Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Det romerske hus på Celio

På den smukke Celio-høj, syd for Colosseum, kan man i dag få et meget fint indblik i det bedste fra det antikke Rom. Under kirken SS Giovanni e Paolo, der i dag ikke bærer vidnesbyrd om, at den er en af de ældste titulærkirker i Rom, men mest er kendt og brugt som fashionabel bryllupskirke, ligger et kompleks af romerske huse fra det 3. århundrede.

Komplekset består af flere huse med i alt mere en 20 rum, hvoraf mange er udsmykket med smukke vægmalerier. Et af husene rummede den oprindelige kirke for martyrerne Giovanni og Paulo, der har givet også den nuværende kirke navn.

Komplekset blev opdaget ved udgravninger i 1887, og efter at det havde fået lov til at forfalde gennem mange årtier, er de nu genåbnet efter en omfattende og meget flot restaurering.

I tilknytning til komplekset er nu også indrettet et mindre museum med fine fund fra stedet.

Der er adgang hver halve time alle dage, undtagen tirsdag/ onsdag, fra 10-13 og 15-18. Entré 6 euro og 4 euro for alle under 18 og over 65 år.

Forudbestilling er kun nødvendig for grupper fra 15-25 personer samt til guidede ture og til de aftenåbninger der undertiden finder sted lørdag og søndag fra 20-21.30.

Indgangen til anlægget er på sydsiden af kirken ud mod den antikke vej Clivo di Scauro.

Yderligere information kan du få på http://www.caseromane.it

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk