Storbyferie Rom - miniferie Rom -hoteller Rom - Hotel Rom - Rom hoteller - Hoteller i Rom - Ja, om det drejer som et billigt Rom hotel eller et godt Rom hotel - de bedste og billigste Rom hoteller finder du på Rom-guide.dk

Fly Rom - Flybilletter Rom - Rom flybillet - Flybilletter til Rom - Ja, om det drejer som et billige Rom fly eller flybillet Rom - de bedste og billigste flybilletter finder du på Rom-guide.dk

Tilbage til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Nye perspektiver på Piazza Venezia

Indsendt til Rom-guide.dk af Berit Riis Langdahl

Piazza Venezia– Et prisme for Rom

Ofte hører man, at alle veje fører til Rom. Er man nået frem, vil man opleve, at alle veje i Rom fører til Piazza Venezia. Denne plads fungerer nemlig som byens trafikale knudepunkt, og med den som centrum bevæger taxaerne sig ud i alle dele af den italienske hovedstad. Pladsen er dog andet end et punkt på ruten til en seværdighed eller et hotel, for stopper man og springer ud af taxaen, vil man møde næsten alle facetter af Rom. Piazza Venezia er et prisme for hele Rom.

Fire tidsaldre, fire magtinstanser

Som fotografierne nedenfor viser, tager pladsen sig varierende ud fra forskellige vinkler. Kigger man først mod nord ad indkøbsgaden Via del Corso, der ender i Piazza del Popolo, derefter mod Vittorio Emmanuelle-monumentet mod syd og endelig stiller sig med front mod øst og vest og de spejlede paladser Palazzo Venezia og pastichen Palazzo Generali, vil man undervejs øjne seværdigheder fra alle fire storhedsperioder i Roms historie. Her er levn fra både kejsernes antikke Rom, pavernes Rom i renæssancen, nationalistismens risorgimento efter Italiens samling i 1861 og Mussolinis fascistiske Rom i mellemkrigstiden. Piazza Venezias seværdigheder giver indblik i, hvad kejsere, kirkemagt, konger og krigsherre fra disse perioders overlod til eftertiden.

Romere, reklamer og ruiner

Pladsen myldrer af liv og viser derfor ikke kun fortidens ruiner, men også moderne reklamer ophængt på pladsens palazzoer, helt almindelige italienere på job som betjente og hestevognskuske og avislæsende romere, der holder hvil i skyggen fra et træ. Nedenfor skitseres en række af pladsens bemærkelsesværdige seværdigheder. Når man har studeret dem, kan man jo drikke en espresso eller et glas spumante ved et af bordene udenfor den hyggelige Café Brasil. Herfra har man et fint overblik over pladsen.

Udvalgte seværdigheder på og omkring Piazza Venezia

Palazzo Venezia

Er den største renæssancebygning i Rom. Paladset blev sandsynligvis bygget af Leon Battista Alberti i 1455 for kardinal af kardinal Pietro Barbo af, der senere blev Pave Paul II. Det har bl.a. også været ambassade for Venedig og residens for den fascistiske leder Benito Mussolini, der holdt sine taler til folket fra paladsets balkon. Han sørgede også for, at der fra Palazzo Venezia blev frit udsyn til Colosseum, da han anlagde Via dei Fori Imperiale. I dag er paladsbygningen indrettet som museum, Museo Nazionale del Palazzo di Venezia, der udstiller europæisk kunst og kunsthåndværk.

Palazzo delle Assicurazioni Generali di Venezia, kaldet Palazzo Generali

Er bygget i 1800-tallet og skulle spejle Palazzo Venezia, så pladsen fremstod harmonisk. Af billederne nedenfor er ligheden tydelig, om end de to tidsaldres typiske arkitektoniske træk også kan aflæses i bygningerne. Paladset er ejet af et forsikringsselskab.

Bonaparte

Er placeret på højre side af Palazzo Venezia. Palazzo Bonaparte er opkaldt efter Letizia Bonaparte, der var Kejser Napoleon d. I’s mor. Pave Pius d. VII gav hende asyl efter Napoleons fald.

Victor Emanuel-monumentet

Mindesmærket for Italiens samling i 1861, Fædrelandets alter, Altera della Patria, hedder på dansk Victor Emanuel-monumentet. Af kritiske romere kaldes det også for skrivemaskinen, gebisset eller bryllupskagen, fordi det fremstår ret monumentalt. Monumentet er således 180 gange 80 meter stort og overdådigt usmykket med bl.a. en statue af Vittorio Emmanuelle  (skulptør Enrico Chiavadias), trapper, søjler og heste, og den hvide marmor giver mindelser om antik storhed. Monumentet rummer bl.a. Den ukendte soldats grav for døde soldater i 1. Verdenskrig og et risorgimento-museum. Der er en usædvanligt smuk udsigt fra toppen, som man kan nå med en glaselevator (se foto nedenfor).

Trajans Forum, herunder Trajans Marked

Trajans forum er et af fem kejserfora i Rom. Det er det største af dem og stammer fra det andet århundrede e. Kr. Det ligger nord for Forum Romanum. Trajans Forum omfattede oprindelig en triumfbue, en basilika, biblioteker og Trajansøjlen med gravmæle for kejseren og hans hustru. Sidstnævnte kan stadig ses, og den er imponerende. På toppen af den var oprindelig en statue af Trajan, men den er blevet erstattet af en af apostlen Peter. Markedsdelen af Trajans forum ligger bagved og var bygget i fem etager op ad Qurinalhøjen, en af Roms syv høje. Her var oprindelig handel med varer som korn, frugt og krydderier og fisk.

Chiesa della Madonna di Loreto fra 1500-tallet

Kirken er viet til bagernes skytsengel Madonna di Loreto, og den er tidstypisk smuk og fascinerende med sit  ottekantede kirkerum.

Vokskabinettet

Roms vokskabinet er langt mindre end fx Madame Tussauds i London, men det er ganske interessant at aflægge et besøg her, for områdets historie aktualiseres, når man ser figurer af fx Vittorio Emmanuelle og Benito Mussolini. Museet rummer også voksfigurer af internationale personer.

Piazza San Marco

Pladsen ligger lige ved siden af Piazza Venezia og er en mindre og meget idyllisk plads med grøn beplantning, skygge og et godt udsyn til hele området. På pladsen ligger både Palazetto Venezia og San Marco-kirken, en smuk kirke grundlagt i 1300-tallet. Kirken, der er bygget ind i Piazza Venezia, har kun tårnet tilbage fra den oprindelige kirke  

Man kan nyde en fantastisk udsigt fra toppen af Victor Emanuele Monumentet, hvis man betaler de 7 euro det koster at tage glas-elevatoren.

Dette billede er taget på trappen op til den ukendte soldats grav, hvorfra der også er en mageløs udsigt over pladsen.

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk