, opgaven var tiltænkt Borromini, Berninis store samtidige konkurrent, men pavens indflydelsesrige sviger- og tidligere elskerinde, Olimpia Maidalchini, fik med en sølvmodel af Berninis projekt overbevist paven om, at denne skulle have opgaven, som han sammen med sit værksted realiserede fra 1648-52.

Den eneste opgave Borromini fik i denne sammenhæng var, på ordre fra paven, at lede vandet fra Aqua Vergine videre fra Rione Trevi til Piazza Navona.

På en klippeformet fod af travertinerblokke er 4 kolossale og allegoriske marmorstatuer placeret, hver repræsenterende en af de daværende 4 kendte verdensdele og deres floder: Donau, Nilen, Ganges og Rio de La Plata. Klippen danner på toppen basis for en obelisk, der på siden er beklædt med pavens våbenskjold og på toppen af en due med en olivengren i næbbet, symbolet for Pamphilj-familien.

Flodfigurerne er omgivet af dyre- og plantefigurer, dels let genkendelige, dels i mere ukendt eksotisk form, som datiden nu forestillede sig dem i fjerne og ukendte egne. Donau er symboliseret ved en fyrig men tæmmet hest, Rio de la Plata af et fantasifuldt bæltedyr, Ganges af et palmetræ og en grotesk søslange, og endelig er Nilen repræsenteret ved en rasende løve og en glubsk krokodille.

Obelisken er trods hieroglyfferne ikke original egyptisk, men en romersk kopi fra Domitians tid. Denne stod oprindeligt i Isis-templet på Marsmarken, ved den nuværende kirke S. Maria sopra Minerva, men blev senere flyttet til Maxentius Circus ved Via Appia, hvorfra Bernini hentede den i 5 enkeltdele som blev restaureret og føjet sammen, inden den blev placeret som kronen på hans arbejde.

Klippeformationerne blev tilhugget på stedet og nogle af plante- og dyrefigurerne er det eneste, hvor Bernini selv havde hammer og mejsel i hånden, alt øvrigt på fontænen er udført af hans værksted, hvor marmorfigurerne af de fire floder blev tilhugget i flere dele og siden sammenføjet med skjulte jernnagler på pladsen.

Nilen er udført af Giacomo Antonio Fancelli, Ganges af Claude Poussin, Donau af Antonio Raggi og Rio de la Plata af Francesco Baratta.

De enkelte flodfigurer er placeret som følger: Mod nord og ind mod kirken S. Agnes in Agone ses Rio de la Plata og mod syd i samme side Donau. på modsatte side ses Nilen mod nord og Ganges mod syd.

En af de mest populære anekdoter om denne fontæne fortæller, At Bernini har moret sig med at udstyre Nil-figuren med bind for øjnene og lade Rio-figuren afværgende løfte den ene hånd mod S. Agnes kirken som en protest over for hans store konkurrent og arkitekt på kirken, Borromini.

Lad os en gang for alle udrydde denne ”skrøne”, da Nilen er udstyret med bind for øjnene, fordi man ikke kendte Nilens kilder, og Rio med den afværgende gestus, da Sydamerika blev opfattet som en farlig og ukendt verdensdel – og sidst men ikke mindst fordi opførelsen af S. Agnes kirken først startede efter at flodfontænen stod færdig.

Opførelsen af fontænen skete ikke uden problemer i samtiden. Pave Innocens X pålagde Roms befolkning uhyre store ekstraskatter for at finansiere fontænen, hvilket medførte stærke reaktioner fra den jævne befolkning, der var mere interesseret i skaffe til dagen og vejen, herunder brød, som også blev belagt med ekstra skatter, end at betale for en fin pavefontæne. Den nærliggende ”talende” statue, Pasquino, blev i den anledning en ”ventil” for den folkelige utilfredshed med saftige og ironiske kommentarer til pavens velkendte skørlevned og opulente livsstil.

Om 100 år er alting glemt og således også i dag, hvor fontænen i hele sin form og udtryk alene kan ses som det kunstneriske mesterværk den er.

Berninis mesterskab må også ses i sammenhæng med, at han var i stand til at skabe en så pragtfuld fontæne, når der var tale om en bunden opgave: Et stort stykke politisk propagandakunst som hyldest til Pamphilj-familien og den universelle kirke og i sit udtryk et fuldgyldigt ”våben” for kirkens kamp mod den lutherske reformation. Med familiens og Helligåndens due på toppen er fontænen pavens selviscenesatte billede af sig selv som kirkens universelle leder og fredsfyrste.

Den sydlige fontæne:

Den sydligste af pladsens tre fontæner er Fontana del Moro, Mohrens Fontæne. Den er opført i 1576 af Giacomo della Porta og med sideskulpturer af Taddeo Landini, Egidio della Rivera, Silla Longhi og Meschino. Disse blev dog oprindeligt lavet til udsmykning af en fontæne på Piazza del Popolo og først flyttet til Mohrens Fontæne i 1823 af arkitekten Valadier – og for at gøre det endnu mere kompliceret, så blev fontænens originalfigurer, undtagen den centrale Mohr-figur, i 1874 erstattet af kopier, udført af Luici Amici.

De originale figurer blev i 1909 flyttet til Borgheseparken, hvor de kom til at indgå i udsmykningen omkring Aeskulap-templet ved den lille sø i den nordøstlige del af parken.

Den centrale figur i fontænen, en mohr i kamp med en delfin, blev bestilt af pave Innocens X’ berygtede svigerinde, Olimpia Maidalchini, der boede lige ved siden af fontænen i Palazzo Pamphilj. Mohren er tegnet af Bernini og udført på hans værksted af Antonio Mari i 1653.

Den nordlige fontæne:

Den nordlige fontæne er Fontana di Nettuno, Neptuns Fontæne. Tidligere også kendt under navnet Fontana dei Calderai, kedelmagernes fontæne, på grund af de i tidligere tid mange nærliggende værksteder.

Som sydfontænen er denne også tegnet af Giacomo della Porta, men stod uden skulpturer frem til 1878. Da udskrev Roms bystyre en konkurrence om udsmykningen af fontænen, så der blev skabt større symmetri med den sydlige fontæne.

Konkurrencen blev vundet af Gregorio Zappalà og Antonio della Bitta, som udsmykkede fontænen med de nuværende figurer. Midterfiguren viser, symmetrisk med den sydlige fontæne en vandkamp, her havguden Neptun i kamp med en blæksprutte, og bassinkanten rundt er han omgivet af najader, havmænd og alskens maritimt dyreliv.

Læs også de mange andre sider om Piazza Navona.