Rom-guide.dk - Tidslinie

Efter overleveringen Romulus grundlæggelse af Rom

Pontifex Maximus embedet skabes. Kejsersnit ved fødsel dokumenteret i Rom

Etruskerne har herredømmet i Rom. Etruskisk stil og sprog viser græsk indflydelse

De første forsvarsværker opføres omkring byen. Den første bro over Tiberen

Starten til det senere Circus Maximus anlægges. Nabobyerne til Rom erobres

Forumområdet afvandes ved Cloaca Maximas anlæg. Jupiter tempel på Forum

Politisk social struktur indføres i Rom, baseret på formue og jordbesiddelse

Quirinal-, Viminal- og Esquilinhøjene indlemmes som del af byen Rom

Capitolhøjen udjævnes, nivelleres og befæstes som den centrale del af byen

Det første Jupiter tempel opføres som romernes hovedtempel på Capitolhøjen

Lucius Brutus fordriver etruskerne fra Rom. Første traktat indgås med Karthago

Magten ligger hos patricier-adelen, plebejerne (folket) står uden for indflydelse

Rom styrkes, da etruskerne lider nederlag ved Aricica i Albanerbjergene

Templet for Saturn opføres på Forum Romanum mellem Capitol- og Palatinhøjene

Templet for Castor and Pollux opføres på Forum Romanum

De 12 tavlers lov, republikkens første forfatning, og forlægget for romerretten

Romerne erobrer etruskernes vigtige by Veii. Der indføres betaling af hæren

Rom invaderes af keltiske gallere og lider voldsom skade

Den anden og større servianske bymur anlægges. Rester kan ses ved Termini

Den Licinianske Lov vedtages: En af de 2 konsuler skal være plebejer

Rom besejrer etruskerne. Den første plebejiske censor vælges

Rom nu den førende magt blandt de italiske stater. Handelstraktat med Karthago

Rom kommer byen Capua til hjælp og fører krig i Syditalien mod Samniterne

Via Appia anlægges af Appius Claudius sammen med Roms første akvædukt

Rom territoriale indflydelse strækker sig nu helt ned til Calabrien i Syditalien

De første romerske sølvmønter, denaren, præges. 1 denar = 10 as

Den første puniske krig (264 - 241). Romerne kommer grækerne til hjælp i

Syditalien. Korsika, Sardinien og Sicilien erobres. Den første flåde bygges

Norditalien og Det cisalpinske Gallien erobres af Rom

Via Flaminia anlægges fra Rom og ud til Adriaterhavet

Det forbydes senatorer at beskæftige sig med handel

Den anden puniske krig (219 - 202) bryder ud mellem Rom og Karthago

Hannibal besejrer romerne ved Cannæe (Umbrien) i Mellemitalien

Frugtbarhedskulten for Magna Mater indføres i Rom

Karthago bliver slået af Scipio i slaget ved Zama i Karthago

Den anden Makedonske krig starter. Spanien romersk provins

Templet for Juno opføres på Kapitolhøjen

Bacchus-fester så omfattende, at de forstyrrer byens orden, og de forbydes

Marcus Aemilius Lepidus både censor, leder af senatet og Pontifex Maximus

Via Cassia anlægges over Ponte Milvio mod nord. Den tredje makedonske Krig

Grækenland (Makedonien) underlægges Rom

Den tredje puniske krig (149 - 146). Cato den Ældre dør

Efter slaget ved Pydna har Rom herredømmet over Makedonien

Byen Karthago ødelægges totalt og provinsen Africa oprettes

Provinsen Asia oprettes. Tiberius Gracchus folketribun: Lov om landreformer

Oprør i Rom med yderligere krav om landreformer

Gaius Gracchus myrdes og over 3000 af hans tilhængere henrettes

Gracchus-brødrenes kommissionen for landreformer nedlægges

Krig mod teutonerne og cimbrerne i Norditalien og Gallien (Sydfrankrig)

Kong Jugurtha af Numidien i Afrika erklærer krig mod Rom

Marius konsul for første gang ud af i alt 7 gange

Marcus Tullius Cicero og Gnæus Pompejus fødes

Teutoner og Cimbrer besejres af Marius i Sydfrankrig. Slaveopstand i Syditalien

. De første hospitaler oprettes i Rom. Julius Caesar fødes

Cyrene overdrages testamentarisk fra kongen til Rom. Digteren Lucrets fødes

753

715

700

640

615

600

580

565

534

510

509

508

505

498

484

450

396

390

380

367

351

348

343

312

326

268

264

222

220

219

216

205

202

200

197

186

179

171

168

149

148

146

133

122

121

119

113

112

107

106

101

100

Kongetiden

Kong Numa Pompilius. Året inddeles i 12 måneder

Kong Tullus Hostilius

Kong Ancus Marcius. Havnebyen Ostia anlægges

Kong Tarquinius Priscus. Rom etruskisk bystat

Kremering den antikke begravelsesform i Rom

Kong Servius Tullius

Den første servianske bymur anlægges

Kong Tarquinius Superbus

Kong Tarquinius fordrives fra Rom

Den romerske Republik

Embedet som Pontifex Maximus skabes

De første 2 konsuler vælges i Rom

Den første plebejiske folketribun vælges

Forum Romanum nu det politiske centrum i Rom

Bag forfatningen stod et folkeligt oprør

Marcus Furius Camillus udnævnes til diktator i 5 år

Marcus Furius Camillus driver gallerne på flugt

Byen Tusculum erobres af romerne

Rom underlægger sig Latium (det moderne Lazio)

Roms indbyggertal anslået til 30.000

Rom og Karthago indgår en handelstraktat

Den første samnitiske krig

Romerne besejrer Samniterne

Den anden samnitiske krig

Roms indbyggertal anslået til 100.000

De første gladiatorkampe finder sted i Rom

Kong Pyrrhus lider nederlag til romerne

Marcus Claudius Marcellus øverste hærfører

Hannibal øverstbefalende for Karthagos hær

Scipio Africanus øverstbefalende for Rom i krigen

Aemilius Paulus og Terentius Varro konsuler

Publius Cornelius Scipio konsul

Scipio Africanus Major vælges som konsul

Karthago klientstat til Rom efter nederlaget

Gallerne lider nederlag til Rom ved Cremona

Philip V af Makedonien lider nederlag til Rom

Senatet tillader dog fester under private former

Basilica Aemilia bygges på Forum Romanum

2 plebejiske konsuler valgt for første gang

Kong Perseus lider nederlag til Rom ved Pydna

Krig mellem Rom og Lusitanerne i Spanien

Romerne belejrer Karthago

Makedonien oprettes som provins

Tiberius Gracchus myrdes af senatspartiet

Gaius Gracchus folketribun for anden gang

Romerne går ind i Det transalpinske Gallien

Marius vælges til folketribun

Marius reformerer den romerske hær

Krigen varer frem til 106

Marius og Sulla invaderer Numidien i Nordafrika

Marius og Sulla besejrer Jugurtha

Roms indbyggertal anslået til 500.000

Marius konsul for 6. gang og slår oprør ned i Rom

Marius drager til Lilleasien med en romersk hær

Forbundsfællekrigen mellem Rom og de italiske bystater

Romerne lider alvorligt nederlag mod Mithridates, konge af Pontus i Lilleasien

Marius and Cinna gør oprør. Sulla overkommando i Asien. Cinna vælges til konsul

Marius dør. Sulla sejrrig i krigen mod Mithridates. Cinna konsul men myrdes i 84

Pompeius slår oprør ned på Sicilien og i Spanien; Caesar allieret med Sulla

Ciceros holder sin første tale. Gallia Cisalpina oprettes som provins

Marcus Aemilius Lepidus vælges som konsul og indfører et mere roligt styre

Bithynia tilfalder Rom og Cyrene oprettes som selvstændig provins

Spartacus’ slaveoprør bliver knust af Pompeius og Crassus

Digteren Virgil, politikeren og velgøreren Maecenas og Cleopatra fødes

Pompeius genopretter freden i provinserne Syrien og Armenien

Pompeius rydder Middelhavet for pirater og overtager kommandoen i øst

Pompeius får overkommandoen i krigen mod Mithridates

Kreta, Pontus, Syria, Cilicia og Bithynia oprettes som provinser

Octavian og Marcus Agrippa fødes. Rom erobrer Jerusalem i Judæa

Den stadig eksisterende Ponte Fabricio mellem Tiberøen og Rom opføres

I retssagen mod Catilina får Cicero ham dødsdømt af senatet

Første triumvirat mellem Pompeius, Crassus og Julius Caesar

Cicero landsforvises. Caesar besejrer Helvetierne i Gallerkrigen

Cicero hjemkaldes fra eksil. Flere nye sejre til Caesar i gallerkrigene

Det først kendte solur i Rom bygges på Marsmarken. Triumviratet fornys i Lucca

Pompeius Teater bygges. Caesar invaderer Brittanien første gang

Basilica Julia bygges på Forum. Caesar invaderer Brittanien anden gang

Caesar går over Rhinen og ind i Germanien. Gallerføreren Vercingetorix gør oprør

Den første Curia-bygning brænder. Lovforslag mod Caesars magtbeføjelser vedtages i senatet. Caesar besejrer Vercingetorix i Slaget ved Alesia i Gallien

Pompeius forlanger, at Caesar nedlægger sin krigskommando

Caesar krydser Rubicon og går mod Rom, hvor han udnævnes til Dictator

Pompeius taber slaget ved Pharsalos; han myrdes kort efter i Egypten

Caesar installerer sin elskerinde, Cleopatra, som dronning i Egypten

Caesars Forum Julium og templet for Den sejrende Venus, Venus Genetrix, indviet

Pompeius sønner lider nederlag ved Thapsus i Afrika

Den julianske kalender indføres. Caesar udvider antallet af medlemmer i Senatet

Caesar myrdes den 15. marts i Pompeius Teater i nærheden af det nuværende

Campo dei Fiori af en gruppe senatorer, anført af Brutus og Cassius

Andet triumvirat mellem Marcus Antonius, Octavian and Lepidus

I slaget ved Philippi lider caesarmorderne Brutus og Cassius nederlag

Octavian besejrer Lucius Antonius, Marcus broder, i slaget ved Perugia

Octavian bliver gift med Livia. Jerusalem erobres fra Partherne

Antonius lider nederlag i Parthien og returnerer til Cleopatra i Egypten

Octavian og Marcus Agrippa besejrer Antonius og Cleopatra i søslaget ved Actium

Antonius og Cleopatra begår selvmord og Egypten underlægges Rom

Octavians indtog i Rom i triumf; han er nu uden rivaler og eneherskende i Rom

Dørene på Janus Templet på Forum lukkes som tegn på fred i romerriget

Det senere Mausoleum for Augustus påbegyndes på Marsmarken

Senatet genopbygges sammen med mange tempelbygninger på Forum

Octavian tildeles titlen Augustus (Den ophøjede)

Augustus udnævnes som den første kejser under navnet:

Caesar Augustus. Marcus Agrippa bygger det første Pantheon

Marcus Agrippa lader sig skille og gifter sig med Julia, datter af Augustus

Hele Spanien underlægges Rom. Digteren Vergil dør

Digteren Horats på højden af sin forfatterkarriere og yndling af Augustus

Gallien invaderes af Germanere. Augustus gør Trier til germansk hovedstad

Ara Pacis, Augustus fredsalter, påbegyndes som mindesmærke for Augustus

fredsskabende politik. Sestius-pyramiden ved Porta S. Paolo opføres

Borgerskab tildeles alle italiske borgere i 88

Sulla invaderer Rom og tager magten

Den fremragende digter Catullus fødes

Den romerske historiker Sallust fødes

Sulla slår samnitisk opstand ned i Italien

Sulla konsul frem til år 80

Sulla dør. Kamp mod pirater i Middelhavet

Mithridates slår en romersk hær ved Cyzicus

Pompeius og Crassus vælges som konsuler

Pompeius og Crassus får magten i Rom

Caesar udnævnes til kvæstor i Spanien

Roms havneby Ostia angribes af pirater

Cicero vælges til konsul, Caesar vælges til

Pontifex Maximus. Catilinas sammensværgelse

mislykkes og den slås hårdt ned. Mithridates dør

Pompejus vender tilbage til Rom efter den

vellykkede krigskampagne og opløser sin hær

Julius Caesar vælges til konsul første gang

Cypern underlægges Rom. Livia fødes

Folkeligt oprør i Rom der dog nedkæmpes hurtigt

Caesar støder frem til den franske kanalkyst

Pompejus og Crassus konsuler

Den romerske digter Catullus dør

Crassus bliver dræbt i Lilleasien

Pompeius vælges som eneste konsul

Cicero udpeges som guvernør i Kilikien

Hele Gallien under romersk kontrol

Borgerkrigen starter; Pompeius flygter fra Rom

Caesar vælges som konsul for 5 år

Marcus Antonius slutter sig til Caesar

Cleopatra ankommer til Rom

Den galliske fører Vercingetorix henrettes i Rom

Julius Caesar diktator for livstid

Roms indbyggertal anslået til 1.000.000

Acqua Marcia akvædukten anlægges

Cicero går mod Antonius og henrettes på Forum

Brutus og Cassius begår selvmord

Marcus Antonius tager til Egypten med Cleopatra

Herodes den Store konge i Judæa

Octavian bryder med Lepidus

Egypten under fuld romersk kontrol

Octavian konsul for fjerde gang

Octavian konsul femte gang og tildeles af senatet ærestitlen Imperator. Vergils ”Æneiden” skrives

Octavian konsul for sjette gang sammen med

sin senere svigersøn, Marcus Agrippa. Store

landtildelinger gives til hærens veteraner

Romersk kejsertid

Augustus påbegynder en reform af hæren

Gallien og Germanien bliver del af imperiet

Agrippa fuldender Acqua Virgo akvædukten

Horats hymne ”Carmen Saeculare” udkommer

Noricum (Østrig/ Slovenien) underlægges Rom

Augsburg og Wien gøres til romerske grænsebyer

Augustus udnævnes til Pontifex Maximus

Augustus svigersøn og Pantheons skaber, Marcus Agrippa, dør

Marcellusteatret bygges. Augustus stedsøn, Drusus, slår germansk oprør ned

Augustus rejser en obelisk på Marsmarken. Den senere kejser Claudius fødes

Basilica Julia genopbygges efter brand. Drusus dør i Germanien

Horats og mæcenen Maecenas dør. Tiberius får overkommandoen i Germanien

Lucius og Gaius Caesar dør i Massilia. Tiberius hjemkaldes fra Germanien

Augustus forum anlægges, han får ærestitlen Pater Patriae, Landsfader

Vitruvius 10 bøger om den antikke arkitektur ”De architectura” (se år 1414)

Augustus adopterer Livias søn Tiberius. Gaius Caesar, søn af Agrippa, dør

Castor and Pollux templet på Forum genopbygges efter brand

Ovid landsforvises til Det sorte Hav og dør i år 18 i udlændighed

Tiberius får igen overkommandoen over Rhin-hæren i Germanien

Augustus dør og guddommeliggøres. Tiberius efterfølger ham

Historikeren Livius dør; forfatter til Roms historie i 142 bøger: Ab urbe condita

Germanicus, broder til den senere kejser Claudius, dør efter forgiftning

Sejanus bliver kommandant for Prætorianergarden i Rom

Tiberius trækker sig tilbage til øen Capri. Sejanus har den reelle magt i Rom

Livia dør. Agrippina (den ældre) og hendes søn Nero landsforvises

Tiberius tilbage i Rom, hvor Sejanus henrettes. Glasblæserkunsten kommer til Rom

Efter den gængse overlevering året for korsfæstelsen af Jesus

Caligula på kollisionskurs med senatet over sin egen guddommeliggørelse

Drusilla dør. Claudius bliver gift med Messalina

Prætorianergarden myrder Caligula. Den romerske digter Martial fødes

Apostlen Peter kommer efter overleveringen til Rom

Claudius erobrer Brittanien og grundlægger Londinium, det moderne London

Messalina henrettes. Claudius bliver gift med Agrippina (den yngre)

Porta Maggiore indbygges i anlæggelsen af akvædukten Claudia

Nero bliver gift med Octavia og udses som Claudius efterfølger

Claudius giftmyrdes af sin hustru Agrippina

Apostlen Paulus i Rom. Provinsen Trakien oprettes

Digteren Petronius satiriserer i ”Satyricon” over det vellystige romerske liv

Nero lader sin kone, Octavia, henrette. Hans styre udvikler sig til ren terror

Storbrand lægger større dele af Rom øde. De første forfølgelser af kristne

Neros gyldne Hus anlægges. Filosoffen Seneca dør

Jøderne gør oprør i Judæa og indtager Jerusalem og Masada-fæstningen

Sardinien bliver romersk provins. Nye byplaner i Rom efter branden i 64

Nero begår selvmord. De 4 kejseres år: Galba, Otho, Vitellius og Vespasian

Titus belejrer og erobrer Jerusalem og ødelægger jødernes tempel:

Pagtens Ark og Den syvarmede Lysestage bringes til Rom i triumf

Romerne belejrer Masada i Judæa. Anlæggelsen af Colosseum begynder

Romerne udvider herredømmet i Brittanien og Wales annekteres

Provinsen Brittanien oprettes op til den skotske grænse

Herculaneum og Pompeji ødelægges ved Vesuvs udbrud

Titus indvier Colosseum med spil og gladiatorkampe der varer i 100 dage

Domitian ny kejser. Titus triumfbue opføres på Forum Romanum

Rom mister en hel hær og lider nederlag i krigen mod Dakerne

Quintilian skriver sit store værk om talekunsten, Institutio Oratoria

Colonia Agrippinensis, Köln, bliver hovedstad i provinsen Øvre Germanien

Domitians styre udvikler sig til et rent terrorregimente

Domitian myrdes og lovlige tilstande genindføres i Rom, Nerva vælges til ny kejser

Sextus Julius Frontinus skriver sin berømte bog om Roms vandsystem

Anlæggelsen af Trajans Forum, Basilica Ulpia og Trajansøjlen begynder

Romerne tager glasspejle i brug i stedet for de tidligere metalspejle

Anlæggelsen af Trajans Markeder påbegyndes. Den romerske hær: 300.000

Den første dakiske krig bryder ud og Trajan besejrer kong Decebalus

100

101

Argentoratum (Strasbourg) grundlægges

Heftige stridigheder overalt i Germanien

Romerne bygger bro over Rhinen ved Bonn

Augustus fredsalter Ara Pacis indvies

Rom mister 3 legioner i den germanske krig

Ovids ”Ars amatoria” – om kærlighedskunsten

Prætorianergarden får permanent status i Rom

Silkestoffer kommer første gang til Rom fra Østen

Tiberius adopterer Germanicus, Caligulas far

Roms brandvæsen udbygges efter brand i Rom

Augustus forøger korntildelingen til de fattige

Efter overleveringen fødes apostlen Peter

Germanicus får overkommandoen i Germanien

Lægerne danner fagforbundet ”Scola medicorum”

Tiberius fordriver egypterne fra Rom

Tiberius søn, Julius Caesar Drusus, dør

Større ildebrand hærger i Rom. Pantheon rammes

I Tiberius fravær hersker Sejanus vilkårligt i Rom

Judaea bliver romersk provins

Rom rammes af spekulativ finansiel krise

Gaius Caesar, kaldet Caligula, ny kejser

Jødisk egyptisk konflikt i Alexandria

Claudius giver jøderne trosfrihed i hele riget

Claudius anlægger ny havn, Portus, i Ostia

Rom behersker nu Middelhavet totalt

Galliske adelsmænd får adgang til senatet

Roms vandkapacitet: 1 million m3 pr. dag

Claudius sikrer sig kontrol med rigets skatter

Nero, Agrippinas søn, ny kejser

Den romerske historiker Tacitus fødes

Nero lader sin mor, Agrippina, henrette

Tsunami ødelægger 200 skibe i Ostia Portus

Apostlen Peter korsfæstes i Rom

Vespasian øverstkommanderende i Judæa

Digteren Petronius tvinges til selvmord af Nero

Vespasian ny kejser. Linus vælges som ny pave

Apostlen Paulus halshugges i Rom

Kun den senere ”grædemur” står tilbage

På Titus-buen i Rom vises dette krigsbytte frem

Vespasian afsætter Syriens konge

Anacletus vælges som pave

Romerne stoppes af de skotske Caledonere

Vespasians søn Titus ny kejser

Agrippas Pantheon ødelægges igen ved brand

Mange provinsborgere optages i senatet

Germanien deles i en øvre og nedre provins

Clemens I vælges som pave

Mitra-templet under S. Clemente anlægges

Senatsbygningen, Curia, udvides og ombygges

Senatet idømmer Domitian ”Damnatio Memoriae”

Nervas Forum anlægges ved siden af Augustus’

Trajan, Nervas adoptivsøn, ny kejser

Evaristus vælges som ny pave

Roms indbyggertal anslået til 1.650.000

Efter overleveringen dør apostlen Johannes

Den anden dakiske krig bryder ud. Dakien annekteres som provins

Trajan anlægger akvædukten Acqua Paola og termeanlæg på Esquilinhøjen

Trajan anfører ekspedition mod Partherne i Persien. Trajans termer færdigbygget

Armenia, Mesopotamia, Assyria og Arabia oprettes som nye provinser

Oprør blandt egyptere og jøder i Cyrene der spreder sig til Judæa og Cypern

Den romerske historiker Tacitus dør. Kejser Trajan dør

Efter branden i år 80 bygges nyt Pantheon; Agrippas originale portico bevares

Hadrians Villa ved Tivoli anlægges. Hadrians Mur i Britannien påbegyndes

Oprør i Judæa. Hadrians mausoleum (Castel Sant’Angelo) bygges

De kendte romerske forfattere Sueton og Juvenal dør

Templet for Venus og Roma bygges på Forum Romanum. Oprør i Judæa slåes ned

Templet for Antoninus Pius og Faustina opføres på Forum Romanum

Antoninus Pius ny kejser. Senatet nægter at guddommeliggøre Hadrian

Hadrian gravlægges i sit mausoleum af Antoninus Pius

Tempel for Hadrian bygges af Antoninus Pius på Piazza di Pietra

Antoninus Pius fører krig mod Partherne og Marcomannerne

Strid blandt de kristne menigheder om datofastsættelsen af påsken

Marcus Aurelius i krig på nordgrænsen mod germanske folkegrupper

Kejserlig udsending når helt til Kina. Pesten hærger Rom frem til år 180

Marcus Aurelius ”Meditationes” om stoisk filosofi forfattes på græsk

Marcus Aurelius-søjlen rejses samme år som han dør

Ptolemæus grundlægger kartografien med sit verdenskort (Danmark er med)

Den nye kejser, Pertinax, myrdes af Prætorianergarden og

efterfølgeren, Didius Julianus, myrdes i Brittanien

Mesopotamien deles i 2 provinser på hver sin side af floden Eufrates

Triumfbue rejses på Forum Romanum for Septimius Severus

Septimius Severus dør i Brittanien og efterfølges af sine 2 sønner

Romersk borgerret tildeles stort set alle i det romerske imperium

Krig mod Germanerne og Partherne. Caracallas termer indvies

S. Maria in Trastevere bygges. Colosseum hærges af voldsom brand

Caracalla myrdes og efterfølges af Macrinus der også myrdes kort efter

Elagabalus myrdes. Alexander Severus udpeges som ny kejser

Colosseum restaureres omfattende af Alexander Severus

Talrige kampe mod oprør langs imperiets nordlige og østlige grænser

Maximus Thrax vælges til ny kejser; er konstant i felten og kommer aldrig til Rom

Balbinus og Pupienus efterfølger hinanden som kejsere i en kort periode

Rom mister provinserne Mesopotamien og Armenien til Sassaniderne

I løbet af jubilæumsåret bliver mere end 1000 gladiatorer dræbt i Colosseum

Nye og skærpede forfølgelser af kristne overalt i imperiet

Gallus ny kejser. Novantianus vælges som den første modpave

Aemilianus ny kejser, men efterfølges kort efter af Valerianus og Galienus

Fortsat talrige krige mod folkestammer langs imperiets grænser

Finansiel krise i imperiet med talrige devalueringer af mønten

Galienus indfører hærreform og søger at dæmme op for grænseuroligheder

Claudius II Goticus ny kejser; sikrer områderne ved grænsen til Donau

Den aurelianske Bymur om Rom påbegyndes; Aurelian samler hurtigt riget igen

Aurelian indfører kejserkulten, Dominus et Deus, som officiel statsreligion

Tacitus kejser, men efterfølges kort efter af Florianus og Probus

Carus, Corinus og Numerianus kejsere i kort og hurtig rækkefølge

Det romerske imperium deles i en østlig og vestlig del. Maximian medkejser

Maximian nedkæmper flere oprør langs rigets grænser til Donau

Diocletians kolossalt store termeanlæg (ved nuværende Stazione Termini) opføres

Den første S. Clemente kirke, SS. Quattro Coronati kirken og S. Pudenziana

kirken bygges, den sidste indrettet i et tidligere romersk badehus

Diocletians bade åbner. Maxentius Basilica på Forum bygges

105 109

113

114

115

117

118

125

130

135

136

138

139

140

145

155

161 166

174

180

189

193

199

203

211 212

216

217

218

222

230

235

236

238

244

247

249

251

253

254

257

260

269

270

274

275

283

284

296

298

300

306

Alexander I vælges til ny pave

Trajans Forum påbegyndes

Trajansøjlen står færdig

Trajan besejrer Partherne og afslutter krigen

Sixtus I vælges som ny pave

Hadrian, ny kejser, den 3. af de 5 gode kejsere

Hadrian slår oprør ned blandt flere senatorer

Trajans kolossale Forum står færdigt

Fattige bønder får tildelt land i Imperiet

Telesphorus vælges som ny pave

Hadrians villa i Tivoli, øst for Rom, færdiganlagt

Jupiter-tempel opføres i Jerusalem

Hyginus vælges som ny pave

Marcus Aurelius gifter sig med kejserens datter

Strid mellem de tidlige østlige- og vestlige kirker

Pius I vælges som ny pave

Anicetus vælges som ny pave

Marcus Aurelius ny kejser

Soter vælges som ny pave

Eleutherius vælges som ny pave

Sønnen Commodus ny kejser

Victor I vælges som pave, den første fra Afrika

Finansiel krise i Imperiet: Falskmøntneri dukker op mange steder. Septimius Severus ny kejser

