Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Domus Flavia

Dette store kejserlige boligkompleks er også i sin oprindelse bygget under Domitian, hvor kejsermagten etablerer sin absolutte uindskrænkede magtposition, og det hører bygningsmæssigt sammen med Domus Augustana og Stadion.  

Talrige antikke kilder bærer vidnesbyrd om dette pragtanlæg. 

Paladset blev bygget op over resterne af Neros palads (efter Roms store brand). Ud fra de basale fundmantrester har man rekonstrueret et imponerende bygningsanlæg der, omkring et centralt åbent anlæg med søjlebårne sidegange og fontæneanlæg i midten, har indeholdt en stor ”Aula Regia”, en tron- og audienssal med marmor vægpaneler, flerfarvede søjler og nicher med statuer i sort basalt. Mod vest lå et såkaldt ”Auditorium” eller ”basilica Iovis”, hvor den kejserlige rådsforsamling mødtes. 

Mod øst lå et såkaldt ”laerarium”, et kapel for husguderne (Lares) og mod syd det  kilderne kalder et ”Coenatio Jovis”, en storslået spisesal hvor store dele af det meget smukke, flerfarvede marmorgulv er bevaret. 

Der er også frilagt dele af meget omfattende varmekanaler under hele bygningskomplekset. 

Yderligere under anlægget ligger fra det 2. årh. før Kr. ”Griffernes Hus” med navn efter de grif-fabeldyr der er fundet på stedet. Ved siden af er afdækket en helligdom for den egyptiske gudinde Isis, hvis kult senere blev forbudt. På begge steder er der frilagt fine vægmalerier. 

Dele af fundene kan ses i original eller kopi på Museo Palatino

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk