Til hovedsiden

Versione Italiana

Udenfor Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Campania Artecard

Er man i Campania i nogle dage og ønsker at besøge flere af de mange seværdigheder området byder på, kan vi anbefale at man anskaffer sig et "Campania Artecard", der giver rabat på entreen adskillige steder.

Ved at klikke på kortene her til venstre kommer du til Campania Artecard's hjemmeside, der har både en italiensk og i engelsk udgave.

Der tilbydes 4 forskellige typer kort:

3 dage - Napoli/ Campi Flegrei:

Voksne 13 euro, med fri transport og gratis adgang til de 2 første museer eller seværdigheder og 50 % rabat på øvrige. Unge mellem 18-25 år 8 euro, med fri transport og gratis adgang til alle museer og seværdigheder

3 dage - alle museer og seværdigheder i Campania:

Voksne 25 euro, med fri transport og gratis adgang til de 2 første museer eller seværdig-heder og 50 % rabat på øvrige. Unge mellem 18-25 år 18 euro, med fri transport og gratis adgang til alle museer og seværdigheder

7 dage - alle museer og seværdigheder i Campania:

Voksne 28 euro, uden transport og gratis adgang til de 2 første museer eller seværdigheder og 50 % rabat på øvrige. Unge mellem 18-25 år 21 euro, uden transport og gratis adgang til alle museer og seværdigheder

365 dage - alle museer og seværdigheder i Campania:

Voksne 40 euro, unge mellem 18-25 år 30 euro, uden transport men fri adgang til alle museer og seværdigheder

De vigtigste museer og seværdigheder er:

Napoli:

Museo Archeologico Nazionale (arkæologisk nationalmuseum), Museo Nazionale di Capodimonte (nationalmuseet i Capodimonte), Certosa e museo di San Martino (museum i klosteret San Martino, Castel Sant'Elmo (slottet Sant´Elmo), Palazzo Reale (kongeslottet), Catacombe di San Gennaro (katakomberne), Museo Civico di Castel Nuovo (museet på Castel Nuovo), Città della Scienza (videnskabsbyen, der er et meget børnevenligt sted), Museo Aperto Napoli (frilandsmuseet ved Napoli).

Campi Flegrei/ Puzzuoli:

De arkæologiske udgravninger, amfiteater o.s.v.

Caserta og det antikke Capua:

Reggia di Caserta (slottet Reggia di Caserta - Italiens Versailles!), Capua Museum (gladiator-museum)

Pompeji og Herculaneum:

De arkæologiske udgravninger.

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk