Til hovedsiden

Versione Italiana

De Romerske Rioni 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Klik for større billede

Rioni.

I år 7 f.kr. opdelte kejser Augustus  Rom i 14 regiones, der blev bevaret så længe det romerske imperium bestod. 

Da paverne vendte tilbage til Rom i 1377, blev opdelingen reorganiseret, og de gamle regiones, der i den lokale dialekt kaldtes rejones, blev til de 14 rioni, som eksistere den dag i dag, hvor en del af de oprindelige rioni er opdelte, således Rom nu har i alt 22 rioni.

Under pavernes fravær fra Rom i tiden 1305 - 1377, sloges romerske baroner om magten i Rom. Men trods alles kamp mod alle bestod dog en slags bystyre, hvor hver rione valgte en caporione (eller capopopolo) - en slags folketribun, der repræsenterede kvarterets beboere ved møder på Capitol, hvor de styrede byen under ledelse af 2 senatorer, hvor den ene var valgt af folket og den anden udpeget af den fraværende pave.

De gamle rioni er den dag i dag synlige i Rom, hvor man mange steder kan se de gamle heraldiske bomærker. På gadeskilte kan man finde disse bomærker, navnet eller nummeret på den pågældende rione.

Udover de gamle rioni blev der i områderne udenfor bymuren i 1911 konstitueret 15 quartieri i byens nærmeste periferi. Disse nye administrative enheder fik (og har stadig) hver deres eget præg - fra det solide, middelklasseprægede Flaminio udenfor Porta del Popolo, det historiske, lidt finere Parioli, det herskabelige Pinciano, det folkelige Tiburtino, det fattige Prenestino-Labicano og til det triste Appio-Latino ude ved Via Appia.

Mellem de to verdenskrige gik udviklingen stille, men efter anden verdenskrig og den store befolkningseksplosion, blev det påkrævet at udbygge Rom med hele 14 nye quartieri, således det samlede antal i dag er 32.

De enkelte rioni og quartieri er kendte af alle romere.  Og hvis man spørger om vej, er det ikke sikkert, at vejen er bekendt, men man vil altid kunne få hjælp til at finde en rione eller et quartieri.

Klik for at læse mere om bogen

På eventyr i de romerske rioni.

Bogen med historier, legender, 14 slentreture med mere end 200 seværdigheder og 30 hemmelige adresser på gode spisesteder.

De mange, der gennem tiden har oplevet Helge Kamp som foredragsholder eller guide på slentreture i Rom, ved at han er lidt af en kapacitet, når det gælder underholdende historier, legender og alternative seværdigheder. 

I denne unikke bog tager forfatteren os med på ikke mindre end 14 spændende slentreture gennem Roms forskellige kvarterer (rioni).

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Nederst kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og et link til vort store index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk