På
min seneste tur som guide valgte holdet at bo på Grand Hotel
Palatino.
Et
hotel, som jeg ikke har benyttet før, men som jeg efter turen
gerne vil medgive en varm anbefaling til læserne af Rom-guide.dk
Grand
Hotel Palatino har en fortrinlig beliggenhed på
Via Cavour - i enden ned mod Via dei Fori Imperiali
og midt i det dejlige Monti-kvarter.
Her
vrimler det med gode autentiske spisesteder som for
eksempel Trattoria Grotta d’Abruzzo, Taverna
Romana, Osteria Gli Angeletti, La Carbonara, Hostaria da
Nerone og Osteria Tempio di Mecenate, der
alle serverer et ægte og godt romersk måltid til meget
rimelige penge.
Hotellet
ligger også centralt for mange af Roms seværdigheder.
Inden for 5 minutter er man ved Colosseum, Neros gyldne Hus, Forum
Romanum og Palatin, og inden for 10 minutter når man så
spektakulære kirker som San Pietro in Vincoli, San Clemente,
Santi Giovanni e Paolo, Santi Coronati, Santa Prassede, Santa
Pudenziana og Santa Maria Maggiore i den ene retning og centrale
steder som Piazza Campidoglio og Piazza Venezia i den anden
retning.
Trevifontænen,
Den spanske Trappe, Pantheon, Piazza Navona og Campo di’ Fiori
ligger inden for 20 minutters gang.
Og
for de knapt så gangtrænede kører Bus 85 direkte fra
hotellet og ned til Piazza Venezia, hvorfra man kan komme videre
i alle retninger, og bag hotellet ligger metrostation Cavour med
forbindelse til f.eks. Stazione Termini.
Grand
Hotel Palatino er et stort hotel i 8 etager, men har alligevel
en meget intim og venlig atmosfære.
Alle i receptionen taler et udmærket engelsk og er overordentlig imødekommende
overfor forespørgsler, hvad enten det gælder booking af
teater-, opera- og museumsbilletter, restauranter,
sightseeingture eller taxa m.v.
Alle
værelsespriser er inkl. en meget god og varieret
morgenmadsbuffet, ligesom hotellet også råder over en
glimrende restaurant ”Le Spighe”, der absolut er et besøg værd.
For de der har planer om at gifte sig i Rom, arrangerer Grand Hotel
Palatino også gerne bryllups- receptioner eller ditto
middage i restaurant Le Spighe.
Hotellet
har 4-stjernet klassifikation men tilbyder alligevel
værelser til meget rimelige priser.
Udover almindelige værelser har man mulighed for at vælge nogle dejlige
værelser på øverste etage, der har egen balkon med den skønneste
udsigt over byens tage, tårne og kupler.
Grand
Hotel Palatino råder også over 2-rums-suiter, og for de mere og mere trængte rygere,
skal det nævnes, at der kan bookes værelser, hvor rygning er
tilladt.
Endelig arranger Palatino også pickup i lufthavnen
(Fiumicino eller Ciampino) og retur for op til 3 personer til
en fast pris på 50 euro hver vej.
Har
du fået lyst til bo på dette dejlige hotel, kan du besøge
hotellets hjemmeside på linket her til højre på siden.