Til hovedsiden

Versione Italiana

Litteratur om Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Romersk Potpourri - boganmeldelse

Romersk Potpourri

N. Birger Christensen

Vi der elsker Rom, er vel altid på jagt efter gode bøger om byen, og skal altid lige hen forbi boghandlerens "Rom-hylde" - for hver gang blot ærgerligt at erfare, at den kun indeholder de sædvanlige guidebøger med generel hjælp til førstegangsbesøgende i den evige stad.

Det er kedeligt at boghandlernes udbud bliver mindre og mindre for så vidt angår bøger, og større og større for så vidt angår computerspil, videofilm, puslespil og andet bras!

Netop af den grund var begejstringen stor, da en tyk konvolut, der havde afstedkommet et ordentligt brag, da den faldt på gulvet i entreen, efter at være blevet presset gennem brevsprækken, viste sig at indeholde en bog til anmeldelse.

Og begejstringen blev bestemt ikke mindre, da jeg erfarede, at det ikke var en helt almindelig bog, men en herlig diger sag for "øvede" Rom-rejsende på hele 239 sider begået af den særdeles Rom-kyndige Niels Birger Christensen.

På en levende og fængslende måde serverer forfatteren en Campari i templets forgård, tager os med på elefantjagt, gennem den jødiske ghetto til julekrybben i SS. Cosma e Damiano, over den protestantiske kirkegård og med på besøg hos en topløs dame, mens han leverer den ene spændende historie og legende efter hinanden.

Som jeg var inde på, er det en bog, der primært henvender sig til læsere, der allerede har været i Rom, og den vil være en kærkommen sag, at give sig i kast med hjemme i lænestolen i det kolde nord, mens man mindes Rom og samler appetit og mål for den næste rejse.

Men den kan naturligvis også benyttes som supplement til den sædvanlige guidebog, hvor man i givet fald så vil få brug for et godt kort over Rom, for at kunne følge med, når forfatteren suser af sted mellem det ene spændende sted efter det andet.

Og et er sikkert, bogen afstedkommer en lang liste over ting, man lige skal se næste gang, samtidig med at den på underholdende vis fortæller om stort og småt fra Marcus Aurelius statuen til Rom's affaldsproblemer og forfatterens underholdende fortrædeligheder ved af begå sig på italiensk.

Så selvom bogen ikke står på "Rom-hylden" er det bare med at få den bestilt hjem, hvilket kan gøres for det beskedne beløb af 248,- kr. Forlaget Halfdan - ISBN 87-7961-005-6

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk