Påske i Rom

Buona Pasqua.

Påskeugen eller ”La Settimana santa” eller på dansk ”Den stille Uge” indledes palmesøndag. 

På denne dag er Peters-pladsen omdannet til en veritabelt markedsplads for udbud af palmegrene og olivenkviste:

”Palme – palme, bella palme” lyder anprisningen.

Mange af kreationerne er yderst kreativt flettede og i mange fantasifulde former, og skal det være rigtig fint er olivenkvistene sprayet med sølvglans.

Her er alt fra de ”proffe” udgaver til private kreationer, hvor lægfolk benytter lejligheden til at tjene en lille aflads-skilling i dagens anledning.

Den smukkeste palmedekoration udføres af Camaldolese nonnerne på Aventin, der traditionelt fletter en meget smuk palmeopsats, kaldet ”Trofeo di Pasqua” til Paven og hans kardinaler, samt til de traditionelle ”Stationskirker”.

Leverancen af palmegrene til denne traditionelle prydelse er for al fremtid overgivet til familien Bresca, der nedstammer fra den sømand, der i 1586 under pave Sixtus V, og ved den kritiske sidste rejsning af obelisken på Peterspladsen, hvor den var ved at skride ud til siden, brød pavens påbud om ”tavshed” og råbte: ”Aqua alle corde”, kom vand på rebene, og dermed fik bragt ”den egyptiske synål” på plads. Som tak overgav paven for al fremtid leverancen af palmegrene til den gode sømand og hans familie.

Tidligere (under pavestaten, før 1870) holdt kirken striks kontrol med at sognebørnene overholdt kravet om skriftemål og nadvergang i påsken, hvor man fik udleveret en ”påskebillet”, når man havde bekendt sin tro.

Efterfølgende gik sognepræsterne fra dør til dør og indsamlede billetterne, så man kunne få et kryds i den sorte bog. De der ikke kunne fremvise gyldig troshjemmel, blev regelret ekskommunikeret af kirken og fik deres navn opført på de lister over ”påskesyndere”, der blev opslået på døren til kirken S. Bartolomeo på Tiberøen. 

Med sædvanlig merkantil kirkelig finesse kunne man dog frikøbe sig mod gode ord og betaling og få sig en billet, så man ikke kom med på listen over de formastelige.

Besøger man Rom i påsken kan man næsten ikke undgå at møde alle de traditionelle processioner og messer, der med reference til ”Kristi lidelseshistorie” præger byen i Settimana Santa:

Det sidste påskemåltid (med nadvergang)

Jesu salvelse af disciplene (hvor pavens og kardinalernes fødder får et fodbad!)

Blod- og vandstænkning af kirkernes altre (som symbol for Kristi lidelse på korset)

Den store passionsgang med de 14 stationer, der i overværelse af paven nu igen og mest spektakulært er genopstået langfredag aften i Colosseum. 

De 14 stationer er:

Kristi død på korset, hvor al lys, elektrisk som levende, slukkes langsomt, og meget stemningsfuldt og højtideligt, især i de nedennævnte stationskirker.

Den stille andagt over ”kristi grav” i de samme kirker, omkranset af blomster og vissent græs, det sidste som et symbol på den lysfattige klippegrav og endelig men ikke mindst:

Kl. 24 påskelørdag, hvor alle Roms kirkeklokker begynder at ringe som budbringer for Kristi genopstandelse og forløber for den store fest på Peters-pladsen påskesøndag, hvor paven celebrerer påskemessen under pomp og pragt og lyser den traditionelle velsignelse ”Urbe et Orbi”, til Byen og Verden.

Den opulente påskefrokost, som du du kan læse om på linket til højre, kan af mere profane romere godt finde sted i løbet af påskeugen, men bør først finde sted påskesøndag.

PK

Kontakt til Rom-guide.dk