|
Da paverne vendte tilbage til Rom i 1377, blev
opdelingen reorganiseret, og de gamle regiones, der i
den lokale dialekt kaldtes rejones, blev til de 14 rioni,
som eksistere den dag i dag, hvor en del af de
oprindelige rioni er opdelte, således Rom nu har i alt
22 rioni.
Under pavernes fravær fra Rom i tiden 1305 - 1377,
sloges romerske baroner om magten i Rom. Men trods alles
kamp mod alle bestod dog en slags bystyre, hvor hver
rione valgte en caporione (eller capopopolo) - en slags
folketribun, der repræsenterede kvarterets beboere ved
møder på Capitol, hvor de styrede byen under ledelse
af 2 senatorer, hvor den ene var valgt af folket og den
anden udpeget af den fraværende pave.
De gamle rioni er den dag i dag synlige i Rom, hvor man
mange steder kan se de gamle heraldiske bomærker. På
gadeskilte kan man finde disse bomærker, navnet eller
nummeret på den pågældende rione.
Udover de gamle rioni blev der i områderne udenfor
bymuren i 1911 konstitueret 15 quartieri i byens nærmeste
periferi. Disse nye administrative enheder fik (og har
stadig) hver deres eget præg - fra det solide,
middelklasseprægede Flaminio udenfor Porta del Popolo,
det historiske, lidt finere Parioli, det herskabelige
Pinciano, det folkelige Tiburtino, det fattige
Prenestino-Labicano og til det triste Appio-Latino ude
ved Via Appia.
Mellem de to verdenskrige gik udviklingen stille, men
efter anden verdenskrig og den store
befolkningseksplosion, blev det påkrævet at udbygge
Rom med hele 14 nye quartieri, således det samlede
antal i dag er 32.
De enkelte rioni og quartieri er kendte af alle romere.
Og hvis man spørger om vej, er det ikke sikkert, at
vejen er bekendt, men man vil altid kunne få hjælp til
at finde en rione eller et quartieri.
|
