Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

San Pietro in Vincoli – Titulus Eudoxiae

Chiesa San Pietro in Vincoli

Indviet til Sankt Peter. 

Beliggenhed:

Piazza San Pietro in Vincoli.  

Den senest residerende titulærkardinal fra 2003: 

Pio Laghi, kardinalpræst og pavelig nuncio.

Kirkens historie:

Indviet 439 som Basilica Eudossiana oven på ruinerne af en romersk villa. Restaureret i 8. årh. og ombygget ca. 1475 og senest af Fontana i 18. årh.. 

Den klassiske 3-skibede basilicaform bæres af 22 antikke doriske søjler med joniske baser, hvad der er en sjældenhed i Rom. 

Højalteret er fra det 5. årh. med senere tilføjelser. Fine renæssance-malerier af bl.a. Guercino og Domenichino.

Mest berømt er Moses-statuen af Michelangelo der indgår i gravmælet over pave Julius II. I godt lys og fra højre kan man se ”skjulte” portrætter af Michelangelo og Julius II i Moses skæg. 

Forgyldte broncedøre af Caradossa 1477 åbner op for kirkens største helligdom,  tabernakel-skrinet med St. Peters lænker fra hans fangenskab i Jerusalem (Apostlenes Gerninger, 12,6-8). 

Romerske ruiner under søjleforhallen med oldkristen sarkofag. 

Adgang til kirkens kloster af Sangallo, ca. 1500 er gennem Ingeniørakademiet ved siden af kirken.  

Festen for S. Peters lænker:

Denne spektakulære fest finder sted i kirken S. Pietro in Vincoli hvert år den 1. august.

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk