Tur gennem Ostia Antica

Her kan du komme på en lille slentertur gennem Ostia Antica. Beliggenheden på de enkelte seværdigheder kan du se på den nummererede byplan.

1. Necropolis (gravplads).

Som traditionen bød, lå gravpladserne i antikken uden for bymuren. Man kan se nogle enkelte sarkofager, lukkede grave og rester af et kolumbarium, en urnegravplads med indfældede nicher. Flere fine fund fra stedet er nu placeret i Ostia-museets beskyttende rammer.

2. Porta Romana.

Kun rester af byens oprindelige hovedport er tilbage, dels fra republikkens tid, dels fra kejsertiden. Lige inden for porten, på venstre hånd, ligger Piazzale della Vittoria, domineret af en kolossalstatue fra kejser Domitians tid af Minerva Victoria, Den sejrende Minerva. Muligvis har hun prydet byporten. På højre side ligger flere lagerhuse, hvor man kan se en del mosaikker fra sen kejsertid, hvor flere af dem blev ombygget til badehuse. Den lange lige vej, der løber ned gennem byen, Decumanus Maximus, var Ostias hovedstrøg med en længde på 1200 m.

3. Neptuns termer.

Hér leder en trappe op til en platform, hvorfra man kan beundre den dejligste cirkulære mosaik fra det oprindelige tempererede bad, Tepidarium, i Neptuns Termer. Mosaikken fremstiller havguden Neptun med et 4-spand af havheste, omgivet af andet havvæsen som tritoner, nereider og delfiner. I lokaler ved siden af det store åbne bad ses andre seværdige mosaikker bl.a. en fin Afrodite-figur. Bag termerne ligger en skole, Palaestra, inden man kommer til

4. Brandvæsenets kaserne.

Antikke byer var ofte ramt af ildebrande, og for en by af Ostias størrelse og betydning var det essentielt at have et brandvæsen i påkommende tilfælde. Anlægget, der stammer fra det 2. årh., og som kan være vanskeligt at få hold på midt i de nuværende sparsomme rester, har bestået af en arkade-overdækket gård med sidebygninger og i midten et Augusteum, en helligdom for dyrkelsen af kejseren som Gud. På tilbagevejen mod hovedgaden, finder man på hjørnet af denne Fortunatus Kro, hvor man i gulvet kan se en lille mosaik ”reklame” for stedet: Digit Fotunatus, vinum cratera quod sitis bibe – Fortunatus anbefaler, at du drikker et bæger vin for at slukke din tørst.

5. Teatret.

Dette smukt bevarede teater er oprindelig bygget af Agrippa, Augustus svigersøn, der ellers er mest kendt som Pantheons bygherre. Teatret blev udvidet af kejser Septimius Severus i det 2. årh.. Anlægget har butikker ud mod hovedgaden og trapper op til de halvcirkulære sidepladser, der er delt i 2 afsnit, oprindelig 3. Bag scenen, der i antikken lukkede anlægget helt af, er placeret nogle fine teatermasker samt søjler fra det oprindelige proscenium.

6. Ceres tempel.

Høstens og agerbrugets gudinde har sin naturlige placering her i midten af det store rektangulære område på Korporationernes Plads. Omkring templet ses en række baser for statuer af prominente indbyggere i Ostia. Alle har fine inskriptioner på latin, der hædrer den pågældende person. De bedste af statuerne kan ses i museet.

7. Korporationernes plads.

Også kendt som Laugenes Plads, er ét af de mest interessante steder i Ostia. Hér havde byens mange forskellige håndværkslaug deres kontorer sammen med handelsfolk, købmænd og skibsredere, såvel lokale som repræsentanter for Roms oversøiske provinser. I alt 70 forskellige kontorer og forretninger ligger snorlige på række rundt om den rektangulære plads. Ud for de enkelte kontorer kan ses de dejligste mosaikker, hvor hvert enkelt firma har nedfældet sit ”logo” i fortovet. Overalt boltrer delfiner og andre havdyr sig med elefanter for købmænd i Libyen, Egypten og Karthago, korn-både fra Narbonne i Sydfrankrig, trælast-både fra Spanien o.m.a. En række af inskriptioner fortæller om de varierede tilbud af serviceydelser: Her er told- og klareringskontorer, skibsmæglere, skibsbyggere, tømrere, snedkere, samt kontorer for lager- og havnearbejdere m.m. Kort sagt, ethvert kommercielt behov kunne tilfredsstilles på dette travle handelscentrum i byen.

8. Apuleius hus.

Hér finder vi et af de i Ostia sjældne pompejanske huse, et såkaldt Domus, eller villa med atriumgård og sidebygninger med fine mosaikker. Foran villaen, ud mod hovedgaden, ligger en meget velbevaret Mithra-helligdom med fine vægmosaikker og kopier af de oprindelige vægrelieffer med inskriptioner, der fremstillinger scener fra Mitras-dyrkelsen. Dele af fronten af helligdommen har også rummet senere små templer for bl.a. Venus, Fortuna og Jupiter.

9. Fortuna Annonarias hus.

På den modsatte side af hovedgaden kommer man ned til Edificio Augustales, de romerske præsters hovedkvarter, derefter en fin gammel bygning med 4 doriske søjler, kaldet det republikanske hus, inden man kommer til Fortuna Annonarias hus med de dejligste mosaikker og en pompejansk atriumgård og en omkransende indre have med et fint nymfe-badehus.

10. Mølleværksteder.

Hér ses et større mølleanlæg med en række store mølle- og kværnesten, hvor kornet er blevet malet på klassisk vis med trækkraft fra dyr. Derudover er der tilknyttet butikker med bageovne. Der findes flere af denne type mølleanlæg i byen, oftest i forbindelse med lagerbygninger, Horrea.

11. Forum termer.

Disse kejsertidsbade stammer fra det 2. årh.. Flere søjler o en række mosaikker har overlevet i koldvandsbadet samt i en række rum, der har været opvarmet ved cirkulerende varm luft. På nordsiden finder man et interessant off. toilet, Forica, hvor alle 20 sæder er smukt bevaret og placeret fint på række, som det var skik i antikken.

12. Triclinius-huset.

På hjørnet af Forumpladsen og Decumanus hovedgaden ligger det såkaldte Casa dei Triclini, der har navn efter de spisebænke som er placeret i 3 af rummene, og hvor man liggende indtog måltiderne. Derudover er der bevaret flere fine vægbeklædninger i flerfarvet marmor.

13. Værtshusholderens hus.

Hér finder vi det fineste spisehus med bar, Thermopolium, som man, bortset fra materialerne, lige så godt kunne finde inde i det moderne Rom. Her finder man både bar og bænke, en opsats til at placere maden på, som det kendes fra en moderne antipasta-buffet, knagerække til overtøj, de fineste mosaikker og vægmalerier med billeder af frugt og grøntsager samt den dejligste gårdhave med fontæne for udendørs servering. Et af de mest interessante og velbevarede fund i Ostia.

14. Dianas hus.

Denne bygning er i flere etager med butikker ud mod gaden og værelser med vinduer og balkon på 1. sal. Huset har navn efter et fint Diana relief i atriumgården, hvor der også er rester af en fontæne. Bagerst i huset er der indrettet en helligdom for dyrkelsen af den persiske gud Mithra. I flere af værelserne ses også fine fragmenter af freskomalerier. Over for Dianas Hus ses et rundt marmor-alter, viet til kvarterets Lares, de for romerne så vigtige husguder.

15. Museum.

De fineste fund fra Ostia Antica er her samlet i 12 afdelinger. Entréen til udgravningerne dækker også indgangen til museet, som man endelig ikke må snyde sig selv for. Museet er tidsopdelt, så det er let at følge udviklingen i Ostia Anticas historie. Hér er eksempler på den fineste pottemagerkunst, brugsting og smykker, de dejligste vægmalerier og især fin fine kejsertids statuer og buster. En del af udstillingen rummer også en fin fremstilling af alle de forskellige religioner der dyrkedes samtidigt i Ostia.

16. Capitolium.

I nordenden af byens Forum ses et klassisk romersk kejsertidstempel med 6 søjler der har båret porticoen foran tempelbygningen. En flot trappe leder op til templet. Som i Rom var dette, byens vigtigste helligdom, viet til Juno, Minerva og Jupiter. I området for tempelbygningen ses de baser, der har båret statuerne af de 3 guder.

17. Forum.

Den centrale offentlige plads i byen, omkring hvilken man har de væsentligste bygninger: senatsbygning, handelsbygning, indkøbstorv, termer og templer for de vigtigste guder.

18. Tempel for Roma og Augustus.

Dette tempel har dannet modvægt mod Jupiter-templet i den modsatte ende af Forum, og er bygget i næsten identisk stil, dog med 2 sidetrapper op til templets hovedbygning, der også haft en 6-søjlers båren forbygning. I tempelområdet er placeret en statue af gudinden Roma som den sejrende Victoria i skøn forening med dyrkelsen af kejser August som sejrende gud.

19. Tempio-basilika.

Hér ses en basilikabygning med et rundtempel for enden. Basilikaen blev brugt til juridiske forretninger og retssager, og havde ud mod Forum en kolonnade med smukt udførte billedrelieffer, hvoraf flere er bevaret. Rundtemplet Augusteum, var viet til dyrkelsen af kejseren som gud og rummer hele vejen rundt nicher, hvor man må forestille sig at de udvalgte kejser-guder har haft plads. I hjørnet af bygningen ses rester af en vindeltrappe, der har ført op til templets kuppel. Nord for basilikaen ses senatsbygningen, Curia. Navneinskriptionerne på væggen er lister over augustales, præster, der havde ansvar for dyrkelsen af kejseren som gud.

20. Handels- og lagerhus.

Man ved ikke hvilke varer der har været handlet og lagret her. Komplekset består af 2 store kollonadegange, skilt af en passage, omkring 2 rektangulære atriumgårde med butikker ud mod gården og 28 lagerlokaler liggende bagved. Over dørene ses åbninger for lys og ventilation.

21. Amor og Psykes hus.

Dette smukke hus stammer fra sen kejsertid og har taget sit navn efter den lille charmerende statue af Amor og Psyke, der blev fundet på stedet, og som nu befinder sit på museet. En kopi er opstillet i huset, der i øvrigt rummer flere rum med meget smukke mosaikgulve med geometriske figurer, et toilet (huset havde indlagt vand) og en atrium-gårdhave med en smuk nymfebygning.

22. Kristen basilika.

Dette bygningskompleks og dets anvendelse har forskerne været stærkt uenige om. Bygningerne stammer fra sen kejsertid, og inskriptioner vidner om, at bygningerne har tjent et kristent formål. Hvor man tidligere mente, at det var en tidlig kristen basilika, hælder de fleste nu til, at det har været et stort beboelseshus, der var indrettet som herberg for pilgrimme til Ostia – og Rom. Umiddelbart ved siden af basilikabygningen ligger et termeanlæg med en noget ødelagt men stadig fin gulvmosaik med havmonstre og andet maritimt dyreliv.

23. Trajans skole.

Dette er et misvisende navn for stedet, eftersom det har været hovedsædet for én af de store laugsforsamlinger i byen. Efter inskriptioner at dømme enten Fabri Navales, skibstømrerne, der havde et tempel i nærheden, eller Navicularii Ostienses, fragtskibs-rederne. Stedet har fået navn efter den Trajan-statue der blev fundet i ét af rummene og som nu befinder sig på museet sammen med flere andre statuer sammesteds fra. Det er et overordentlig stort kompleks med en atriumgård på 20x36 m. og et langt smalt fontænebassin i midten. Interessant er et lille 4-sæders fælles toilet, hvor der sikkert har kunnet slås en god handel af.

24. Porta Marina.

Dette var Byens port mod syd og ud mod havet. Spor og huller efter de oprindelige trædøre kan ses på siderne, men den oprindelige port fra republikansk tid blev nedrevet i tidlig kejsertid og erstattet af en portåbning i marmor, der senere blev udvidet med et værtshus på den ene side.

25. Fulminatas hus.

Lynnedslagets hus, således kaldet, da lynet på et tidspunkt er slået ned i huset. Landlig villa i pompejansk stil, beliggende midt i det grønneste Ostia lige syd for Porta Marina ud mod kysten. Stedet har bl.a. et fint bevaret 3-personers toilet.

26. Maritime termer.

Nogle af de fineste gulvmosaikker er her bevaret i en mangfoldig allegorisk blanding af havvæsener, badenymfer, vandguder og smukke geometriske eller blomsteragtige mønstre, fordelt på de klassiske rum, som en romerske terme bestod af: Forskellige tempererede bade, massagerum, dampbade m.m.. Dele af det underjordiske opvarmningsanlæg, en tidlig form for centralvarme kan beses.

27. De 7 vise mænds termer.

Termerne har fået navn efter de 7 mandsfigurer der er malet på væggen, og på græsk hver udstyret med et navn og en satirisk tekst om et sundt liv. I den centrale runde badehal ses en meget smuk mosaik samt et vægmaleri af Venus.

28. Hvedeafvejernes tempel.

Dette tempel ligger lige ved siden af kornafvejernes laugshus. Der er ikke meget at se af templet, som har været i standard romersk Ostia-udgave, men sådanne templer lå ved hvert af de mange laugshuse der fandtes i Ostia.

29. Mithras termer.

Termerne stammer fra Trajans tid med senere tilbygninger. Termerne skiller sig ud ved et meget avanceret opvarmningssystem og vandpumpeanlæg, der stadig kan ses med godt udbytte. Ved hjælp af 2 store vandhjul, der tilsammen kunne hæve 2000 l vand i timen op i 1. sals højde, hvorfra det kunne fordeles via varmekanaler til de forskellige tempererede bade. Ved siden af termerne var et off. urinal, hvor urinen gennem blyrør blev ført til et underjordisk vaskeri og garveri. Termerne rummede også en stor Mithras helligdom med en fin statue af Mithra i kamp med tyren. Denne står i dag i kopi i termerne, originalen kan ses i museet. Helligdommen blev i sen kejsertid ødelagt og en kristen menighed byggede en lille kirke på stedet, hvad flere inskriptioner vidner om. I denne periode var badene ude af drift og man mener af varmvandsbadet blev brugt som en lidt større døbefond end vi kender det i dag.

30. Bacchus og Serapis hus.

2 bygninger der hører sammen. Bacchus hus har fået navnet efter en fin mosaik der fremstiller Bacchus og Ariadne og Pan og Eros i kamp som symbol på kærligheden og kødets lyst.  En Silen-figur optræder som kampleder og præmierne til vinderen er placeret på et bord. Ellers er man lidt i tvivl om stedets anvendelse, da bygningerne har ligget meget tæt og omfatter både butikker, værtshuse, barer og lejligheder. Lige i forlængelse af denne bebyggelse ligger Serapius hus, der omfatter et tempel indviet til den egyptiske gud Serapis og den romerske gud Jupiter. Foran templet har ligget en atriumgård og bagved sandsynligvis en banketsal for de præster der var knyttet til stedet. Flere gode mosaikker af både, delfiner, blomster, teatermasker og fugle er bevaret i komplekset.