Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Santuario della Madonna del Divino Amore

Via Ardeatina.

Ved porthuset til Castel di Leva, lige syd for Rom, blev en pilgrim i 1740 reddet fra et angreb af vilde hunde ved Jomfru Marias mellemkomst. Dette mirakel skabte opmærksomhed om stedet og man byggede et kapel til Jomfru Marias ære og overførte det middelalderlige og mirakuløse billede af Madonna med Barnet fra porthuset til kapellet.

Under 2. verdenskrig drog pave Pius XII ofte ud til kapellet for at bede til Jomfruen om, at Rom ville blive sparet for krigens ødelæggelser. En bøn der stort set gik i opfyldelse.

I 1999 indviede pave Johannes Paul II kapellet med en meget kostbar nyindramning af Maria-billedet over altret. Mosaikkerne i apsissiden er moderne og viser Kristus i midten og miraklet til venstre. I krypten under kirken ligger ægteparret Luigi og Maria Corsini Beltrame Quattrocchi begravet. Han døde i 1951 og hun i 1965. De blev som det første ægtepar nogensinde saliggjort af pave Johannes Paul II ved en ceremoni i 2001 efter et langt fælles liv, hvor de havde ydet en omfattende og fortjenstfuld indsats for syge og fattige mennesker, og under 2. verdenskrig havde de hjulpet med at skjule et stort antal modstandsfolk.

Bag kapellet fører en trappe ned til det sted, hvor miraklet fandt sted i 1740.

I Jubelåret 2000 lod pave Johannes Paul II dette kapel erstatte kirken San Sebastiano som én af de 7 valfartskirker i Rom.  

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk