|
De faste elementer:
De korslagte nøgler symboliserer nøglemagten, den magt som
Kristus ifølge Ny Testamente gav apostlen Peter og hans
efterfølgere (Du er den klippe hvorpå jeg skal bygge min kirke
etc.)
Guldnøglen repræsenterer magten i himlen, sølvnøglen den
åndelige autoritet på Jorden.
Bispehuen
(Mitraen) øverst erstatter den tidligere tredobbelt pavekrone
(Tiaraen), der tidligere symboliserede pavens magt, også som
verdslig fyrste. Den sidste pave der bar Tiara-kronen ved sin
indsættelse var pave Paul VI, men umiddelbart derefter blev den
solgt på auktion og pengene givet til velgørende formål.
De
personlige elementer:
Det røde felt i midten viser en muslingeskal, en såkaldt
Jakobs-skal, tegnet på at man har valfartet til apostelen
Jakobs grav i Santiago de Compostela i Spanien, men den henviser
samtidig kirkefaderen Augustin, for hvem paven altid har haft
den største beundring. Augustin fortæller i et af sine
skrifter om en lille dreng, der ved stranden forsøgte at tømme
havet med en muslingeskal, og Augustin så det som et billede
på menneskets umulige opgave og evne til at forstå Guds
uendelighed med sit begrænsede intellekt.
Det gule felt til venstre viser en mørkhudet morian, der stammer
fra det gamle bispedømme München-Freising, hvor pave Benedikt
var ærkebiskop i slutningen af 1970erne. Her bærer morianen
ikke det hvide slavebånd, men en krone som tegn på kirkens
universalitet uden klasse- eller raceskel.
Det
gule felt til højre viser en bjørn med oppakning; Den
symboliserer den bayerske legende om biskop Corbinianus, der på
en rejse til Rom i det 8. århundrede blev overfaldet af en
bjørn. Bjørnen dræbte Corbinianus hest, men på mirakuløs
vis lykkedes det ham at tæmme bjørnen, så den bar bispens
bagage hele vejen til Rom. Om dette symbol har Joseph Ratzinger
selv sagt: "Jeg har båret min oppakning til Rom..."
Palliebåndet nederst med sorte kors (røde kors for paven) er det
uldbånd som ærkebiskopper bærer under messen, og som
repræsenterer bærerens rolle som hyrde for menigheden.
Pave Benedikt har således med sit
våbenskjold villet understrege den romerske kirkes og sin egen
autoritet, den betingelsesløse universelle pilgrimsfærd til
mødet med Gud uanset stand, race og klasse, og sin hyrderolle
til sammen med metropolernes ærkebiskopper uden svinkeærinder
at holde sammen på de troendes flok i den rette tro.
PK
|