Zephyrinus vælges som ny pave

Portico Octavia restaureres

Caracalla og Geta nye kejsere

Geta myrdes og får Damnatio Memoriae

Armenien annekteres som provins

Calixtus I vælges som ny pave

Elagabalus ny kejser

Urban I vælges som ny pave

Pontianus vælges som ny pave

Anterus vælges som ny pave

Fabianus vælges som ny pave

Gordianus vælges til ny kejser

Filippus Arabs ny kejser

Rom fejrer tusindåret for sin grundlæggelse

Decius fra Pannonien (Ungarn) ny kejser

Cornelius vælges som ny pave

Lucius I vælges som ny pave

Stefan I vælges som ny pave

Sixtus II vælges som ny pave

Dionysius vælges som ny pave

Felix I vælges som ny pave

Aurelian fra Dakien (Rumænien) ny kejser

Germanere erobrer områder ved Rhinen

Eutychianus vælges som ny pave

Gaius vælges som ny pave

Diocletian ny kejser

Marcellinus vælges som ny pave

Kristne relegeres fra den romerske hær

Roms indbyggertal anslået til 600.000

Hårde kristenforfølgelser under Diocletian

Constantin og Maxentius deler kejsermagten

Maxentius basilica indvies. Fortsat strid mellem det østlige og vestlige rige

Provinsen Spanien gør oprør mod Rom og slutter sig til Konstantinopel

Kejser Galerius udsender sit edikt om forbud mod forfølgelse af kristne

Constantin enekejser efter slaget ved Den milviske Bro nord for Rom

Constantin overdrager Lateranområdet til pave Melchiades

Roms moderkirke, Basilica di S. Giovanni in Laterano, påbegyndes

Constantins triumfbue står opført ved Colosseum. Donau-grænsen styrkes

Den første Peterskirke planlægges ved Vatikanhøjen, der nivelleres. S. Croce in Gerusalemme indbygges i palads der tilhører Helena, Constantins moder

Søndagen som hviledag indføres overalt i det romerske imperium

Constantin ligestiller den kristne kirke med andre af Imperiets religioner

Den første Peterskirke påbegyndes. S. Giovanni in Laterano indvies

Bag enighed ved Kirkemødet i Nicæa: Fornyet strid med den østromerske kirke

Constantinopel grundlægges og udpeges som romerrigets hovedstad

Konstantin generobrer Dakien som en del af Det romerske Imperium

Constantin den Store døbes som kristen på sit dødsleje

Constantin II genindsætter patriarken af Alexandria som leder af østkirken

Den første Peterskirke (Den konstantinske) indvies til apostlen

S. Maria Maggiore grundlægges efter den tidligste overlevering

Alemannerne og Frankerne besætter 40 byer langs Rhinen

Alle hedenske templer lukkes i Rom, forskellige kulter overlever i det skjulte

Pave Liberius tvinges i landflygtighed til Trakien ved Sortehavet

Den nye kejser forsøger at genindføre de hedenske religioner

Mosaikker i S. Costanza og apsismosaikken i S. Pudenziana skabes

Valens dræbes i slaget ved Adrianopel mod Visigoterne. SS Nereo e Achilleo færdig

Theodosius indfører kristendommen som den officielle statsreligion i Imperiet

På kirkemøde i Konstantinopel vil østkirken kun anerkende paven som leder i Rom

Kejser Theodosius lukker de hedenske templer overalt i riget

Totalt forud mod hedensk gudsdyrkelse i det romerske imperium

Honorius kejser. Ravenna og Constantinopel hovedstæder i det delte rige

Gladiatorskolerne underlæges kraftige restriktioner. SS Giovanni e Paolo bygges

Visigoterne og deres fører Alarik invaderer Den italienske Halvø

Den romerske general Stilicho prøver at stoppe Alarik i Norditalien

På trods af folkelig modstand forbydes gladiatorkampe i Colosseum

Romerriget opgiver Brittanien som provins. Vandaler tager magten i Spanien

Rom hærges af goterne under Alarik der plyndrer byen gennem 3 dage

Visigoterne bryder med Rom og danner kongedømmet Toulouse i Frankrig

Visigoterne udvider deres ekspansion ind i provinsen Spanien

Eulalius modpave samme år. Den oprindelige S. Vitale kirke indvies

S. Sabina kirken bygges; kirkedøren har den ældste fremstilling af korsfæstelsen

Dele af mosaikkerne i S. Maria Maggiores hovedskib skabes

Kirkefaderen Augustin dør. Anastasius I kejser i øst; Julius Nepos kejser i vest

Den nye pave, Sixtus III, indvier kirkerne S. Maria Maggiore og S. Eusebio i Rom

Leo I (den Store) ny pave. Fødselskapellet ved S. Giovanni in Laterano indvies

Rom anerkender vandalkongen Genseriks erobringer i Nordafrika

Pave Leo afværger en plyndring af Rom fra hunnerkongen Attilas side

Rom invaderes og ødelægges af Vandalerne anført af Genserik

Majorianus tvinges væk fra kejsertronen og efterfølges af Libius Severus

Goterne under Ricimer invaderer Italien og truer Rom

Rundkirken S. Stefano Rotondo bygges på Celio-højen

Rom belejres og invaderes af Germanere der forvolder store ødelæggelser i byen

Romulus Augustulus vælges som den sidste vestromerske kejser

Romulus Augustulus afsættes af Vandalerne under Odoaker

S. Stefano Rotondo, forminspireret af Opstandelseskirken i Jerusalem, indvies

Paven i diskurs med østkirken om Kristus dobbelte natur som menneske og gud

308

309

311

312

313

314

315

320

323

324

325

330

336

337

349

350

352

354

355

361

366

378

380

381

384

392

395

399

400

401

404

409

410

415

417

418

422

425

430

432

440

442

452

455

461

462

468

472

475

476

483

492

Marcellus I vælges som ny pave

Eusebius vælges som ny pave

Melchiades vælges som ny pave

Constantins triumfbue påbegyndes

Constantin styrker den kristne trosfrihed

Sylvester vælges som ny pave

Korsfæstelse forbydes som dødsstraf

25. december fastsættes som Jesus fødselsdag

Grænsen mod Rhinen forstærkes

Grænsen omkring Donau-deltaet forstærkes

Konstantin enekejser for hele riget

Gladiatorkampe forbydes, men ikke i Rom

Fortsat strid om påskedatoen kirkerne imellem

Janusbuen på Forum Boarium rejses

Marcus vælges som ny pave

Julius I vælges som ny pave

Constantin II ny kejser

Constans og Constantius medkejsere

Kejser Constans myrdes

Liberius vælges som ny pave

Constantius II kejser

Felix II vælges som modpave

Julian vælges som ny kejser

Damasus I vælges som ny pave

Valentinian og Valens kejsere

Theodosius den Store ny kejser

Den kristne trosbekendelse fælles for kirkerne

Siricius vælges som ny pave

Kejser Valentinian myrdes

Visigoterne under Alarik erklærer Rom krig

Anastasius I vælges som ny pave

Frankerne tager magten i Øvre Germanien

Innocens I vælges som ny pave

Kejseren flytter residensen fra Rom til Ravenna

Goterkongen Alarik belejrer Rom

Efter plyndringen af Rom dør Alarik

Efter sigende stjal Alarik den 7-armede lysestage

Zosimus vælges som ny pave

Bonifacius I vælges som ny pave

Celestin I vælges som ny pave

Valentinian III vestromersk kejser

Kirkens mission når til Irland

Valentinian III ny kejser

Kirken S. Pietro in Vincoli bygges

Colosseum ødelægges delvist ved jordskælv

Valentinian III flygter fra Ravenna til Rom

Kejser Valentinian III myrdes

Hilarius vælges som ny pave

Ricimer og kejseren slutter fredsaftale

Simplicius vælges som ny pave

S. Agata dei Goti i Rom bygges af Ricimer

Visigoterne får herredømmet i Vestgermanien

Rom i tidlig kristen middelalder

Felix III vælges som ny pave

Gelasius I vælges som ny pave

Anastasius II får som den første pave tildelt titlen Pontifex Maximus

Laurentius vælges som modpave

Kirkerne S. Maria d'AraCoeli og SS. Apostoli bygges

Paven samler flere forskellige kristne grupperinger i Rom under den fælles kirke

Dyrekampe forbydes i Colosseum

SS. Cosma e Damiano indvies af paven i bygninger på Vespasians Forum

Bonifacius er den første tyske pave, da han var af østgotisk oprindelse

Johannes II (født Mercurius) er den første pave der antager et embedsnavn

Den østromerske kejser under general Belisarius invaderer Italien

Rom erobres af Belisarius under den østromerske kejser Justinian I

Den østgotiske konge Witigis belejrer Rom. Roms vandforsyning afskæres

Østgoterne under Totila plyndrer Rom men slås tilbage af Belisarius

De sidste hestevæddeløb afholdes i Circus Maximus, der hurtigt forfalder

Trajans Markeder omdannes til fæstning af adelsfamilier i Rom

Rom kommer under totalt byzantinsk herredømme

På grund af forfald forlades de lavereliggende dele af Rom af befolkningen

Rom styres med fast hånd fra Ravenna af den østromerske kejser

Den senere pave Gregor I bygger det hus der senere bliver til S. Gregorio Magno

Det klassiske romerske senat udsteder sine sidste beslutninger

Rom lider stor skade under en af Tiberens talrige oversvømmelser

Rom ramt af pest da ærkeenglen Mikael efter overleveringen viser sig for Gregor på Castel Sant’Angelo. Pavemagten styrkes kraftigt under Gregor

Paven grundlægger klosterskole, Scola cantorum, i Rom for den ny kirkemusik

SS Cosma e Damiano kirken grundlægges i en bygning på Vespasians Forum

Bonifacius indfører nye regler for pavevalg for at undgå valgsvindel

Focas søjle rejses som det sidste monument på Forum Romanum og Focas

overgiver Pantheon som kirke til S. Maria ad Martyres til pave Bonifacius

Adeodatus er den første der påtegner pavelige edikter = buller, med blyseg

Paven udvider kraftigt og med held den kristne mission i England

Paven støtter den østlige Kristus-forståelse. År 680 bandlyser kirken i Rom ham

Valfartskirken S. Agnese fuori le Mura bygges oven på en af katakomberne

Den første guidebog til Rom udkommer: Notitia ecclesiarum urbis Roma

Severinus vælges som ny pave men dør kort efter

Fortsat kraftig strid med den østromerske kirke over Kristus-forståelsen

Paven indkalder ”Det første Lateransynode” der fordømmer den østlige kirke

Pave Martin deporteres til Konstantinopel og videre til Krim, hvor han dør

Paven prøver forgæves at mægle i striden med den østromerske kirke

Kejser Konstans II anerkender Roms fortrinsret inden for den fælles kirke

Den byzantinske kejser Konstans II fjerner Pantheons forgyldte loft samt alle metaller fra bygninger og statuer for omsmeltning til våben mod Saracenerne

Paven strammer klosterreglerne og understreger kirkens pligt til fattighjælp

Paven iværksætter udbygninger af flere af Roms vigtigste kirker

Agathos var græker af fødsel og får midlertidigt løst kirkestriden mellem kirkerne

Ved kirkesynode i Konstantinopel afsluttes kirkestriden officielt

Paven overfører en lang række martyrer fra katakomberne til kirker i Rom

Beslutningerne fra kirkemødet i Konstantinopel fastlægges officielt i kirken

Paven tilbringer stort set hele sit pontifikat i en sygeseng

Pavestolen fritages for skatteafgifter til kejseren i Konstantinopel

Flere og organiserede bispesæder i Irland, England og Friesland oprettes

Ved hjælp af bestikkelse afværger paven, at Gisulf af Benevento belejrer Rom

Flere fine mosaikbilleder af denne pave kan ses i S. Maria Antiqua kirken

Sisinnius vælges til pave men dør kort efter; Constantin vælges som ny pave

Den pavelige autoritet strammes over for kirken i England og Tyskland

Kong Ine af Wessex opretter det første herberg for pilgrimme i Rom

Paven bryder med den østromerske kejsers styre over Rom og kejseren

496

498

500

514

523

526

530

533

535

536

537

546

549

552

553

556

561

575

579

589

590

600

604

607

608

609

615

619

625

630

640

642

649

653

655

657

663

672

676

678

680

682

684

685

686

687

701

705

708

715

725

731

Anastasius II vælges som ny pave

Symmachus vælges som ny pave

Roms indbyggertal anslået til 50.000

Hormisdas vælges som ny pave

Johannes I vælges som ny pave

Felix IV vælges som ny pave

Bonifacius II vælges som ny pave

Johannes II vælges som ny pave

Agapetus I vælges som ny pave

Silverius vælges som ny pave

Vigilius vælges som ny pave

Vigilius mødes med Justinian I i Konstantinopel

Østgoterne under Totila erobrer igen Rom

Østgoterne fordrives fra Rom og Totila dør

Østgoterne fordrives fra Italien

Pelagius I vælges som ny pave

Johannes III vælges som ny pave

Benedikt I vælges som ny pave

Pelagius II vælges som ny pave

Pesten bryder ud i Rom. S. Susanna indvies

Gregor I (den Store) vælges til pave

Gregor tilskynder til fordybelsen i klosterlivet

Paven har givet navn til gregoriansk kirkesang

Sabinius vælges som ny pave

Bonifacius III vælges som ny pave

Bonifacius IV vælges som ny pave

Samme år indvies flere andre templer til S. Maria

Adeodatus I vælges som ny pave

Bonifacius V vælges som ny pave

Honorius I vælges som ny pave

Missionen i England forstærkes af paven

Bogen er tiltænkt det stigende antal pilgrimme

Johannes IV vælges som ny pave

Theodosius I vælges som ny pave

Martin I vælges som ny pave

Rom i åben kirkekonflikt med Konstantinopel

Eugenius I vælges som ny pave

Vitalianus I vælges som ny pave

Indførelsen af orgelmusik under gudstjenesten

tillægges efter traditionen pave Vitalianus

Adeodatus II vælges som ny pave

Donus vælges som ny pave

Agathos vælges som ny pave

Agathos både katolsk og græsk-katolsk helgen

Leo II vælges som ny pave

Benedikt II vælges som ny pave

Johannes V vælges som ny pave

Conon vælges som ny pave

Sergius I vælges som ny pave

Johannes VI vælges som ny pave

Johannes VII vælges til ny pave

Fornyet kirkestrid bryder ud men forliges igen

Gregor II vælges som ny pave

Strid om billeddyrkelse inden for øst-/ vestkirken

Gregor III vælges som ny pave og starter med

svarer igen ved at konfiskere store pavelige besiddelser i Syditalien

Pave Gregor III tagdækker Pantheon med bly- og bronzeplader

Longobarderne angriber Rom og belejrer byen gennem flere år

Paven bygger den oprindelige S. Maria sopra Minerva over antikt Isis-tempel

Flere valg af paver og modpaver inden Stefan III vælges som ny pave

Rom belejres i 2 måneder af Aistulf, kongen af Lombardiet

Paven fastholder med held alliancen med Frankerne mod Lombardiet

Stefan IV vælges som pave og allierer sig frankerkongen Ludvig den Fromme

Paven fastholder billeddyrkelsen i kirken mod det østromerske billedforbud

Karl den Store, Frankernes konge, besejrer Lombarderne og erobrer Italien

Det 2. kirkemøde i Nicæa fastslår billeddyrkelsen som sand kristen praksis

Paven afsættes af den romerske adel men genindsættes af Karl den Store

Karl den Store krones af paven som romersk kejser i Peterskirken

Kirkerne S. Martino ai Monti og S. Prassede bygges

Rom sværger troskabsed til den frankiske konge, Ludvig den Fromme

Paven overdrager Skandinavien som missionsmark til ærkebispen i Reims

S. Cecilias krop findes i S. Callisto katakomberne og overføres til S. Cecilia kirken

Ærkebispesædet Hamborg-Bremen får pavelig tilladelse til mission i Norden

Paven udsmykker Z. Zeno kapellet i S. Prassede til ære for sin moder og S. Zeno

Kejser Lothar starter striden om kejseren eller pavens indbyrdes overhøjhed

Valentin vælges som ny pave men dør efter kun 40 dage på pavestolen

Paven i fortsat alliance med Lothar selvom denne er i strid med sine brødre

Constitutio Romana fra 824, der krævede kejserlig accept af pavevalg, brydes

af Sergius, men han godkendes, da Lothars søn bliver konge af Lombardiet

Saracenerne hærger Rom og anretter stor skade på mange af byens kirker

Opførelsen af forsvarsmure omkring Vatikanet begynder

Paven starter straks genopbygningen af Roms vigtigste kirker

Vatikanet nu omgivet af de såkaldte leoninske forsvarsmure

Anastasius vælges som modpave

Paven går mod kejser Lothar II og fastholder pavens autoritet i kirkelige sager

Fortsat forstærket strid mellem kejser og pave om besættelsen af kirkeembeder

Pavemagten styrkes ved afpasset diplomati i.f.t. de europæiske fyrster

Paven prøver at bilægge voksende strid med patriarken af Konstantinopel

Paven dør på rejse til Tyskland for et mødes med frankerkongen Karl III

Paven yder hjælp til Roms fattige under en hungersnød forårsaget af tørke

Pavens pontifikat er kendetegnet ved usikker og uheldig politik og diplomati

S. Giovanni in Laterano beskadiges kraftigt ved et jordskælv

Paven er mest kendt for at stå i spidsen for den såkaldte ”Kadaver-synode”

Anarki i Rom: En rasende pøbel graver den afdøde pave Formosus op og holder rettergang over liget iklædt pavedragt. Hans lig smides i Tiberen

Det bestemmes at pavevalg fra nu skal have deltagelse af kejserlige legater

Paven kroner af politiske grunde Louis af Provence som ny romersk kejser

Modpaven Christoffer myrder Leo V, men bliver selv henrettet af Sergius III

San Giovanni in Laterano genopbygges efter jordskælvet i 896

Pavens valg skyldes greven af Tusculum, der har den reelle magt i Rom i disse år

Landus: Den sidste der ikke brugte en forgængers navn indtil Paul Johannes I

Paven og italienske fyrster slår Saracenerne i slaget ved Garagliano

Paven dør efter blot 7 måneder på pavestolen

Paven styres totalt af greven af Tusculum og dennes familie

Første halvdel af 900-tallet regnes for ”de mørke” år i pavemagtens historie

Paven stort set i magten på Alberic II af Spoleto der nu er tidens hersker i Rom

Endnu en pave ”valgt” af Alberic II og det romerske aristokrati

Pavestolen tilskynder til oprettelsen af nye klostre i det nordlige Europa

Paven prøver forgæves at få hjælp mod Alberic II fra kong Otto den Store

Paven får med held Otto den Store på sin side mod den romerske adel

735

740

741

752

756

757

767

772

778

787

795

800

816

817

820

824

827

844

845

846

847

852

855

858

867

870

882

884

885

891

896

897

898

900

903

904

911

913

914

928

929

931

936

939

942

946

955

at ekskommunikere dele af den østlige kirke

Paven søger i flere år alliance med europæiske magter imod kejseren i Konstantinopel

Zacharias vælges som ny pave

Paven allieres sig med Frankernes kong Pipin

Pavestaterne i Italien oprettes

Paul I vælges som ny pave

Constantin II vælges som modpave

Hadrian I vælges som ny pave

Karl den Store kommer første gang til Rom

Billedmodstanderne i østkirken bandlyses

Leo III vælges som ny pave

Middelalderens Rom

Roms indbyggertal anslået til 30.000

Stefan V vælges som ny pave

Paschalis I vælges som ny pave

Paven er portrætteret i apsis i S. Prassede

Ansgar på sin første missionsrejse i Danmark

Den nuværende S. Maria in Domnica bygges

Eugenius II vælges som ny pave

Gregor IV vælges som ny pave

Paven restaurerer og udbygger S. Marco kirken

Sergius II vælges som ny pave

Paven skaffer sig indtægter ved salg af embeder

Især S. Pietro og S. Paulo beskadiges svært

Saracenerne lægger også Ostia Portus i ruin

Leo IV vælges som ny pave

Saracenerne fordrives efter slaget ved Portus

Benedikt III vælges som ny pave

Nikolaj I (den Store) vælges som ny pave

Hadrian II vælges til ny pave

Johannes VIII vælges til ny pave

Marinus I vælges som ny pave

Adrian III vælges som ny pave

Stefan VI vælges som ny pave

Formosus vælges som ny pave

Bonifacius VI vælges som ny pave

Stefan VII vælges som ny pave

Romanus dør kort efter valget til pave

Theodorus II vælges som ny pave

Johannes IX vælges som ny pave

Benedikt IV vælges til ny pave

Leo V vælges til ny pave

Sergius III vælges til ny pave

Anastasius III vælges til pave

Landus vælges til pave

Johannes X vælges til pave

Leo VI vælges til pave

Stefan VIII vælges til ny pave

Johannes XI vælges til ny pave

Leo VII vælges til ny pave

Stefan IX vælges til ny pave

Marinus II vælges til ny pave

Agapetus II vælges som ny pave

Johannes XII vælges til ny pave (barnepaven)

Kong Otto den Store krones som den første tysk-romerske kejser

Johannes XII afsættes og Leo VIII indsættes som pave af Otto den Store

En romersk forsamling vælger Benedikt V, men han afsættes af Leo VIII

Paven arbejder sammen med kejseren på udbygning af kirken i Tyskland

Otto II krones i Rom som ny tysk-romersk kejser

Paven må tage tilflugt i Castel S. Angelo, hvor han bliver myrdet i 974

Bonifacius VII vælges som modpave men afsættes af Otto II

Bonifacius VII returnerer til Rom, hvor han får Johannes XIV fængslet

Strid bryder ud mellem paven og den frankiske kirke om ombedsbesættelser

Otto III krones som kejser, og han og paven arbejder tæt sammen

Philagethus vælges som modpave under navnet Johannes XVI

Sylvester II vælges til pave, den første franskmand på pavestolen

Oprør i Rom, hvor både kejseren og paven må flygte til Ravenna

Rom er plaget af pest og uro. Johannes XVII dør kort efter valget til ny pave Voldsom strid mellem paven og Roms lokale hersker, Cresentius III

Modpaven Gregor VI tvinger paven væk, men han genindsættes af Henrik II

Paven allierer sig med Normannerne i Syditalien mod saracenske angreb

Paven var lægmand fra den stærke Tusculum-familie, da han blev valgt

Den danske konge Knud den Store kommer til kroningen i Rom påskedag

Paven valgt som 20-årig og hans eneste kvalifikation var familieforbindelser

Sylvester III vælges til ny pave, men drives på flugt af kejseren. Sylvester

ny modpave. Benedikt IX sælger sit embede til sin gudfar, Gregor VI

Efter synoden i Sutri træder Sylvester III og Gregor VI tilbage

Paven indsat af kejseren, men han dør knapt en måned efter valget

Paven starter en moralsk restitution af pavemagten og kirkens leveregler

Ved bandbuller splittes kirken i en græsk- og en romersk-katolsk retning

Paven i tæt alliance med kejseren og værge for dennes søn, Henrik IV

Paven fastholder den nye pavepolitik: Streng fastholdelse af cølibatet

Paven anerkender Robert Guiscard og normannernes magt over Syditalien

Ved kirkemøde i Lateranet besluttes det, at kun kardinaler kan vælge en ny pave

Honorius II vælges som modpave med støtte fra den tyske kejser

Pavemagtens autoritet kulminerer i anden halvdel af 1000-tallet

Paven fastslår atter det stringente krav til præsterne om at leve i cølibat

Gregor VII bortføres kortvarigt efter julemessen i Santa Maria Maggiore

Paven fastslår sit primat over kejseren ved besættelsen af kirkelige embeder

Forlig mellem kejseren og paven i Canossa (den berømte canossagang)

Gilbert af Ravenna vælges som modpave under navnet Clemens III

Gregor afsættes og må flygte fra Henrik IVs tropper der belejrer Rom

Gregor VII isoleret af den tyske kejsers tropper i Castel San Angelo. Normannerne under Robert Guiscard kommer paven hjælp, men raserer Rom og lægger S. Clemente og SS Quattro Coronati og talrige andre kirker og bygningsværker i ruin

SS Quattro Coronati genopbygges efter Roms ødelæggelse i 1084

Paven returnerer til Rom og bandlyser modpaven Clemens III

Paven fastholder Gregor VIIs krav om autoritet ved kirkelige udnævnelser

Ved kirkemøde proklamerer paven Det første Korstog mod Jerusalem

Investiturstriden med Henrik IV fortsættes med styrke under den nye pave

San Lorenzo in Lucina restaureres. S. Andrea delle Fratte bygges

Paschalis II fastholder investiturretten over for den nye kejser Henrik V

San Clemente genopbygges oven på den oprindelige kirke fra det 4. årh.

