Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Jupiter - Templet for Den himmelske Gud

Dette tempel var indviet til Jupiter Optimus Maximus Capitolinus – og så kan det ikke blive mere optimus eller maximus – den antikke romerske hovedgud, en pendant til grækernes Zeus, og anset for at være en speciel beskytter af byen Rom. 

Templet var en del af et kompleks på Capitolhøjen, der rummede templer for Roms 3 vigtigste guder: Jupiter, Juno og Minerva.

Der er ikke meget andet synligt tilbage af templet end grundplanen, der i dag befinder sig under det sted hvor Museo Nuovo Capitolino ligger som en del af Palazzo dei Conservatori. 

Rester af templet kan ses i museet og i museets have, ligesom de seneste fund fra templet er udstillet.

Det oprindelige tempel stammer tilbage fra det 5. årh. f. Kr. og var i sin hovedform et græsk tempel med søjlerækker hele vejen rundt om hovedbygningen. 

Templet var skueplads for den årlige indsættelse af nye konsuler, ligesom det var slutpunktet for det traditionelle romerske triumftog, hvor den sejrende feltherre over Via Sacra på Forum Romanum steg ad den stejle vej, Clivus Capitolinus, op til Jupiters tempel for at takke for at krigslykken havde været romerne og deres feltherre gunstig.

Det blev hærget af ildebrand under borgerkrigen i republikkens sidste år, genopbygget af Sulla og igen af Vespasian og Domitian i tidlig kejsertid. 

Det stod endnu i det 6. årh. Ved disse genopbygninger fik templet tilføjet flere romerske bygningselementer i forhold til den græske original.

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk