Den velbevarede form, der har inspireret meget
senere officielt byggeri, skyldes bl.a., at bygningen i år 872
blev konverteret til en kristen kirke under navnet Santa Maria
in Egiziaca.
Hercules Victor-templet (til venstre i
billedet) blev tidligere på grund af sin runde form antaget for
at være et Vesta-tempel, men fundet af en statuebase nær
templet har med sikkerhed fastslået, at templet var indviet til
Hercules Victor - Den sejrende Hercules, som var hovedgud for
handelen, hvad der falder fint i tråd med, at templet
har ligget på det antikke kvæg- og handelstorv, Forum Boarium.
Templet stammer, som Portunus-templet, også
fra det 2. årh. f. Kr. og er den ældste bevarede marmorbygning
i Rom.
Tempelbygningen består af en cirkelrund
cellabygning omgivet af 20 ens søjler, hvoraf en dog mangler.
De korintiske søjler er meget smukt og detaljeret udformet med
fine baser og ikke mindre smukke akantusrelieffer i
toppen.
Under kejser Tiberius blev bygningen
restaureret og nogle af de nye søjler er let genkendelige, da
de er lavet i en anden og hvidere marmorsort end de originale.
Templets tegltag er en senere tilføjelse, da
det originale tag med arkitrav og udsmykning er gået
tabt.
Også dette tempel blev konverteret til
kristen kirke i middelalderen under navnet Santo Stefano delle Carozze, senere under navnet Santa Maria del Sole. Delfinfontænen (der ses foran
Hercules Victor-templet) er skabt af Carlo Bizzaccheri i 1717, men er, i forhold til hvad
en Bernini kunne få ud af et sådant havdyrsmotiv, ganske ordinær,
men dog et pænt arbejde for perioden, og den skaber da lidt
vandstemning på stedet og passer fint i tema til templerne for
Hercules og Portunus. |