|
Kirkens historie:
Kirken opført
422 af en illyrisk præst ved navn Peter over den oprindelige
titulus, hvor kvinden Sabina havde lidt martyrdøden i 114.
Kirken blev
restaureret i 8/ 9. årh.. I 1218 blev kirken overdraget til
dominikanerne.
Grundlæggeren
af ordenen, San Dominicus boede i det tilhørende kloster,
ligesom også Thomas Aquinas gjorde på et tidspunkt.
Kirken fik
en del tilføjelser under renæssancen og barokken, men disse
blev fjernet igen i det 20. årh., så kirken igen fik sit
oprindelige, rene og meget smukke udseende.
Den
originale frontdør fra ca. 450 i udskåret cedertræ kan ses i
arkaden foran klosteret. 10 af de oprindelige 28 felter mangler,
men de bevarede felter viser enestående udsnit af tidlig
kristen kunst, bl.a. den første fremstilling af korsfæstelsen.
Over for døren
afslører et kik gennem et hul det appelsintræ der er avlet på
det oprindelige træ, plantet af San Domenikus.
Under et
gitter i gulvet ses udgravningerne af ét af de oprindelige
antikke titulus-huse.
Kirkens
indre fremtræder meget lys p.g.a. de store vinduer, der var
fremherskende i tidlig og middelalderlig kristne bygninger.
Mange
romerske kirker har fået formindsket deres vinduer, da man anså
det mindre lys som værende en forudsætning for ro og meditativ
bøn.
De
oprindelige mosaikker i apsis og kor er gået tabt og er blevet
erstattet af freskoer fra det 16. årh., sandsynligvis med de
samme motiver som den oprindelige mosaik.
Kirkens
smukke søjler er antikke og står helt efter bogen, nemlig den
antikke Vitruvius om arkitektur: Højden på søjlerne er 9 ½
gang deres diameter og afstanden mellem søjlerne er 5 gange
deres diameter.
Restaureret
cosmatisk kor, bispetrone og prædikestole er fra det 9. årh..
Askeonsdag celebrerer paven messen i Santa Sabina.
Ved
henvendelse om adgang til klostret er der kun adgang for mænd.
PK
|
