Til hovedsiden

Versione Italiana

Litteratur om Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Til Piazza del Popolo - boganmeldelse

Til Piazza del Popolo

N. Birger Christensen

Når du står på Piazza del Popolo med ryggen til byporten og kikker over den imponerende plads op mod de 2 tvillingekirker, har du Caffè Rosati lige fremme på højre hånd, der hvor Via di Ripetta starter sit løb op mod Ponte Cavour.

På grund af sin unikke beliggenhed er det et dyrt sted at nyde en forfriskning.

Men stik hovedet indenfor alligevel, for måske møder du den danske advokat N. Birger Christensen, og det vil helt sikkert være et godt bekendtskab at gøre for enhver Rom-farer!

N. Birger  Christensen er nemlig ikke nogen helt almindelig advokat. Han er en særdeles velorienteret Rom-rejsende, der, som han selv siger, har besøgt byen regelmæssigt et par gange om året gennem de sidste 35 år - uden at have tid til at besøge andre steder, da han endnu ikke har set Rom.

Disse talrige besøg i Rom, har givet advokaten et særdeles godt kendskab til byen, dens bygninger og dens historie, hvilket har udmøntet sig i indtil flere bøger om Rom.

Birger Christensen's bog "Til Piazza del Popolo" starter med følgende citat af Goldscmidt: 

"Enhver der har Raad til i levende Live at komme i Paradis, burde rejse til Rom".

Og denne Goldscmidt'ske holdning deler N. Birger Christensen til fulde, hvilket man ikke er i tvivl om et øjeblik, når man læser bogens levende og sprudlende omtale af den evige stad.

Alle veje fører til Rom, er det meget brugt, at sige - selvom N. Birger Christensen ikke gør det i sin bog.

Imidlertid tager han os rask om hånden og viser os en af disse veje. Nemlig vejen, der fører over Ponte Milvio af Via Flaminia gennem Porta Flaminia og ind til Rom's store flotte Piazza del Popolo.

Her på sin elskede Caffè Rosati, causerer han videre om Rom's historie ud fra den nævnte tur og hvad der gennem tiderne er sket på Piazza del Popolo, så den dyre is på cafeen får lov at smelte hen i uopmærksomhed.

Bogen er en pragtfuld og let læselig historieskrivning krydret med historier og anekdoter, der sammen med gode farvebilleder, gør den til særdeles attraktiv læsning og et godt supplement til den sædvanlige guidebog.

Blot er det lidt ærgerligt, at man så hurtigt bliver færdig med de små 90 sider.  

Så næste gang du kommer forbi Caffè Rosati, så se lige om N. Birger Christensen ikke sidder ved et af bordene og gør notater til en fortsættelse.

Finder du ham ikke, kan du jo også - for at være på den sikre side - blot besøge boghandleren og bestille bogen, der koster 135,- kr.

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk