Rom-guide.dk - Elefanten ved Santa Maria sopra Minerva

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Elefanten ved Santa Maria sopra Minerva

Bag ved Pantheon, på den lille plads foran kirken Santa Maria sopra Minerva, står der en elefant, som de fleste ikke skænker den store opmærksomhed.

Den smilende elefant er Berninis lille fine og charmerende skulptur af elefanten med den lille obelisk på ryggen, der står på pladsen foran kirken Santa Maria sopra Minerva, beliggende lige syd for Pantheon.

I 1665 fandt man i klosterhaven til dominikanerklosteret ved Santa Maria Sopra Minerva 2 små obelisker, der stammede fra Sais i Egypten i det 6. årh. f.v.t. og som var blevet bragt til Rom af kejser Diocletian (284-305) og opstillet ved et Isis-tempel på Marsmarken.

Den ene af obeliskerne blev opstillet på pladsen foran Pantheon i 1711, men allerede i 1667 ønskede pave Alexander VII, at den anden obelisk skulle opstilles foran Minerva-kirken.

I første omgang fik han udarbejdet et projekt af den stedlige dominikanermunk, Domenico Paglia, der også arbejdede som arkitekt i Rom.

Skulpturen var opbygget med 6 forskudte høje, hvorpå obelisken stod.

De 6 høje indgik i våbenskjoldet for Chigi-familien, som paven tilhørte, og i hvert hjørne af skulpturen havde Paglia anbragt en hund som henvisning til dominikanernes tilnavn: Domini Canes (Herrens hunde).

Dette noget søgte projekt forkastede paven imidlertid og overdrog opgaven til sin yndlingskunstner og tidens store arkitekt, Gian Lorenzo Bernini.

Vi har overleveret adskillige fine forstudier fra Berninis hånd, hvor elefanten på ingen måde indgår i skulpturen, og der er almindelig enighed om, at selve ideen med at placere en obelisk på ryggen af en elefant har Bernini fået fra bogen ”Hypnerotomachia Poliphili (Poliphilis drøm om kærlighedens kamp), Venedig 1499, af Francesco Colonna, hvor bogens helt møder en elefant med en obelisk på ryggen og som er illustreret i bogen (se billede).

Bogens stive træsnit har dog ud over selve idéen intet med Berninis færdige skulptur at gøre, og som i øvrigt blev udført af hans elev, Ercole Ferrata, der også har haft mere end en hånd med i adskillige af Berninis øvrige arbejder i Rom, bl.a. englene på Ponte San Angelo.

Domenico Paglia der, efter at hans oprindelige projekt var blevet forkastet af paven, ikke forsømte en lejlighed til at udtale sig kritisk om Bernini, fik dog overtalt paven til at forlange, at obelisken skulle forlænges under elefanten for at støtte figurgruppen.

Dette var stærkt imod Berninis ønske, og han dækkede da også denne konstruktion med et langt sadeltæppe.

Den latinske inskription på soklen lyder således:

SAPIENTIS AEGYPTI INSCVLPTAS OBELISCO FIGVRAS AB ELEPHANTO BELLVARVM FORTISSIMA GESTARI QVISQVIS HIC VIDES DOCVMENTVM INTELLIGE ROBUSTAE MENTIS ESSE SOLIDAM SAPIENTIAM SVSTINERE.

Og oversat står der:

Du, som her betragter det stærkeste af alle dyr, elefanten, som på sin ryg bærer en obelisk ristet med tegn af de vise ægyptere, må indse, dette betyder, at kun en stærk sjæl formår at bære dyb visdom.

Denne inskription skyldes pave Alexander VII, og hvis man erstatter elefanten med paven og de vise tegn med bibelen, så har man et glimrende eksempel på denne stærke paves selvsikre selvforståelse.

Til obelisken knytter sig mange historier. Vi har valgt at fortælle en af de mere seriøse:

Hvorfor smiler elefanten?

Jo, man skal om bag elefanten for at finde svaret.

Her er det tydeligt at elefantens hale er drejet til den ene side efter at den lige har forrettet sin elefantdiske nødtørft!

Og bagen peger lige over mod dominikanerklosteret og Domenico Paglia.

Det var den flamboyante Berninis ”hilsen” til sin misundelige konkurrent.