Til hovedsiden

Versione Italiana

Redaktionen 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Peter Kroll

Peter Kroll

Peter Kroll var en af de rigtigt store bidragsydere til Rom-guide.dk.

Peter havde et fantastisk godt kendskab til Rom og har gennem tiden forfattet så mange sider til Rom-guide.dk, at det vil være halsløs gerning at liste dem her på siden.

Vi har valgt at vise et udvalg af de mange sider, og så henvise til de mange nyhedsbreve, som Peter Kroll også har været en særdeles flittig bidragsyder til.

Udover et stort kendskab til Rom og byens historie var Peter også en særdeles habil guide ud i det gastronomiske og viste gerne vej til byens bedste spisesteder.

Gennem mange års ophold i Rom kendte Peter vejen til mange gode spisesteder og lige så mange spændende og upåagtede seværdigheder, hvilket gjorde ham til en mester ud i det romerske livsnyderri.

Den 21. juni 2019 måtte vi desværre tage afsked med Peter Kroll, men hans dejlige, varme person og hans passion for Rom, vil vi altid huske og mindes, når vi læser de mange dejlige sider, som han skrev til os her på Rom-guide.dk om sin elskede by.

Åh, kære Peter vi savner dig.

Ære være Peter Kroll og hans minde.

Helge Kamp

HK

Rom-guide.dk