Dette bratte klippefald fra toppen og sydsiden af capitolhøjen hed i antikken Saxum Tarpeum, i dag Rupe Tarpea, og blev brugt som henrettelsesplads til langt op i renæssancens periode.

Oprindelsen til denne brug af klippen fortaber sig i det store romerske mytegalleri. Blandt flere andre fortæller den romerske historiker Livius, at Tarpea, datteren af vagtmesteren på Capitol, forrådte romerne i en strid med det nærliggende folk sabinerne. Vi er tilbage i det 8. årh. f. Kr., hvor den ene af Roms grundlæggere, Romulus, skulle have røvet sabinernes kvinder, hvorfor de søgte hævn.

Tarpea hjalp dem ved at anvise en hemmelig vej op til Capitol. For dette skulle hun have al det guld de bar på deres skjoldarm. men ak, den foragtelige ”belønning” blev udbetalt ved at sabinerne maste hende under deres skjolde og kastede hende ud over den klippekant, der kom til at bære hendes navn. De røvede sabinske kvinder lagde sig i øvrigt imellem de stridende parter og fik forsonet dem.

Sandt eller usandt eller noget midt imellem, så står det fast at stedet blev brugt som henrettelsesplads fra antikken og frem til og med middelalderen. Herefter foregik offentlige henrettelser på det sted, hvor Piazza del Campidoglio i dag ligger, men efter henrettelsen kastede man stadig liget ud over klippekanten til langt hen i renæssancen.

I middelalderen og senere blev der anlagt en del sammenklumpede bebyggelser på klippen, men de er i dag fjernet, så klippekanten står ren, om end ikke så stejl som man mener den var i antikken. I dag er stedet fredeligt og grønt og et udmærket sted at tage et hvil oven på et indtryksmættet besøg i Capitol-museerne. Det bedste kik af klippens form og format får man nedenfor fra Piazza della Conzolazione.

PK