Juleaften er den stejle trappe op til Aracoeli og kirken proppet af et
formeligt menneskehav. Foran kirken spiller “pifferari”,
sækkepibespillere, gamle traditionelle julemelodier.
Kirkerummet er et levende hav af brændende vokslys der har sit
klimaks omkring fødselskapellet i venstre side af kirken, hvor
legemsstore figurer danner den traditionelle julekrybbescene.
Ved midnat bæres "Santo Bambino", dækket af et
slør, ind foran højalteret til en barok-trone. Når
gloria-sangen intoneres fjernes sløret og i procession børes
det lille jesusbarn hen til krybben og placeres i skødet på
den siddende Jomfru Maria.
En sand og kaotisk italiensk scene følger nu, hvor alle i kirken presser
på for at komme så tæt på Santo Bambino som muligt. De
heldigste når også under jublende tårer at røre ved figuren.
I perioden fra juleaften til Hellig tre Konger er denne krybbescene nu
åben for tilbedelse. Der stilles en lille prædikestol op
foran, og herfra er der en lige så levende tradition for at
børn kommer for at læse egne små digte, taler og bønner om
hjælp til deres lille jesusbarn. Mange rørende scener
udspiller sig under børnenes entusiastiske tilbedelse af Santo
Bambino, og er man i Rom i perioden, er det absolut en oplevelse
man skal unde sig. På Hellig tre Kongers dag føres Santo
Bambino ud af kirken på pladsen foran, hvor hans velsignelse af
Rom og det romerske folk lyses ud over byen. Hele dagen er han
placeret på pladsen og tusindvis af troende tager turen op ad
de 124 stejle trin for at give Santo Bambino det traditionelle
"Hellig 3 Kongers Kys".
PK