Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Necropoli dell’Autoparco Santa Rosa – Via Triumphalis

Necropoli di Santa Rosa

Necropoli Via Triumphalis - barnegrav

Necropoli di Santa Rosa

I forbindelse med Vatikanmuseernes 500 års jubilæum i 2006 har man nu åbnet adgang til den gravby der blev afdækket ved anlæggelsen af en ny parkeringsplads i det nordøstlige hjørne af Vatikan-komplekset i forbindelse med jubelåret 2000.

Gravbyen har ligget ved siden af den såkaldte ”Via Triumfalis” der i antiken ledte fra denne del af Rom og nordpå og over Monte Mario til den gamle etruskerby Veio.

Med afdækningen af denne ”nye” gravby giver Vatikan- staten i dag bedre indsigt i antik gravkultur end noget andet sted, da man jo i forvejen kan se de såkaldte gravgader under krypten i Peters-kirken.

Udgravningerne har afdækket mere en 250 grave inden for et tidsrum på godt 400 år fra Kejser Augustus og frem til Kejser Konstantins periode. De fleste er simple enkeltgrave med enkle steler og gravstene, men omkring 50 udgør større gravkonstruktioner med sarkofager, smukke vægmalerier, stukudsmykninger og flotte mosaikgulve. Der er også fundet mange yderst oplysende og interessante inskriptioner, der fortæller meget om det sociale dagligliv i perioden.

Området er nu en integreret del af det nye parkeringsplads Santa Rosa, men der er kun mulighed for besøg gennem Vatikanet på flg. måde:

Adgang kun fredag og lørdag i grupper på max. 25 personer efter forudgående reservation til ”Ufficio Visite Speciale” på e-mail.  

Pris inkl. guide 8 euro pr. person

Der er udgivet en guidebog med titlen ”La necropoli vaticana lungo la Via Trionfale” der kan erhverves i forbindelse med besøget.

For yderligere professionel information kontakt Ufficio Stampa Museii Vaticani, Dottoressa Lucina Vattuone e Dottoressa Cristina Gennaccari.

Tlf. 0039 06 6988 3041  Fax 0039 06 6988 5236

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk