Til hovedsiden

Versione Italiana

Mysteriet om muren i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Hvor ligger muren?

Mange har sikkert set den klassiske og meget romantiske film ”Prinsessen holder fridag” fra 1953 med Audrey Hepburn og Gregory Peck i hovedrollerne. 

På engelsk hedder filmen ”Roman Holiday” og i modsætning til den danske titel, så spejler denne titel, at filmen foregår i Rom.

På internettet findes et hav af sider, hvor man har prøvet at opspore de steder i Rom, hvor filmen er optaget. Og som vanligt er der mange steder i Rom, der - trods tidens tand - er let genkendelige.

I filmen ser man en scene, hvor Gregory Peck er på rundtur i Rom og viser prinsessen forskellige mere eller mindre berømte steder. 

På et tidspunkt stopper de op ved en mur der er overhængt med små stenplader med forskellige indskrifter, kaldet ”De gode ønskers Mur”, hvor folk, der har fået et ønske opfyldt” har sat en lille takketavle op. 

I filmen relateres der til, at den første tavle er sat op af en familie der søgte ly ved muren og overlevede et flybombardement under krigen.

Her på Rom-guide.dk fik vi med henvisning til filmen et spørgsmål om hvor denne mur er beliggende. Det satte mere end almindelige grå hår i hovedet på redaktionen, men efter et intensivt detektivarbejde har vi fundet svaret:

Lad os starte med et billede af muren fra filmen.

Det fremgår tydeligt af filmen, at muren må være en del af Den aurelianske Bymur, men hvor? Eksisterede ”Ønskemuren” stadigvæk, eller er den forsvundet?

Vi blev hurtigt enige om, at hvis den havde eksisteret, så måtte det være i San Lorenzo-kvarteret, beliggende øst for Termini-stationen, som var det eneste område der under krigen blev ramt af bomber i efteråret 1943, hvor- under den urgamle valfartskirke, San Lorenzo fuori Le Mura, blev lagt i ruiner. 

Ingen af de autoriserede og bedre bøger om Rom nævner imidlertid noget om denne mur og søgning på internettet gav heller ikke umiddelbart noget svar. 

Lidt yderligere billedsøgning på mure i Rom gav imidlertid dette billede, og i første omgang troede vi ”Aha – der har vi svaret”, da vi fik dette billede frem fra Piazzale Brazile ved Porta Pinciana i det nordlige Rom over for Borghese-parken:

Men det gav ikke noget svar på om muren stadigvæk eksisterede, for billedet var mildest talt af ældre dato, og man skulle jo så tro, at hvis muren stadig eksisterede, så måtte der findes et nyere billede, især når man tænker på de utallige billeder fra Rom, som florerer på nettet.

Et nærmere studie af den hjemmeside, hvor vi havde fundet billedet, gav imidlertid svaret, da vi blev opmærksomme på, at billedet udtrykkeligt ikke var et billede af den ”berømte” mur, men blot var et lignende billede hentet fra en gammel illustreret bog om Rom.

Længere fremme i teksten kunne vi se disse billeder af den rigtige mur:

Muren var beliggende i Via del Policlinico, og man kan stadig se hullerne i muren fra de mange plaketter samt aftegningen af et Madonna-billede.

Via del Policlinico ligger netop op til bymuren og er be- liggende i San Lorenzo-kvarteret.

Så det kom jo til sidst til at stemme ganske fint overens med vores første antagelse om beliggenhed i forhold til de omtalte bombardementer af Rom under krigen.

Vi har dog fortsat ingen forklaring på, hvornår og hvorfor udsmykningen af muren er forsvundet.

Hvis nogen af de mange læsere på Rom-guide.dk kan bidrage til opklaringen af dette sidste spørgsmål, så vil vi med glæde modtage eventuelle bidrag.

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk