Til hovedsiden

Versione Italiana

De Romerske Rioni 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Rione 12 - Ripa.

Rione Ripa er en af de store rioni, hvortil også Tiber-øen hører.

Ripa betyder flodbred og med den lange grænse ud til Tiberen er dette jo et ganske naturligt navn. Det er lidt mere usikkert, hvorfor Ripa's våben har et vognhjul, men man kan jo gætte på, at det er en forvanskning af et skibsrat.

En anden mulighed kunne være, at symbolet er af så gammel oprindelse, at det er afledt af Mithras gyldne solhjul.

Tiberøen - Isola Tiberina - hører med til Ripa, og her lå under hele imperiet et slavehospital, hvor udtjente slaver, der var blevet kasserede af deres ejere, blev bragt til hægterne igen - for at blive solgt på ny!  

Det var der gode penge i, indtil kejser Claudius satte en stopper for forretningen ved at bestemme, at slaver, der efter at være kasserede af deres ejere, genvandt deres helbred skulle frigives. For dette initiativ blev Claudius kaldt tossegod!

Der ligger stadig et hospital på øen, og det er i dag særdeles På Tiberøen har flodpolitiet sine kontorer, men det har ikke længere den samme betydning, som dengang Tiberen havde stor trafik og der var bebo.

Broen der fører til Tiberøen fra flodens venstre bred hedder Ponte Fabricio og blev kaldt Ponte dei Giudei (Jødebroen), da den førte ind, der hvor ghettoen lå og stadig ligger. Broen er også kendt som Ponte dei Quattro Capi (De fire hoveders bor), hvilket du kan læse mere om på siden om Tiberøen.

Området ned mod Tiberøen hed i antikken Velabrum og det er årsagen til gadenavnet Via del Velabro, der i oldtiden var Rom's store torveområde med tilliggende havn.

Områdets kirker og andre seværdigheder kan du finde på kortsiden.

Mod syd går det op af bakke til Aventiner-højen, der oprindeligt var befolket af proletariatet, indtil det under imperiet blev saneret og omdannet til et fornemt beboelsesområde med templer, termer og luksusvillaer. Ved barbarinvasionerne blev området ødelagt igen og henlå i mange år som et ruinlandskab indtil det blev til den smukke og fredfyldte bydel, som man kan se i dag med klostre, kirker og flotte beboelseshuse. Tag op på Aventiner-højen og nyd roen og den smukke udsigt over Rom.

Nede igen på den anden side af Aventiner-højen kan man fortsætte ind i Testaccio - Rione 20.

Klik her for at læse mere om bogen

Læs mere om de romerske rioni i bogen:

PÅ EVENTYR I DE ROMERSKE RIONI

Historier, legender, 14 slentreture med mere end 200 seværdigheder og 30 hemmelige adresser på gode spisesteder.

Teksten på denne side er hentet fra bogen om de romerske rioni af Helge Kamp.

Har du lyst til at læse mere om de romerske bydele og deres kendte og mindre kendte seværdigheder kan du købe bogen via Rom-guide.dk. 

Klik på billedet for at læse mere om bogen.

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Nederst kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og et link til vort store index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk