Det hemmelige Kabinet

Da udgravningerne i Pompeji og Herculaneum kom i gang i midten af 1700’tallet, skortede det ikke på fund der til fulde gav bevis på at de gamle romere havde et naturligt og frodigt forhold til de mere erotiske aspekter af menneskelivet.

For den katolske kirke var fundene et gudgivet bevis på, at Vorherre havde straffet Pompeji og Herculaneum ved at lægge dem øde som et andet Sodoma og Gomorra, og samlingen af erotiske fund fik hurtigt titlen Gabinetto degli oggetti osceni – Samlingen af obskøne fund.

Den fik det neapolitanske kongehus hurtigt låst inde i Museo Archeologico Nazionale di Napoli og kun med adgang for personer af god social stand og rygte, det vil sige mænd og kongens venner.

Da Napoli i 1860 blev indlemmet i det forenede Italien, tog Garibaldi for en kort bemærkning fri fra samlingen af Italien for at besøge kabinettet, hvorefter han beordrede det åbnet for det mere end interesserede publikum, der skabte rent kaos ved indgangen til museet.

Og siden da har samlingen utallige gange været lukket og åbnet igen.

Under Mussolini og den puritanske fascisme var der lukket helt ned.

Efter krigen var der delvis adgang, men også mange krav om permanent lukning, og fra 1970 og frem til 2000 løste man problemet ved at sætte et skilt uden på kabinettets dør: Samlingen midlertidig lukket p.g.a. ombygning.

Siden har samlingen været åben under det permanente navn ”Il gabinetto Segreto” – Det hemmelige Kabinet.

Det er det på sin vis stadigvæk lidt, for hvis man besøger museet, skal man huske ved indgangen at bede om en ekstra billet (gratis) til samlingen, for ellers får man ikke adgang. Og er man en gruppe, skal man forudbestille besøg.

Hvad kan man så se?

Jo tak, en fin samling af figurer og billeder, frække keramikvaser og lystige mosaikker.

Så hvis dette er noget, du vil bruge tid på, så husk tillægsbilletten til ”Il gabinetto Segreto”.

Pompeji