Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Pantheon - Rosenregn til pinse

Den magiske regnbyge af rosenblade - La pioggia di petali di rose - der strømmer ind i Pantheon fra hullet i toppen af taget er på enhver måde et både spektakulært og meget smukt syn.

Oprindelsen til denne skik fortaber sig i historiens krinkelkroge. Nogen mener, at den kan føres helt tilbage til tidlig kristen tid, da kejser Focas i år 609 overdrog Pantheon til den kristne kirke, hvor kirken indviede bygningen under navnet S. Maria dei Martiri – Den hellige Marias Martyrkirke.

Efter at skikken havde været ude af brug igennem lang tid, blev den genoplivet af ærkebiskop Antonio German Påskesøndag i 1995 under navnet La Domenica delle Rose – Rosens Søndag.

Ceremonien starter med højmesse kl. 10 til Pinsedagens ihukommelse af Helligåndens nedstigning til Jomfru Maria og de 12 apostle. 

Ved messens afslutning klatrer 5 brandmænd fra det lokale brandvæsen op til toppen af kuplen (43 m.) og begynder at tømme 7 store sække med rosenblade ned gennem åbningen i taget af Pantheon. 

Rosenbladene leveres ifølge traditionen af byen Giffoni Valle Piana i den syditalienske Salernoprovins, hvorfra ærkebiskop Antonio German, der har genoplivet traditionen, oprindelig kom fra.

Under hele den røde rosenregn synger kirkens kor hymnen ”Veni Creator Spiritus” (Kom Skaberånd) indtil rosenbladene dækker hele kirkens gulv som et regulært blomstertæppe. 

Mange tager også en håndfuld rosenblade og kaster dem op i luften som et symbol for Helligåndens tilstedeværelse. 

Ingen af de tilstedeværende går dog tomhændede hjem, alle får udleveret en rose ved udgangen. 

Højmessen starter kl. 10,30 og rosenregnen daler ned mellem 11,30 og 12,00. Ønsker man at opleve dette spektakulære syn, skal man komme meget tidligt til stede.

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk