|
|
I Rom kan man opleve
alt – også at nogle statuer kan tale, eller i hvert fald har
kunnet. Den mest berømte er Pasquino, som man finder, hvis man
i den sydlige ende af Piazza Navona går ad den lille gade
mellem Palazzo Braschi og Palazzo Pamphili. Her står han som en
maltrakteret statue på den sokkel, han blev anbragt på i 1501.
Han menes at være opkaldt efter en slagfærdig skrædder, der
boede i kvarteret, og som kommenterede livet under pavestyret.
Andre mener, han var barber.
Statuen har
formentlig været en del af en udsmykning på Piazza Navona,
hvor den blev fundet under en udgravning. Den skal have
forestillet en af de homeriske helte, men er nu vel ved drenges
stenslag forslået til ukendelighed.
Paquino havde en
medspiller, nemlig den store flodgud, der kan ses i
Capitolmuseet, lige når man er kommet indenfor. I mange år
frem til 1857 stod den i en smal gade ved foden af Capitol, og før
den tid var den anbragt på Forum Romanum over det store
granitkar, der nu befinder sig mellem dioskurerne på Monte
Cavallo foran Quirinalpaladset. Først i 1674 blev den flyttet
ind i gården. Statuen kendes helt tilbage til 700 e.Kr. og er
en af de får helt gamle statuer, der er bevaret. Selv om den
ikke har været gravet ned har den undgået de ellers altædende
kalkovne.
Pasquino og Marforio
henvendte sig til overklassen og de intellektuelle, og Pasquino
stod da også i et oprindelig fint kvarter foran
en meget mondæn modeforretnig.
Marforio var den
godmodige lidt naive spørger, mens den rapkæftede Pasquino
leverede svarene, der irriterede Paven så meget, at der var dødsstraf
ikke blot for at sætte dem op, men også for at besidde nogle
af de samlinger af deres udtalelser, som udkom i bogform, Der
kendes i hvert fald to eksempler på, at en sådan bog har medført
dødsstraf.
Det vil føre for
vidt her at komme med eksempler på deres bemærkninger.
Il Faccino
(drageren), som vi finder i en sidegade til Corsoen på den
bygning, der huser Banco di Romas hovedsæde, henvendte sig til
den jævne mand. Den lille statue forestiller en mand, der bærer
en tønde med vand, begyndte at tale uden at have nogen partner.
Den siges at ligne Martin Luther, og derfor har den fået
så mange stenkast, at ansigtet er stærkt ødelagt.
Oprindelig var den anbragt på Corsoen, der hed Via Lata, men af
hensyn til trafikken, blev den flyttet til sin nuværende plads
i øvrigt skråt overfor kirken S.Maria in Via Lata, der er
bygget oven på det hus, hvor Paulus boede sammen med sin læge
Lucas, der skrev sit evangelium og Apostlenes gerninger her.
Faccino’en kaldes
han, altså en drager, der bar alt fra grøntsager, brændsel og
vin til de handlende og palazzo’erne fra Roms den gang to
havne, men Cesare d’ Onfrio er i sin bog ”Le Fontane di Roma”
kommet til den konklusion, at der snarere er en vandsælger, der
hentede vand i tønder, der blev læsset på et æsel eller
muldyr og derefter solgt rundt omkring i byen.
Talende var også
Abate Luigi, som står i sin toga på venstre side af
S. Andrea delle Valle. Statuen er opkaldt efter en meget
talende prælat i kvarteret. Det kan ses, at hovedet ikke passer
til resten af statuen. Den gode prælat fik en samtalepartner
i den store buste, der kan ses i hjørnet ved Palazetto
Venezia skråt over for det skrækkelige hvide monument.Det er
egentlig resterne af en kolosalstatue af en præstinde fra det
store Isistempel. Damen har fået navnet Donna Lucrezia eller
Madama Lucrezia efter en ung pige, der havde ophold i Palazzo
Venezia. Hun skal have været ikke blot en smuk, men også en
vittig ung pige, der på grund af ulykkelig kærlighed fik lov
at bo hos sin onkel kardinal Pietro Barbo, der senere blev pave
under navnet Paul II. De to henvendte sig mest til borgerskabet.
Endelig er der i Via
Babuino deen figur, der har givet gaden dens nuværende navn.
Hvis man går fra Den Spanske
Plads op modPiazza del Popolo, ligger den i gadens venstre side
lige ved en lille kiosk. Figuren forestiller en Silén – en
fordrukken halvgud, der optrådte i forbindelse med Bacchus –
blev anbragt i gaden omkring 1572. Om det nu skyldes, atman
mente, den forestillede en bavian – babuino – hvad, når man
ser den kan synes tvivlsomt, eller om det er dens enfoldige
udtalelser som talende figur, der har givet den navnet er uvist.
Babuino kan også betyde dumrian. Den har været flyttet et par
gange, men siden 1957 har den ligget på den nuværende plads
med rester af den røde maling, den og nogle af dens kolleger
blev oversmurt med af franskmændene i 1798, fordi de med deres
udtalelser kritiserede franskmændene under deres besættelse af
Rom.
|
