Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

San Martino ai Monti – Titulus Equitii

Indviet til biskop Sankt Martin Af Tours og pave Sylvester, hvorfor kirken også er kendt under navnet: Santi Silvestro e Martino ai Monti. 

Beliggenhed:

Viale Monte Oppio 28.

Residerende titulærkardinal: 

Armand Gaétan Razafindratandra, Ærkebiskop af Antananarivo, Madagascar.

Kirkens historie:

Opført over pave Sylvesters kapel i Titulus Equitii-huset af pave Symmachus omkring år. 500, ombygget ca. 850 og radikalt af Pietro da Cortona 1650, der tilførte kirken sit ydre barokpræg, dog er alle søjler genbrug fra den første kirke.  

Som nabo til kirken ses 2 middelaldertårne, Torri dei Capocci, center for carmelittermunkene, der bestyrer kirken, og St. Martin-Centret, der yder en ikke ubetydelig fattighjælp. 

I kirken vægmalerier af Poussin og Naldini, der fremstiller den gamle Peterskirke og Laterankirken, før Borromini tog fat på den. 

Gennem krypten af Pietro da Cortona er der adgang til ruiner af den oprindelige titulus med mosaikker fra 6. årh. og freskoer fra 9. årh.. 

Kirken har i nyere tid haft 2 titulærkardinaler der begge senere blev valgt som pave: Kardinal Achille Ratti blev 1922 valgt under navnet Pius XI og kardinal Giovanni Battista Montini blev i 1963 valgt under navnet Paul VI. 

Der synges smukt i kirken til vespermessen hver søndag eftermiddag.

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk