Storbyferie Rom - miniferie Rom -hoteller Rom - Hotel Rom - Rom hoteller - Hoteller i Rom - Ja, om det drejer som et billigt Rom hotel eller et godt Rom hotel - de bedste og billigste Rom hoteller finder du på Rom-guide.dk

Fly Rom - Flybilletter Rom - Rom flybillet - Flybilletter til Rom - Ja, om det drejer som et billige Rom fly eller flybillet Rom - de bedste og billigste flybilletter finder du på Rom-guide.dk

Tilbage til hovedsiden

Versione Italiana

Historier og legender 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Engle som flyttemænd?

Når man nu hører, at engle har flyttet et helt hus, bør sagen naturligvis undersøges.

Har de små buttede englebørn, vi ser baske rundt i kirkerne virkelig kunnet flytte det hus, Pilatus boede i fra Jerusalem til Rom?

Huset ligger på gadehjørnet lige på den anden side af Fortuna Virilis templet og har ikke andet med Pilatus at gøre end, at det under renæssancens passionsspil blev brugt som en slags kulisse til den scene, hvor Kristus dømmes af Pilatus. 

I passionsspillet skete det altså i dette hus, og senere har så den folkelige overlevering fundet ud af, at når det nu var Pilatus' hus, hvordan skulle det så være kommet hertil, hvis det ikke var engle, der havde flyttet huset.

Anden forklaring findes vel ikke?

Den mere nøgterne beretning oplyser, at huset er resterne af det fæstningstårn, som Nicolaus di Crescenzi lod opføre mellem 1040 og 1065, som et led i kampen mellem adelsslægterne.

Placeringen var strategisk rigtig på grund af beliggenheden tæt ved Ponte Aemilius, som man kunne beherske fra tårnet.

Ponte Aaemilius er den, hvis rester i dag står som Ponte Rotto midt ude i Tiberen.

Crescenzi-familien var i en lang periode betydningsfuld og spillede en stor rolle ikke blot i adelens indbyrdes kampe, men også over for Pavedømmets fjender.

Da Kejser Otto I i 968 havde vundet en sejr over Kirkestaten, stillede Crescenzi-famlien sig i spidsen for et oprør mod Kejseren. Det resulterede desværre kun i, at Kejseren vendte tilbage og slog oprøret ned, men slægten overlevede.

Under kampe i byen mellem adelsfamilierne i 1312 blev tårnet, der ragede op over huset, ødelagt. Senere blev huset forladt og forfaldt.

I en periode blev det brugt som stald for kvæg og hø, indtil det blev restaureret af pavestyret i 1868. 

Hvis nu menigmand havde kunnet læse middelalderlatin, ville historien om, at huset havde tilhørt Pilatus aldrig være opstået og det var heller ikke i en periode før blevet kaldt Rienzios Hus, fordi man troede, at Cola di Rienzo havde boet her. 

Det er formentlig ganske enkelt Casa di Crescenzi, der er blevet til Casa di Rienzi. 

Over husets store dobbeltdør, kan man i en lang indskrift læse om husets tilblivelse: 

”Nicolaus, som ejer dette hus, vidste, at verdens herlighed er forfængelighed. Han blev tilskyndet til at bygge dette hus mindre af forfængelighed end af ønsket af at genskabe det gamle Roms pragt. Men tænk i dette smukke hus på graven og husk, at du ikke har lang tid at leve i din bolig. Døden kommer hertil på vinger. Intet menneskes liv er evigt. Vort jordeliv er kort, og vor vej er let som en fjer. Hvad enten du undslipper stormen og lukker din dør hundredfoldigt og omgiver dig med tusinde vagtfolk, vil døden alligevel sidde ved dit leje. Selv om du tager bolig i en fæstning, der rækker mod stjernerne, vil døden så meget snarere rane dig som sit bytte. Dette høje hus rækker mod skyerne. Fra grunden til dets tinde blev det bygget af den første blandt de første, den store Nicolaus, for at genskabe hans fædres ære. Her står navnet på hans fader Crescenzius og hans moder Teodora. Dette berømmelig hus blev bygget til hans elskede søn og givet til David af den, der var hans fader.” 

I det mindste blev undersøgelsen af det bevingede flyttefirma belønnet med denne opbyggelige tekst.

NBC

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk