Oprindelig
havde Michelangelo en plan om med en bro at forbinde Palazzo
Farnese med Villa Farnesina på den anden side af Tiberen, men
denne blev aldrig realiseret.
På
piano nobile etagen findes det berømte Galleri, der blev
udsmykket med fremragende fresker mellem 1597 og 1604 af Annibale
Carracci, hjulpet af sin bror Agostino samt Domenichino og
Giovanni Lanfranco. De regnes for nogle af de mest spektakulære i
Rom.
Den store sal har også en
smuk samling af gobeliner, der gengiver freskomalerier fra
Vatikanet og på siden en pejs med liggende allegoriske statuer af
”Overflod” og ”Fred” af Guglielmo Della Porta. I Sala dei
Fasti Farnesiani ses smukke malerier af Francesco Salviati og brødrene
Zuccari.
Palazzo Farnese rummer i dag også et betydeligt bibliotek, bestyret af den franske arkæologiske
akademi i Rom, École
française de Rome. Det koncentrerer sig især om arkæologi i
Italien og middelalderlige pavelig historie, og siden 1980 er et
storstilet projekt sat i værk for publicering og dokumentation af
paladsets bygningshistorie, dets fresker og inventar, bibliotek og
kunstværker, fuldt indekseret og kommenteret.
Pladsen foran Palazzo Farnese er domineret
af 2 identiske fontæner, hver bygget op med Farnesefamiliens
liljer over store antikke granitbassiner der er ”hentet” fra
Caracallas Termer.
Efter Farnesefamilien blev Palazzo Farnese i
1800-tallet erhvervet af den kongelige neapolitanske
Bourbon-familie. De tog sig godt
betalt ved at rydde paladset for den betydelige
Farnese-kunstsamling, der i dag befinder sig i Museo Capodimonte i
Napoli. I 1874 erhvervede den franske stat paladset, der dog under
fascismen blev beslaglagt af Mussolini, men genudlejet til
Frankrig.
I
dag er Palazzo Farnese primært kendt for at være hjemsted for
den franske ambassade i Italien på en lejekontrakt, der udløber
i 2036. Lejekontrakten lyder på det symbolske beløb af 1 euro
pr. måned. For dette ringe beløb må man sige, at Frankrig har
sikret sig vel nok verdens smukkeste og bedst beliggende
ambassade.
Besøg
i Palazzo Farnese:
I modsætning
til tidligere er det i dag noget nemmere at komme på besøg i
Palazzo Farnese:
Individuelle-
og små gruppebesøg (max. 5 personer):
Booking
skal ske direkte ved at klikke her.
Besøg gennemføres under ledelse af autoriserede guider, de
varer 45 minutter og finder sted hver mandag, onsdag og fredag, på
fransk, italiensk og engelsk.
Engelsk
altid hver fredag kl. 17.
Bemærk:
Da Palazzo Farnese er hjemsted for Den franske Ambassade, er besøgene
underlagt visse betingelser:
Booking
lukkes en uge før datoen for besøget, ingen registrering er
mulig ud over denne periode.
Programmet for besøget kan ændres eller aflyses efter krav
fra
ambassaden. Ved aflysning får man tilbudt at reservere på
en anden dato eller at få entreen tilbagebetalt.
Bemærk
endvidere:
Børn under 10 år har ikke adgang.
Tolkning til andre sprog under besøg er ikke tilladt.
Pas
skal medbringes som ID.
Prisen for en guidet rundtur er 5 € pr. person. |