Henrik V invaderer Italien men opgiver investiturretten mod at få al pavelig

jordbesiddelse i Italien. Kirkemøde i Lateranet i Rom annullerer dog aftalen

Henrik V udnævner Gregor VIII (Maurice Bourdin) som modpave

Gelasius II tvinges til at flygte fra Rom til Gaeta ved Napoli

Efter mislykkede forhandlinger med Henrik V bandlyser paven ham

Konkordatet i Worms fastslår pavens autoritet ved besættelsen af kirke-embeder

962

963

964

965

967

973

974

983

985

996

997

999

1001

1004

1009

1012

1014

1024

1027

1032

1045

1046

1048

1049

1054

1055

1057

1058

1059

1061

1073

1074

1075

1076

1077

1080

1081

1084

1085

1086

1088

1095

1099

1100

1105

1108

1111

1118

1119

1122

Paven må flygte da han svigter Otto den Store

Leo VIII vælges som ny pave

Benedikt V vælges til ny pave

Johannes (den Gode) XIII vælges til ny pave

Paven opretter nye bispesæder i Syditalien

Benedikt VI vælges til ny pave

Benedikt VII vælges til ny pave

Johannes XIV vælges til ny pave

Johannes XV vælges til ny pave

Gregor V vælges til ny pave

Roms indbyggertal anslået til 40.000

Den kristne mission når til Island og Færøerne

Otto III forsøger 2 gange at generobre Rom

Johannes XVIII vælges til ny pave

Sergius IV vælges til ny pave

Benedikt VIII vælges til ny pave

Henrik II krones i Rom til tysk-romersk kejser

Johannes XIX vælges til ny pave

Konrad II krones som tysk-romersk kejser

Benedikt IX vælges til pave

Benedikt IX genvælges som pave

Gregor VI (Gratianus) vælges til ny pave

Clemens II vælges som ny pave

Damasus II (Poppo) vælges som ny pave

Leo X (Bruno) vælges til ny pave

”Det store skisma” mellem Rom og Konstantinopel

Viktor II (Gebhard) vælges som ny pave

Stefan X vælges til ny pave

Nikolaus II (Gerard) vælges til ny pave

Pavevalget skal fremover kun foregå i Rom

Alexander II (Anselm) vælges til ny pave

Gregor VII (Hildebrand) vælges som ny pave

Paven forbyder simoni (køb af embeder)

Paven beskylder kejseren for kidnapningen

Paven bandlyser den tyske kejser Henrik IV

Paven ophæver bandlysningen af kejseren

Gregor VII bandlyser igen kejser Henrik IV

Gregor flygter til Normannerne i Syditalien

Clemens III kroner Henrik IV i Peterskirken

Clemens III og Henrik IV flygter fra Rom og

kort efter må Gregor flygte til Monte Cassino

Gregor VII dør i eksil i Salerno

Viktor III (Dauferius) vælges som ny pave

Urban II (Otho) vælges til ny pave

Byzanz beder om hjælp mod muslimerne

Paschalis II (Rainerius) vælges til ny pave

Knud den Hellige helgengøres af Paschalis II

Sylvester IV modpave på Henrik V’s ordre

Paven søger Frankrigs støtte mod kejseren

Henrik V krones i Peterskirken

Paven bandlyser Henrik V ved kirkemødet

Gelasius II (da Gaeta) vælges som ny pave

Paven dør i klosteret i Cluny i Frankrig

Calixtus II (Guido af Wien) vælges som pave

Kejseren bevarer dog indflydelse i Tyskland

Lateran-møde konfirmerer pavens uindskrænkede kirkelige rettigheder

Tempelherre-ordenen modtager pavelig godkendelse og velsignelse

Anacletus II vælges som modpave, da Innocens valg erklæres ulovligt

Innocens II foretager en omfattende restaurering Santa Maria in Trastevere

Octavius vælges som modpave, også under navnet Viktor IV

Santa Maria in Trastevere udbygges efter restaureringen

Under ledelse af Giordano Pierleoni gør romerne oprør mod pavemagten

Bogen ”Mirabilia Romae” beskriver Roms historie og seværdigheder

Rom udråbes første gang som selvstændig Commune uden om pavemagten

Eugenius tilbringer det meste af sin pavetid uden for Rom p.g.a. uro i byen

I Speyer opfordrer paven til Det andet Korstog i en flammende tale

Begyndende stridigheder med den nye kejser Frederik Barbarossa bilægges

Den tysk-romerske kejser, Frederik Barbarossa, krones i Rom

Guido di Crema vælges som modpave under navnet Paschalis III

Ny pavestrid med kejseren: Calixtus III vælges som modpave

Lando dei Frangipani vælges som modpave under navnet Innocens III

Ved freden i Venedig anerkender kejseren Alexander III som legitim pave

Paven opretter starten til inkvisitionen i kampen mod kætterbevægelserne

Det tredje Korstog proklameres. Kejserens søn krones i Peterskirken

Det tredje korstog starter efter Jerusalems fald til muslimerne

Aftale mellem paven og den romerske adel om besættelsen af embeder

Kejseren krones i Rom. Vatikanet udbygges og pavemagten styrkes kraftigt

Det store firkantede tårn, Torre delle Milizie, bygges oven på Trajans Markeder

Frangipane-familien omdanner Colosseum til en befæstet borg

Santo Spirito Hospitalet ved Vatikanet grundlægges af Innocens III

Santa Maria sopra Minerva ombygges i gotisk stil; den eneste i Rom af sin art

Rom udråbes endnu en gang til selvstændig Commune under Arnaldo di Brescia

Ved kirkemøde i Lateranet bestemmes det, at jøder skal bære særlig tøjklædning

Paven anerkender dominikanerne og franciskanerne som munkeordener

Frans af Assisi kommer til Rom og bor i et hospitium ved San Francesco a Ripa

Den tysk-romerske kejser, Frederik II, krones i Rom

Klosteret ved San Giovanni in Laterano står færdigbygget

Den pavelige inkvisition grundlægges officielt og underlægges pavens autoritet

Den tyske kejser Frederik II belejrer Rom indtil ny pave er valgt

Rom hærges af stridigheder mellem adelsfamilierne indbyrdes og mod paven

Brancaleone degli Andalo fra Bologna genopretter som senator roen i Rom

Urban IV indfører ”Kristi legemsfest” på den anden torsdag efter pinse

Fortsatte stridigheder mellem de førende adelsfamilier i Rom

Paven vælges efter et konklave på 3 år i Viterbo fordi kardinalerne først blev

enige om en ny pave, da man fjernede taget og kun bød på vand og brød

Familierne Savelli, Orsini, Colonna, Annibaldi i fortsat strid om magten i Rom

De nye regler for pavevalg blev først ændret under pave Paul VI i 1960’erne

I sit korte pontifikat søger paven forgæves at forlige øst- og vestkirken

Paven flytter residensen fra Lateranpaladset til Vatikanet

Paven bestemmer at kun romere må lade sig vælge som senator

Paven vælges som senator og dermed også som den borgerlige leder i Rom

Santa Maria Maggiore udbygges med apsis og tværskib

Pietro Cavallini udfører mosaikkerne over Marias liv i S. Maria in Trastevere

Celestin IV (Pietro di Murrone) dør kort efter valget til pave

Pietro Cavallini udfører guldfreskerne i apsis i S. Giorgio in Velabro

Det første Hellige jubelår proklameres af Pave Bonifacius VIII

Den pavelige bulle ”Unam Sanctam”: Pavens absolutte primat søges fastlagt

Roms Universitet, La Sapienza, grundlægges

Paven krones i Lyon og allierer sig kraftigt med Philip IV, konge af Frankrig

S. Giovanni in Laterano beskadiges svært ved brand

1123

1124

1130

1138

1139

1140

1143

1144

1145

1153

1154

1159

1164

1168

1177

1181

1185

1187

1191

1198

1200

1216

1219

1220

1227

1232

1241

1243

1254

1261

1265

1271

1276

1277

1281

1285

1288 1291

1294 1295

1300

1302

1303

1305

1308

S. Maria in Cosmedin genopbygges

Honorius II (Scannabecchi) vælges som pave

Innocens II (Papareschi) vælges som pave

Viktor IV (Greg. Conti) vælges som modpave

Honorius får modpaverne bandlyst

Paven portræt kan ses i S. Maria in Trastevere

Celestin II (de Castellis) vælges som pave

Bogen får stor udbredelse i tiden

Lucius II (Caccianemici) vælges som pave

Eugenius III (Paganelli) vælges som pave

Kejser Konrad III støtter ivrigt korstoget

Anastasius IV (Conradius) vælges som pave

Hadrian IV (N. Breakspear) vælges som pave

Alexander III (Bandinelli) vælges som pave

Romerske adelsfamilier tvinger paven fra Rom

Den romerske adel står bag modpavens valg

Paven kan igen tage residens i Rom

Lucius III (Allucingolus) vælges som pave

Urban III (Uberto Crivelli) vælges som pave

Gregor VIII (Alberto Di Morra) vælges til pave

Clemens III (Paul Scolari) vælges til pave

Celestin III (Hyacinth Bobo) vælges til pave

Innocens III (Lotario de'Conti) vælges til pave

Pavemagten når sit middelalderlige højdepunkt

under Innocens III, der er sin tids stærkeste

både kirkelige og verdslige fyrste

Paven kalder uden held til Det fjerde Korstog

Honorius III (Cencio Savelli) vælges til pave

Paven giver støtte til Det femte Korstog

Klosteret til SS Quatri Coronati opføres

Kejseren afstår fra at deltage i korstoget

Gregor IX (Ugolino de'Conti) vælges til pave

Paven må flygte fra Rom efter folkeligt oprør

Celestin IV (Castiglioni) vælges til pave

Innocens IV (de'Fieschi) vælges til pave

Alexander IV (Rinaldo Conti) vælges til pave

Urban IV (Jacques Pantaleon) vælges til pave

Clemens IV (Guy Foulques) vælges til pave

Gregor X (Tedaldo Visconti) vælges til pave og

indfører nye restriktive regler for pavevalg

Innocens V (de Tarentaise) vælges til pave. Hadrian V (Ottobuono Fieschi) vælges til pave Johannes XXI (Peter Juliani) vælges til pave

Nicolaus III (Giovanni Orsini) vælges til pave

Martin IV (Simon de Brion) vælges til pave

Honorius IV (Giacomo Savelli) vælges til pave

Nicolaus IV (Jerome Masci) vælges til pave

Kardinalkollegiet får stor andel i kirkens indtægter

Bonifacius VIII (Caetani) vælges til pave

Peterskirken, Laterankirken og S. Maria

Maggiore restaureres frem til jubelåret

Paven i åben strid med Philip IV af Frankrig

Benedikt XI (Boccasini) vælges som pave

Clemens V (Bertrand) vælges som pave

Paven anklager Tempelridderne for kætteri

Rom præget af voldelig uro. Clemens V flytter pavestolen til Avignon i Frankrig

Den romerske økonomi i ruiner efter pavestolens flytning til Frankrig

Philip IV står bag Pietro Rainalducci valg som modpave under navnet Nicholas V

Tyrefægtning i resterne af Colosseum, der er blevet plyndret gennem århundreder

Paven får afsluttet konflikten med flere munkeordener, især Franciskanerne

Paven afslår at vende tilbage til Rom, men forkorter tiden mellem jubelår til 50 år

Cola di Rienzo gør oprør og vælges til Folketribun i S. Maria Maggiore

Den sorte Død rammer Rom. Trappen til S. Maria d'Aracoeli bygges

Paven prøver at intervenere i de stadige kampe mellem adelsfamilierne i Rom

Efter flugt i 1350 vender Cola di Rienzo tilbage til Rom i kortvarig triumf

S. Giovanni in Laterano restaureres efter branden i 1360

Paven vender tilbage til Rom for en kort periode

Den hellige Birgitta af Vadstena, grundlæggeren af Birgittinerordenen, dør i Rom

Starten på Det store Skisma (indtil 1417) mellem Rom og Avignon

Robert af Savoyen vælges til modpave under navnet Clemens VII

S. Caterina af Siena dør i Rom og begraves i S. Maria sopra Minerva

Paven går med held i gang med at beskære de romerske adelsfamiliers magt

Pave Bonifacius IX om- og udbygger Castel San Angelo

Pedro de Luna vælges til modpave under navnet Benedikt XIII

Colosseum og andre markante antikke bygningsværker bliver brugt som gratis ”byggemarked” for paveligt byggeri. Enorme mænger af travertinsk marmor fjernes. Palazzo Capranica bygges. SS Apostoli om- og udbygges

Innocens VII (Cosimo de'Migliorati) vælges som ny pave men dør kort efter

Ny modpave vælges under navnet Johannes XXIII

Vitruvius ”de architectura”, 10 bøger om antikkens arkitektur, genfindes

Det store Kirkeskisma slutter. Palazzo Colonna bygges

Modpaven Johannes XXIII dør. S. Onofrio kirken bygges

Martin V indvarsler genopretningen og genopbygningen af Rom

Paven beskærer magten for den tidligere paves Collona-familie i Rom

Palazzo Doria Pamphilij bygges; i dag præget af mange senere ombygninger

Amadeus vælges som den sidste modpave under navnet Felix V

Eugenius IV genindsættes og vender i triumf tilbage til Rom. Bramante fødes

Renæssancen gør sit indtog i Rom. Paven starter de første byomlægninger i Rom

Under jubelåret bryder Ponte S. Angelo sammen og 200 pilgrimme drukner

Constantins Peterskirke nedrives. De første planer for en ny kirke lægges

Stefano Porcari forsøger at genindføre republikken i Rom men henrettes

S. Marco restaureres. Palazzo Venezia bygges for Pietro Barbo, den senere

pave Paul II. Maleren Fra Angelico dør og begraves i S. Maria sopra Minerva

Lorenzo Valla afslører ”Det konstantinske Gavebrev” som et falsum

Apostlen Andreas hoved føres til Rom. Mange pilgrimme besøger Rom

Paven lover at bekæmpe pavelig nepotisme, men svigter hurtigt sit løfte

Pave Paul II genindfører det meget populære karneval i Rom

Billedhuggeren Filarete, skaberen af de centrale bronzedøre i Peterskirken, dør

S. Ambrogio bygges. Vatikanets bibliotek grundlægges

Sixtus IV ombygger S. Maria del Popolo som den første renæssancekirke i Rom

Da Fiesole, Botticelli, Perugino, Signorelli og Pinturicchio udsmykker kapellet

Ponte Sisto, opkaldt efter paven, opføres af arkitekten Baccio Pontelli

Via Lungara anlægges som direkte pilgrimsvej på Trasteveresiden af Tiberen

Michelangelo fødes. S. Spirito hospitalet genopbygges og fornyes af Sixtus IV

S. Maria della Pace bygges og Palazzo dei Penitenzieri opføres af pavens broder

Rafael fødes i Urbino men lever størstedelen af sit korte liv i Rom

Paven modtager ”Longinus lanse” fra Konstantinopel mod støtte til nyt korstog

Della Rovere kapellet i S. Maria del Popolo udsmykkes af Pinturicchio

Bygningen af Palazzo della Cancelleria påbegyndes

Statuen ”Apollo Belvedere” udgraves i Rom. S. Giovanni Decollato bygges

1309

1316

1328

1332

1334

1342

1347

1348

1352

1354

1362

1370

1373

1377

1378

1380 1389

1390

1394

1400

1406

1410

1414

1417

1419

1420

1431

1435

1439

1444

1447

1450

1452

1453

1455

1458

1462

1464

1468

1470

1471

1472

1473

1474

1475

1480

1483

1484

1485

1486

1490

Starten på ”Det babyloniske Fangenskab”

Johannes XXII (Jacq d'Euse) vælges som pave

Paven strides med Philip IV om munkereglerne

Meget marmor forsvinder i ovne til byggekalk

Benedikt XII (Jacq Fournier) vælges som pave

Clemens VI (Pierre Roger) vælges som pave

Roms indbyggertal anslået til lavpunktet 17.000

Paven afviser jødernes skyld for pestens opståen

Innocens VI (Etienne Aubert) vælges til pave

Cola di Rienzo dræbes på Capitol

Urban V (de Grimoard) vælges som pave

Gregor XI (de Beaufort) vælges som pave

S. Caterina af Siena prøver at få paven til Rom

Pavestolen reetableres i Rom

Urban VI (Bartolo Prignano) vælges til pave

Pave og modpave bandlyser gensidigt hinanden

Bonifacius IX (P. Tomacelli) vælges til pave

Alle pilgrimme i Rom tilbydes universelt aflad

Modpaven Clemens VII dør i Avignon

På trods af pest fejres jubelåret i Rom. Da de