Santa Pudenziana – Titulus Pudentiana

Indviet til Santa Pudentina, sandsynligvis en sproglig fiktion. Phillipinernes nationalkirke i Rom. 

Beliggenhed:

Via Urbana 160.

Residerende titulærkardinal: 

Joachim Meissner, ærkebiskop af Köln.

Kirkens historie:

Kirken er én af de tidligste tituli, de oprindelige romerske bygninger er sandsynligvis fra det 2. årh., opkaldt efter senatoren St. Pudens, som det også nævnes i Liber Pontificalis. 

Senere indviede man titulien til hans datter St. Pudentiana, der var søster til St. Praxedes (se Santa Prassede). 

Den første kirke er dokumenteret til ca. 390. I 1500-tallet restaurerede man kirken så voldsomt at dele af de oprindelige mosaikker gik tabt. 

Ved renoveringen af facaden i 1870 stødte man på de oprindelige titulus-bygninger under kirken. 

Skulpturfrisen på fronten er fra det 11. årh. giver en fremstilling St. Pudens døtre. 

Det romanske klokketårn er fra det 13. årh.. Kirkens indre har basilikaform med 3 skibe. 

Apsismosaikken er den ældste i Rom og stammer fra den oprindelige kirke, fremstiller Kristus og apostlene og med indskriften: Conservator Ecclesiae Pudentianiae (Beskytter af Pudentiana-kirken). 

Under den seneste restaurering fremdrog man adskillige dele af den oprindelige kirke: De oprindelige søjler er igen synlige, ligesom flere af de oprindelige bygningsdele igen er markeret. 

Kirken har adskillige interessante kapeller, først og fremmest bag højalteret kapellet for St. Peter med en meget værdsat bronzestatue af della Porta fra 1594, hvor Kristus overrækker Peter himmerigets nøgler. 

Foran kapellet for Caetani-familien ses en porfyr-plade indstøbt i gulvet. Ifølge traditionen skjuler den en brønd, hvor relikvierne af 3000 martyrer ligger.

PK