Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Santa Pudenziana – Titulus Pudentiana

Indviet til Santa Pudentina, sandsynligvis en sproglig fiktion. Phillipinernes nationalkirke i Rom. 

Beliggenhed:

Via Urbana 160.

Residerende titulærkardinal: 

Joachim Meissner, ærkebiskop af Köln.

Kirkens historie:

Kirken er én af de tidligste tituli, de oprindelige romerske bygninger er sandsynligvis fra det 2. årh., opkaldt efter senatoren St. Pudens, som det også nævnes i Liber Pontificalis. 

Senere indviede man titulien til hans datter St. Pudentiana, der var søster til St. Praxedes (se Santa Prassede). 

Den første kirke er dokumenteret til ca. 390. I 1500-tallet restaurerede man kirken så voldsomt at dele af de oprindelige mosaikker gik tabt. 

Ved renoveringen af facaden i 1870 stødte man på de oprindelige titulus-bygninger under kirken. 

Skulpturfrisen på fronten er fra det 11. årh. giver en fremstilling St. Pudens døtre. 

Det romanske klokketårn er fra det 13. årh.. Kirkens indre har basilikaform med 3 skibe. 

Apsismosaikken er den ældste i Rom og stammer fra den oprindelige kirke, fremstiller Kristus og apostlene og med indskriften: Conservator Ecclesiae Pudentianiae (Beskytter af Pudentiana-kirken). 

Under den seneste restaurering fremdrog man adskillige dele af den oprindelige kirke: De oprindelige søjler er igen synlige, ligesom flere af de oprindelige bygningsdele igen er markeret. 

Kirken har adskillige interessante kapeller, først og fremmest bag højalteret kapellet for St. Peter med en meget værdsat bronzestatue af della Porta fra 1594, hvor Kristus overrækker Peter himmerigets nøgler. 

Foran kapellet for Caetani-familien ses en porfyr-plade indstøbt i gulvet. Ifølge traditionen skjuler den en brønd, hvor relikvierne af 3000 martyrer ligger.

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk